Magibrev og ordener
Der er dødsstraf i De Fire Riger for at praktisere magi uden gyldigt magibrev. Disse udstedes af udlærte læremestre fra magiordener autoriseret af Kongemagten, og findes i tre typer:
Blåt brev: Indikerer at bæreren er i direkte kongelig tjeneste som en del af Den Blå Flammes Orden under Kongemagten.
Weitsteinbrev: Besidderen er en del af Weitsteinsordenen; en uafhængig sammenslutning af magibrugere med royal licens til at sælge deres ydelser til De Fire Rigers folk.
Fribrev: Besidderen er i en særkategori/gråzone, da personen ikke tilhører nogen af ovenstående, men godt må bedrive magi alligevel. Det er f.eks. dværgenes runesmede, Skovelverrigets troldfolk, og enhver anden magibruger der har magt nok til at påberåbe sig privatlivets fred overfor Kongemagten.

Den Blå Flammes Orden
Nøgleord: Kongemagten, traditionel, elitær, xenofobisk

Den Blå Flammes Orden er De Fire Rigers officielle magiorden. Ordenen er gammel, og sandsynligvis stiftet helt tilbage i den 4. tidsalder. Kongemagten har historisk set aldrig brudt sig synderlig om magibrugere, men har heller aldrig været i en position til at undsige sig deres effektivitet. I dag er magibrugerne accepteret, skønt de til tider betragtes med mistro eller frygt. Magibrugerne selv har aldrig benægtet at magiens kunst er farlig og aldrig bør tages let på, og at den til tider fører slette mennesker til misgerninger. Samtidig har de dog sobert mindet Kongemagten om, at ”den kloge narrer den mindre kloge” er et universelt princip, der ingenting har med magi at gøre, og at de ikke stiller andre moralsk fordærvede mennesker, hvad enten de være sig sadistiske adelsfolk eller korrupte præster, til ansvar for hele deres fag.

Den Blå Flammes Orden er en relativ lille magiorden, der alt i alt kun tæller nogle få tusinde uddannede magibrugere. Dette er for at forhindre korruption internt, og fungerer også som en sikkerhedsforanstaltning fra Kongemagtens side. De Blå Magere, som de kaldes, er sikret førsteklasses træning, og alle deres materielle behov betales gennem borgernes skatter. Visse stemmer i adlen beklager sig af og til over at livet som bogorm honoreres bedre end udgydt blod mod De Fire Rigers fjender. Til gengæld for at alle magibrugerne i kongeligt sold bliver frikøbt på enhver tænkelig måde fra deres problemer, forventes de til gengæld at løse ethvert problem som forelægges dem, hvad end det være sig ift. at fortrylle ting for Adlen, udøve magisk underholdning til banketter – eller frem for alt, at stille sig til rådighed når det kommer til at udøve magi til militært eller rådgivningsmæssigt brug. De Blå Magere forventes derudover at holde orden på enhver inden for egne rækker.

Den Blå Flammes Orden er ansvarlige for både den magiske undervisning i De Fire Riger, samt udstedelse af magibreve, og har deres eget kodex til regulering og udøvelse af magi: dette gør at de står i en sær position i forhold til Kongeloven, idet de ikke kan dømmes uden en ordensperson er taget med på råd. Dette sker ud fra konceptet, at ”målet helliger midlet”, og at loven kun er som den er, så længe det er praktisk for Kongen selv. Onde tunger i Vegils Hus har således påstået at Kongen er blevet narret eller magisk forblændet til at indføre denne klausul, men det er dog endnu ikke lykkedes at fremlægge noget bevis eller argument der har kunnet hæve sagen fra status af ondt rygte til noget mere væsentligt.

Rangsystem i Den Blå Flammes Orden:
Den Blå Flammes Orden og myndigheden omkring magibrug generelt hviler suverænt hos Kongens hofmestre, og hofmestrene alene. Disse har hver deres forpligtelser relateret til ét enkelt hertugdømme, tæller altså til enhver tid fire, og er officielt udpeget af Kongen, men nominerer i praksis sig selv. Hofmestrene holder i teorien enevældigt styr på deres respektive hertugdømmes akademi, og deres job er at korrigere ordenens gøren og laden heri som f.eks. rekruttering, fremstilling af artefakter, kloge råd til adelige og efterforskning af mistænkeligheder. Alt dette foregår dog i det daglige som udgangspunkt i samarbejde med underviserne på det lokale akademi, da det naturligvis er umuligt for én person at holde styr på flere hundrede elever samt en skare lærere på én gang – for slet ikke at nævne rekruttering af nye elever, eller eventuel tilfangetagelse af tidligere. Hofmestrene underviser da heller ikke selv på deres pågældende akademi, men administrerer og rådgiver det. Herudover står Hofrådet selv som organ til rådighed for Kongen og Kongemagten som helhed, såfremt en særlig magisk løsning på et problem skal findes, eller en svær beslutning overvejes. Blandt hofmestrene vælges desuden Kongens Rådgiver for fem år på skift: denne person har plads i Kongens Råd, og det har traditionelt været dennes særlige opgave at undervise Kongens afkom i forskellige fornuftmæssige færdigheder såsom læsning, geografi, historie, etc., mens Vegils Hus har tilkæmpet sig retten til at undervise i de mere ”åndelige” aspekter af tilværelsen.

