Kongerigets egentlige navn er De Fire Riger, men kaldes oftest blot for Varkilia, selvom kontinentet består af andet end kun kongeriget. Meget af Varkilia findes faktisk uden for De Fire Riger, men dette er ubeboeligt eller uopdaget land såsom Morkens Hjem, Tuvanes eller Dybskov, og er grunden til, at kontinentet Varkilia oftest associeres direkte med De Fire Riger. Kongeriget består, som navnet antyder, af fire riger – dette er hertugdømmerne Adelstern, Gyldenhåb, Ravnshede og Regni. Hvert af disse riger regeres af en hertug, og hvert hertugdømme har under sig et antal grevskaber og baronier, samt en række riddere. Over hertugdømmerne er kun Kongen, Hans Majestæt Florentin Løvenborg VII der regerer fra kongerigets hovedsæde i Gyldenstad. Hertugdømmerne hører alle officielt under dette ene kongerige, også som helhed kaldet Kongemagten, men er i praksis uafhængige i nærmest alle anliggender. De Fire Riger huser i alt ca. 55 millioner indbyggere, hvoraf langt de fleste er mennesker, dernæst halvlange og et mindre, men dog stadig betydeligt, antal elvere og dværge. Dertil er der også et ukendt antal gobliner og orker samt dybelvere i undergrunden.
De Fire Riger blev grundlagt af Tommasino Gyldenskjold I, efter Camussusimperiets fald, hvor mindre lokale herredømmer, ordener og forskellige mægtige familier kæmpede om magten. Mest bemærkelsesværdigt af disse var Fontæneordenen, der igen formåede at regere i dele af Varkilia, men blev væltet af Tommasino I, i samarbejde med blandt andre Vegils Hus, som endeligt oprettede den nuværende kongemagt, der fik navnet De Fire Riger. Hvornår dette præcist sker i den 5. tidsalder, er i dag gået tabt til tidens tand – der føres dog stadig kalender, så selvom man ikke ved hvornår De Fire Riger opstår, ved man til gengæld nøjagtigt hvornår den 6. tidsalder begynder: det sker ved slægtsskiftet, da Tommasino 17. dør uden børn og dermed ingen arving til tronen.
Dette medførte ikke overraskende interne magtkampe, hvor nogle af de adelsfamilier, der var tættest beslægtede med Kongen, gjorde krav på tronen. Heraf var én af disse Lysander af Løvenborg-slægten, som Vegils Hus endte med at udpege som værende den retmæssige konge af De Fire Riger – en klar støtte til hans kamp om magten. Med Vegils Hus i ryggen vandt han hastigt tronen og blev dermed Lysander Løvenborg I, der samtidigt markerede starten på den 6. tidsalder. En af de første handlinger den nye konge foretog sig, var at kaste sig helhjertet ind i genopbygningen af Fontænen, der over de næste 400 år igen blev en fornyet stormagt – dette lige indtil Kong Florentin Løvenborg VII gik i krig med Fontænen, og ordenen endnu engang forsvandt.
Kongefamilien:
Hans Majestæt Kong Florentin VII Vegilan Sebastian Duclér Kronemur Løvenborg er den nuværende konge af De Fire Riger. Tronfølgeren navngives traditionelt enten Lysander eller Florentin, og derefter tilføjes flere forskellige navne. Det første navn udvælges af Vegils Hus’ overhoved, Vegils Tunge, i en lang ceremoni, og er typisk navnet på helgener, munke eller tidligere Vegils Tunger, og var i den nuværende konges tilfælde Vegilan, efter den kendte Vegilmunk. Navnet Sebastian indgår altid i Kongens navn, og er et nik tilbage til Tommasino I, hvis far havde navnet Sebastian – således er hele historien om De Fire Riger sikret kontinuitet. Det næste navn vælges af Kongens forældre: i dette tilfælde Duclér, en tidligere hertug af Gyldenhåb og en af den tidligere Konges slægtninge. Kronemur er et symbolsk navn, der påtages af ordensherren af den kongelige ridderorden, og refererer til Varkilmuren, der beskytter kongeriget, som regenten og dennes riddere også selv har pligt til at gøre. Dette navn påtages normalt først ved tronskiftet, da man ikke kan forvente, at et barn er fysisk i stand til at beskytte riget.
Dronning Lydia Fie Ravenskjold er Kongens ægtefælle, Dronning af De Fire Riger og søster til Hertug Hans Ravenskjold af Ravnshede. Kronprins Lysander Løvenborg er Kongens eneste søn og tronfølger af De Fire Riger. Dertil er der Prins Kaspian Løvenborg, Kongens lillebror, Rigsmarsk af De Fire Riger, samt hertug af Gyldenhåb.
