SÅ ER DER ROLLESPIL IGEN!! (Opdatering vedrørende COVID-19)

Kære forældre og spillere i Inpersona.
Endeligt kan vi mødes igen efter den lange pause. Mandag d. 12 april kl 16:15 ses vi igen, som altid foran huset ved legepladsen i Østre Anlæg. Helt undtagelsesvist vil der også denne mandag være mulighed for at nye spillere kan starte op – så tag gerne en ven med.

Rollespilsskolen vil til en start køre med de samme retningslinjer som vi havde tilbage i efteråret, dvs. fokus på afstand, afspritning, opdeling holdene imellem så der ikke er flere samlet end 50 samtidigt, og lignende. Der vil heller ikke være ting som mad, mønter og ressourcer, og der vil heller ikke blive malet til store rollespil. Vi vil så vidt muligt sørge for, at der er vand/saftevand, men hvis man på nogen måde kan få lidt mad hjemmefra/en større frokost, så anbefaler vi det kraftigt. Vi vil også gerne bede alle være opmærksomme på at sige til, såfremt man er blevet smittet/testet positiv, eller har været i nærheden af nogen der selv er blevet smittede. På den måde kan vi hurtigt informere alle, og så forhåbentlig forhindre eventuelle smitteudbrud. Vi forsøger i det hele taget at gøre hvad vi kan, og håber I kan bære over med de begrænsninger det medfører – vi savner dog rollespil for meget til at undvære det længere, og vi tænker I nok har det på samme måde.

Til sidst, så kan vi se at en hel del af jer har betalt for enten januar, februar eller marts måned, eller sågar flere af dem. Vi vil meget gerne sende pengene retur til de af jer der har betalt for én eller flere af disse måneder. Det eneste du skal gøre er at sende en mail til inpersonakbh@gmail.com med følgende info: hvem er der betalt for (navn), hvilke/hvilken måned(er) der er tale om (beløb i alt), og så ens reg. og kontonummer. Så får vi overført hurtigst muligt. I samme omgang vil vi også huske jer, der evt. har stoppet jeres månedlige overførsel, på at genstarte denne fra begyndelsen af april måned.

Hvis I har nogle spørgsmål, er formanden, Nikolai, som altid til rådighed mandag til fredag mellem 17 og 20 på 30 48 93 91. Og så glæder vi os bare helt enormt til at se jer alle sammen igen!!

Mange hilsner fra Nikolai og teamet