Skulle man ønske at blive hofmester er første skridt at underkaste sig Kongen, og kunne stille en eller anden relevant service til rådighed, f.eks. som rådgiver. Bagefter skal man fremsætte et ønske om at udfylde den tomme plads i Hofrådet. Hvis der tilfældigvis ikke er nogen tom plads, må man selv sørge for at lave en: det kan ske via en magiduel, ved at sætte ondsindede rygter i omløb, eller noget helt tredje. Alle hofmestrene er dog blandt de stærkeste og viseste ærkemestre der kan opdrives i Kongemagten, og de har alle kæmpet længe og hårdt for at opnå denne status – derfor giver de naturligvis ikke deres position op uden kamp. Endvidere er det, for at indtage positionen, påkrævet, at hofmesteren antager og oplærer en lærling, såfremt der skulle hænde mesteren noget galt. Lærlingen er underordnet mesteren så længe denne lever, og det er efterhånden blevet kutyme at lærlingen, når tid er, skaffer mesteren af vejen eller på anden måde fryser denne ud af sit embede. At være erklæret blandt de bedste er med andre ord ikke altid let, eller overhovedet ønskeligt.

Optagelse i Den Blå Flammes Orden:
Den Blå Flammes Orden optager udelukkende mennesker i sine rækker, hvilket har været tilfældet lige siden ordenens begyndelse. Elever bringes fra deres hjem til det nærmeste akademi i deres tidlige barndom af ordenens særlige seere, hvis formål det er at opspore egnede ynglinge. Barnet bliver frikøbt fra deres forældre for en passende sum, svarende til 40 års arbejde i forhold til deres faders hverv og social stand – pengene betales på forskud; kontant og skattefrit. Herefter er børnenes lod i livet bestemt, og båndet til deres familie kappes. Mange forældre ser det som en stor ære at give deres barn til magibrugerne, mens andre ganske simpelt frygter eventuelle repressalier ved at trodse betroede kongelige folk med magiske kræfter. Det er i øvrigt også set blandt folk i de fattige kredse, at familier selv beder magibrugerne om at antage et eller flere børn, hvilket af og til sker. Barnet fuldfører derefter sin læretid på akademiet, som normalt strækker sig over to årtier med diverse studieture og lignende indlagt. Herefter tager lærlingen sin svendeprøve som fuldt udlært magibruger. Kun de allerbedste tager eksamen fra et kongeligt akademi og kommer i tjeneste, mens de elever der ikke lever op til kravene sendes videre til Weitsteinsordenen eller henrettes alt efter omstændighederne. Typisk indtræder man i lære når man er et sted mellem 6 og 8 år, og tager den afsluttende svendeprøve et sted mellem 25 og 30 år, hvorefter titlen ”magimester” officielt opnås. En vis del af de uddannede elever får senere tildelt æren af selv at kunne oplære nye magibrugere, og indtræder altså som undervisere på det lokale akademi, samtidigt med at de modtager titlen ”læremester”. Det er dog kun en hofmester selv der kan udstede denne titel, og den gives af gode grunde kun når det er nødvendigt, eller ved helt særlige omstændigheder.

Akademierne:
I Varkilia eksisterer der fem akademier, hvoraf ét at finde i hver af Kongemagtens fire hertugdømmer, med undtagelse af Gyldenhåb som har to styks. Udover disse er der en mængde mindre opholdsteder for de studerende rundt omkring på magisk og kulturelt vigtige lokaliteter.
Akademierne i Gyldenhåb er kendt henholdsvis som Nordenhåb Akademi og Vesthåb Akademi efter deres geografiske placering i hertugdømmet. De er desuden de yngste af De Blå Mageres akademier og blev først bygget efter, at Gyldenhåb blev erklæret den nye hovedstad i De Fire Riger. Oprindeligt var disse to faktisk forholdsvis ”almindelige” store slotte, til forskel fra de andre akademier der har hver deres særprægede magiske kendetegn, grundet at den konge, under hvem de oprindeligt blev opført, ikke brød sig synderligt om overstadigt magisk ”blærerøveri”, som han var for vant at kalde det. Efter indtrædelsen af Marcus Crassus som hofmester gik han efter sigende direkte til Kongen med følgende ord: ”det kan ikke være rigtigt at Gyldenhåb Hertugdømmet, der huser De Fire Rigers hovedstad, ikke skal eller kan overgå de andre akademier i magisk pragt.” – sidenhen er et større byggeri blevet påbegyndt. Flere af Varkilias bedste dværgehåndværkere er blevet tilkaldt og de er gået i gang med at bygge sære stilladser op ad bygningerne ved Vesthåb, såvel som at afmærke Nordenhåb Akademiets umiddelbare arealer med sære geometriske mønstre. Ingen ud over ærkemester Crassus lader til helt at vide hvad præcist byggeprojektet skal udmunde i, men han har lovet at ingen bliver skuffede når sløret en dag løftes.