Kongefamiliens våbenskjold viser en rød løve, bevæbnet med et sværd, stående på en rød mur, med fire røde blomster på en gylden baggrund. Omkring skjoldet er en hjelm prydet med Kongens krone og et hjelmklæde i røde og gyldne farver, derudover den kongelige ridderordens ordenskæde. Løven er et gammelt symbol for familien Løvenborg, som de viderebragte til deres kongelige våbenskjold, da de overtog magten i De Fire Riger. Muren, som løven står på, symboliserer Varkilmuren og dermed også rigets grænser. De fire blomster omkring løven repræsenterer hvert af de fire hertugdømmer, kongeriget består af. Kongens valgsprog er desuden “Ad Clariorem Crastinum Diem”, der betyder “Mod en lysere morgendag”.
Kongsrådet:
Kongsrådet er De Fire Rigers lovgivende magt og Kongens vejledende organ, og består af følgende: Kongen, den Kongelige Rådgiver, Rigsmarsken, Skatmesteren, “Den Blå Næve” (general i Den Blå Garde), “Kongens Skjold” (øverstbefalende i Kongens Egne og Kongens personlige livvagt), rigets fire hertuger, “Vegils Tunge” (Vegils Hus’ overhoved), “Vegils Arm” (Retfærdens Vogteres overhoved) samt “Vegils Sværd” (øverstbefalende i Vegils Sønner).
De eneste personer, Kongen selv vælger til dette organ, er den Kongelige Rådgiver, Rigsmarsken, Skatmesteren og Kongens Skjold – og i teorien også hertugen af Gyldenhåb, selvom denne titel næsten altid påfalder Kongens tættest beslægtede. Den Kongelige Rådgiver udvælges pr. tradition oftest blandt hofmestrene fra Den Blå Flammes Orden, men mere magiskeptiske konger har igennem tiden undladt at vælge sin rådgiver fra disse rækker. De tre andre poster vælges personligt af Kongen, og der er ingen formelle krav til, hvem denne skulle være. Både Den Blå Næve, Vegils Tunge, Vegils Arm og Vegils Sværd vælges uafhængigt og internt, uden officiel indblanding af Kongen, og hertugtitlerne går, ligesom posten som konge, i arv eller håndteres i tvivlstilfælde af det pågældende hertugdømme. En lille undtagelse her er, at Gyldenhåbs hertugtitel følger Kongen, og ikke nødvendigvis arves af hertugens egne børn, men vil i stedet pr. tradition være Kongens nærmeste familiemedlem, oftest en bror eller søn, men kan i sjældne tilfælde blot være en udvalgt person, såsom den tidligere hertug af Gyldenhåb, Godære.
Selvom Kongen i teorien er enevældig hersker af De Fire Riger, ligger statsmagten i realiteten fordelt blandt flere af Kongsrådets medlemmer, her især hos hertugerne og Vegils Tunge.
Oversigt over Kongsrådets medlemmer:
Kongen, Florentin Løvenborg VII
Kongelig Rådgiver, Andreas Høegh-Winterfelt (hofmester i Ravnshede)
Rigsmarsk, Prins Kaspian Løvenborg
Skatmester, Baron Gabriel Sønderskjold
Den Blå Næve (general i Den Blå Garde), Otto Königswache
Kongens Skjold (øverstbefalende i Kongens Egne og Kongens personlige livvagt), Clement Blak Karstad
Hertug, Wilhelm von Adelstern (Adelstern)
Hertug, Kaspian Løvenborg (Gyldenhåb)
Hertug, Hans Ravenskjold (Ravnshede)
Hertug, Harald Abicus-Løvenborg (Regni)
Vegils Tunge (Vegils Hus’ overhoved), Kasper Fanton Lodbrökner
Vegils Arm (Retfærdens Vogteres overhoved), Lorenzo Hannibal Kaltburg
Vegils Sværd (Øverstbefalende i Vegils Sønner), Jannick Fritz Wagner
Militære enheder:
Kongen har som sådan ingen stående hær til rådighed, men som regel har adelen mindre militser og flåder under dem. Disse kan i krigstider, på Kongens ordre, tilkaldes og samles under Rigsmarsken og resten af Kongens hærførere. Derudover har Vegils Hus en række hellige krigere og lokale vagtværn, bl.a. Vegils Sønner, som til tider er blevet stillet til rådighed, hvis formålet blev dømt anerkendelsesværdigt af Vegils Tunge. Dette skete sidst for få år siden, da Kong Florentin VII Løvenborg førte krig mod Fontæneordenen.
Den Blå Garde:
Da Tommasino I i den 5. tidsalder påbegyndte sin magtovertagelse i Varkilia, var Den Blå Garde en af de mægtigste hære på hele kontinentet. Med Erland Hjelmkløver ved sin side, Den Blå Gardes første general, indtog Tommasino I store dele af Varkilia og etablerede den nuværende kongemagt. Hjelmkløver blev for hans tro tjeneste, foræret grevskabet Kløvermark i Kongens eget hertugdømme, Gyldenhåb. I disse tider talte Den Blå Garde mere end 400.000 mænd i sine styrker, men med tiden blev garden mindre, og overtog gradvist rollen som vagtværn rundt omkring i kongeriget, hvor de i dag minder mere om en politistyrke end en egentlig hær, og er nu kun omkring en tredjedel af dens oprindelige styrke – dog har Den Blå Garde stadig bibeholdt de militære enheders navne samt rang. Den Blå Gardes hovedkvarter ligger officielt i kongerigets hovedstad, Gyldenstad, selvom langt størstedelen af dens kaserner ligger en smule længere syd i byen Sølverhavn.
I Sølverhavn findes også Den Blå Gardes knapt så imponerende flåde, kaldet De Blå Skibe, som kun består af et halvt dusin karakker, en håndfuld karaveller, samt en række galejer. Disse skibe er, udover deres almindelige besætning, bemandede med magibrugere fra Den Blå Flammes Orden, som kan affyre ildkugler mod fjendens skibe under søslag. Flådens øverste officer er på nuværende tidspunkt Flotilleadmiral Osvald Degn Holst, en ung og retskaffen mand med talent for sejlads. Flotillens primære opgave er, og har altid været, tofold: først og fremmest at forsvare hovedstaden mod alskens pirater og sørøvere på Sølverrevet og fra Knivkysten – og dernæst at patruljere Stålfloden for at beskytte og hjælpe de mange handelsrejsende. I realiteten er det dog århundreder siden, at der var en reel fare mod selve hovedstaden, og derfor er stort set hele flåden nærmest permanent at se rundt omkring på Stålfloden – til åbenlys glæde for de handlende, men ikke ligefrem den mest ærefulde stilling man kan erhverve sig. Dette faktum har også med tiden medført at flåden er skrumpet ind, og det er mange årtier siden der fra Kongemagtens side er blevet prioriteret andet end kun den mest basale reparation og udskiftning på den efterhånden aldrende flåde.
Den Blå Næve er titlen på Den Blå Gardes general og øverstbefalende, og holdes i dag af Otto Königswache, andenfødte søn af Grev Sebastian Königswache. Under ham er fem oberster, også uofficielt kaldet De Blå Fingre, én i hvert af de fire hertugdømmer undtagen Gyldenhåb, der har to. Særligt er Regnis oberst, Magnus Scavenius, meget utilfreds med sit øgenavn, lillefingeren, grundet hans lave statur. Der findes desuden en række semi-autonome enheder under Den Blå Garde, såsom Sortstensgarden i Vegilshvile, Adelsterns hovedstad.
Kongens Egne:
Kongens Egne er Kongens livgarde og er den eneste faste militære enhed, der står til rådighed for Kongen. Kongens Egne består af de bedste krigere fra hele kongeriget, håndplukket af enhedens øverstbefalende, der bærer titlen Kongens Skjold og som i øjeblikket er Clement Blak Karstad. Der er ingen officielle procedurer eller regler for, hvem der kan eller må optages i Kongens Egne – dette bestemmes suverænt af enhedens øverstbefalende og altså ikke Kongen selv. Kongen har dog retten til, på vegne af andre, at anmode om deres optagelse i Kongens Egne, og ligeledes kan Kongen anmode om at fratage specifikke personer deres position i livgarden.