Tusindtårn Akademiet i Regni, der naturligt har til huse i det imponerende slot af samme navn, er kendt for sine mange og ufatteligt høje tårne der ved hjælp af magi gentagende gange sidder udenpå hinanden, ganske som flere blomster på samme stængel. Tusindtårn er en af de ældste stadigt stående bygninger i Varkilia, og skønt ingen har været i stand til fastslå præcist hvornår slottet blev opført, er det sikkert og vist, at det er foregået i den 4. tidsalder. I dag er den magi der holder stenene sammen langsomt ved at ebbe ud, og slottet har mistet megen af sin tidligere storhed til tidens tand, men det står endnu, og er i sandhed værd at se. Bygningsværkets magiske kræfter lever stadig i hallerne, og alle der bevæger sig der kan med lethed mærke de mægtige kræfter der i glemte tider hvilede tungt på dette sted.

Elverkløft Akademiet i Ravnshede har til huse på bunden af den magiske kløft af samme navn. Legender siger, at for længe siden, dengang heden stadig var dækket af en frodig grøn skov, kom to mægtige elvere i en magisk duel mod hinanden over en elverkvinde de begge elskede. Resultatet blev den fantastiske kløft, der i dag blot kaldes Elverkløft. Den måler omkring 100 kilometer i længden, tre kilometer i dybden og er en kilometer bred. I de mange huler beliggende på kløftens stejle sider bor der en koloni af griffer, som magibrugerne gennem tiden har trænet til vagtdyr, såvel som til transport fra toppen til bunden af kløften. Over kløften løber to vindebroer der er brede nok til at to ryttere samtidigt kan ride over side om side, og ligeså er disse magisk forstærkede til at tåle megen vægt. Som følge af de voldsomme magiske udladninger efter den sagnomspundne duel er Elverkløft forblevet et meget magisk sted, der er yderst gunstigt at praktisere på.

Dafurs Krone, Adelsterns Akademi og dertil en forladt dværgefæstning, ligger derimod højt oppe i bjergene. Mange bruger hulerne i og under bjergene til at meditere og læse i, og de store magiske metalforekomster forstærker ganske vidst menneskenes magi derinde, men der lever uhyggelige ting ved bjergenes rødder, og de er sjældent venlige. Rygterne siger, at det netop var derfor dværgene gav fæstningen til menneskerne, i øvrigt ganske gratis, kort efter selv at have forladt den, men i hele akademiets levetid er der ingen elever der er forsvundet – officielt, i hvert fald.

Den Blå Flammes Ordens symbol:

Den Blå Flammes Orden symbol

 

 

 

 

 

 

 

 

Weitsteinsordenen
Nøgleord: Kapitalisme, laug, åbenhed

Hvor Den Blå Flammes Orden kan siges at være lukket og nationaliseret, er Weitsteinsordenen mere tilgængelig, større, og ligger under for det frie marked. De er den eneste lovlige og uafhængige sammenslutning af magibrugere med licens fra Kongen til at praktisere deres hverv, således at De Fire Rigers almene borgere også kan få den nødvendige assistance af en magibruger – hvis de altså kan betale. Weitsteinsordenen har forpligtet sig til at følge De Blå Mageres magikodex og naturligvis selve Kongeloven, på nær én ting; Weitsteinsordenen har ingen diskrimination på basis af art, og optager således alle på lige fod. Det har udmundet sig i en ordning hvor andre arter omskoles, overvåges og testes, således at de med tiden muligvis kan tilkendes visse rettigheder i De Fire Riger som gode borgere. Det skal dog siges, at det er op til de enkelte medlemmer selv hvem de vil oplære og samarbejde med, og fordomme og modvilje mod fremmede arter lever i bedste velgående. Dette har ført til at der stadig kun er et forsvindende lille antal af andet end mennesker i Weitsteinsordenen, men muligheden, omend teoretisk, er der trods alt.

Weitsteinsordenen fungerer derudover på mange måder som andre håndværkerlaug, blot med den forskel at deres hverv tilfældigvis er magi. Det er her at vragede kandidater til Den Blå Flammes Orden bliver optaget, således at deres hidtidige oplæring ikke har været forspildt, og det er også her man henvender sig, hvis man er en af de heldige til hvem magibrugere selv stiller tilbuddet om oplæring til rådighed. Man bliver oplært individuelt hos en mester og tager, når tiden er inde, en svendeprøve som man ville have gjort på et akademi. Nogle magibrugere fra Weitsteinsordenen agerer alene, mens andre arbejder i grupper; nogle vandrer Fauntasia tyndt, mens andre slår sig ned og åbner en butik eller et værksted. Fælles for alle medlemmer af Weitsteinsordenen, er at de betaler en årlig tribut som går til at finansiere fælles mødesale, biblioteker og andet som ejes af Weitsteinsordenen til alles brug – ellers tjener man til dagen og vejen som alle andre handlende.

Weitsteinsordenens rangsystem består udelukkende af udlærte magibrugere og en Stormester som vælges for 7 år på stormødet i Gyldenhåb. Stormesteren står for at administrere Weitsteinsordenens fælles anliggender og agere som dets ansigt udadtil, som f.eks. i relation til Kongen og Kongemagten. Lokaladministrationen i de enkelte områders loger melder med jævne mellemrum tilbage til Stormesteren og holder ham/hende ajourført, men passer ellers sig selv.

Nuværende Stormester: Baron Ezekiel Karminski.
Det siger noget om Ezekiels forretningstalent at han ikke er født adelig, men har købt sig til titlen. Faktisk er der relativt mange mindre adelsslægter, der til deres store fortrydelse står i dyb gæld til magibrugeren, idet han er en af de rigeste mænd i De Fire Riger. Ezekiel er charmerende, høflig og professionelt anlagt, og desuden kendt for at give til de fattige og trængende, men når alt kommer til alt, er han en forretningsmand som ingen anden. Mange er overbeviste om, at hans tilsyneladende altruistiske adfærd udelukkende er et trick for at få opbakning fra borgerne rundt omkring i De Fire Riger. Under det smilende og rynkede gammelmandsydre gemmer der sig formodentlig en kalkulerende, og til tider direkte skånselsløs manipulator – men det kommer naturligvis an på hvem man spørger. Ezekiel er kendt for at sige; ”Jeg ønsker ingen fjender, kun venner, men venskab bygger på gensidig tilfredshed.”

Weitsteinsordenens symbol:

Weitsteinsordenen symbol

 

 

 

 

 

 

Fribrevsordener i De Fire Riger
Fribrevssegl:

Fribrevssegl

 

 

 

 

 


De elviske ordener:
Det kommer nok ikke som en overraskelse, at det i tidernes morgen var elverne der opfandt konceptet med magiordener. Blandt elverne i De Fire Riger eksisterer de i stor mangfoldighed og af mange forskellige naturer, og det er umuligt for Kongens autoriteter at holde rede på dem alle.

De elviske ordener har generelt ry for at være langt mindre i størrelse og mere specialiserede i deres kundskaber: der findes alt fra højtidelige rituelle magere, der fremsiger indviklede formularer i deres opulente skovslotte, til de barbariske shamancirkler i diverse vildelverstammer, der hylder solens store ånd på sletterne og spiser deres fjenders hjerter i håbet om at arve hans styrke. Nogle få af de større og mere civiliserede elverordener er blevet tilkendt Fribrev af Den Blå Flammes Orden, men langt størstedelen har ikke, og er desuden helt og aldeles ligeglade.

Elvernes magibrugere lader til at været nået til en konsensus om, at det ikke er noget menneskes ret at kommandere med dem, eller at udstede regler om et fag kun de færreste af dem reelt har forstand på. Dette har ført til mange konflikter, gør det stadig, og er en af hofmestrenes største hovedpiner, hvorledes de kontinuerligt skal forholde sig til det faktum, at elverne ingen autoritet tillægger dem.

Dværgenes runesmede:
Da Kongemagten i sin tid ekspanderede, var det uundgåeligt at de på et tidspunkt ville støde på dværgene. Heldigvis for Kongemagten har dværge alle dage været mest tilfredse med at bo for dem selv under Fauntasias bjergkæder, der ikke holder den store interesse for menneskerne. Kongemagten har derimod nydt godt af at handle sammen med dværgene, og dværgenes runesmede er samtidigt formidable magibrugere – derfor kunne Kongemagten ikke tillade sig ikke at godkende dem, nu hvor nogle af dværgene ifølge Kongemagten selv bor i De Fire Riger: de har derfor udsendt fribreve til alle runesmede der kendes til, og gør det til stadighed i dag når nye dukker op. Runesmedene og dværgene selv virker dog ikke til at bekymre sig for, om de er godkendt i Kongemagtens øjne eller ej. De betragter sig selv som værende langt mere vise i forhold til magien, og om alt andet anser dværgene, ligesom elverne også gør det, stadig menneskerne for en ung art: de har endnu meget at lære om magiens veje.