Det er ikke unormalt, at det første den nyvalgte øverstbefalende foretager sig, er at afskedige størstedelen af enhedens krigere – dette er der dog ingen skam forbundet med; tjeneste i Kongens Egne betragtes som noget af det fornemmeste en kongetro person kan opnå, uanset om man så har været en del af livgarden i årtier eller blot et par måneder. Denne kutyme betyder, at livgarden er ekstremt personificeret – den øverstbefalende tegner mere eller mindre alene hvordan Kongens Egne ser ud, hvem der gør tjeneste i den, og ikke mindst om forholdet til Kongen er baseret på gensidig respekt eller fjendskab. I tidernes løb har der været både usædvanlige konger og usædvanlige personager der besad titlen Kongens Skjold, og Kongens Egne har derfor set ud på mange forskellige måder; fra udelukkende menneskesoldater optaget fra Den Blå Garde, til en øverstbefalende med forkærlighed for gladiatorer og tilmed en konge, der insisterede på, at hans livgarde kun måtte bestå af halvlange på små heste samt nogle dusin Gonjaer.
Kronemurens Orden:
Kronemurens Orden er den kongelige ridderorden og den fornemmeste ære en ridder kan bestræbe sig efter. Ridderordenens medlemmer udpeges direkte af Kongen selv, og dekoreres riddere af De Fire Riger, og gives til dem, der udmærker sig på særlig vis, primært ved at udvise ekstraordinær militær tapperhed. Ved optagelse i ordenen aflægger ridderen troskabsed til Kongen, og skal nu til enhver tid stå til rådighed for Kongen, såfremt tilkaldt.
Den Blå Flammes Orden:
Den Blå Flammes Orden er Kongemagtens officielle magiorden. Ordenen er forholdsvis ung, og stiftet engang i den 5. tidsalder. Kongemagten har, grundet sit anstrengte forhold til Fontæneordenen, historisk set aldrig brudt sig synderlig om magibrugere, men har heller aldrig været i en position til at undsige sig deres effektivitet. Det er derfor også ulovligt at praktisere magi i De Fire Riger, uden en særlig tilladelse, kaldet et magibrev, som desuden udstedes af Den Blå Flammes Orden. I dag er magibrugerne accepteret, skønt de til tider betragtes med mistro eller frygt. Den Blå Flammes Orden er en relativ lille magiorden, der alt i alt kun tæller nogle få tusinde uddannede magibrugere. Dette er for at forhindre korruption internt, og fungerer også som en sikkerhedsforanstaltning fra Kongemagtens side.
De Fire Riger huser i alt fem magiske akademier, hvoraf ét er at finde i hvert af de fire hertugdømmer, med undtagelse for kongefamiliens eget hertugdømme, Gyldenhåb, som har to. Hvert hertugdømme har én hofmester, der hver leder og administrerer Den Blå Flammes Ordens aktivitet inden for deres respektive hertugdømmer. Det er også blandt disse hofmestre, at kongen oftest, men ikke altid, vælger sin Kongelige Rådgiver, der samtidigt har plads i Kongsrådet.
Den Blå Flammes Orden optager udelukkende mennesker i sine rækker, hvilket har været tilfældet lige siden ordenens begyndelse. Elever bringes fra deres hjem til det nærmeste akademi i deres tidlige barndom af ordenens særlige seere, hvis formål det er at opspore egnede lærlinge. Barnet bliver frikøbt fra deres forældre for en passende sum, svarende til 40 års arbejde i forhold til deres faders hverv og social stand – pengene betales på forskud; kontant og skattefrit. Herefter er børnenes lod i livet bestemt, og båndet til deres familie kappes.
Oversigt over Den Blå Flammes Ordens magiske akademier og deres hofmestre:
Dafurs Krone Akademi (i Adelstern), Ludwig von Engelbrecht-Adelstern
Nordhåb Akademi (i Gyldenhåb), Grev Marcus Crassus
Vesthåb Akademi (i Gyldenhåb), Grev Marcus Crassus
Elverkløft Akademi (i Ravnshede), Andreas Høegh-Winterfelt
Tusindtårn Akademi (i Regni), Grev Lucius Octavius
Vegils Hus:
Vegils Hus, også kendt som Vegilhuset, blev under Kronealderen den største menighed i Varkilia. Ved Camussusimperiets fald allierede Vegilhuset sig med Tommasino I i kampen om magten i Varkilia, og var dermed en del af den nye samfundsorden allerede ved etableringen af De Fire Riger. I dag varetager Vegils Hus flere opgaver inden for kongeriget og vedrørende Kongens egen person, men de primære opgaver er, og har altid været, den religiøse “opdragelse” af borgerne i De Fire Riger og varetagelsen af rigets domstole. Vegils Hus ledes af Vegils Tunge, som på nuværende tidspunkt er Kasper Fanton Lodbrökner.
Retfærdens Vogtere:
Retfærdens Vogtere er en orden under Vegils Hus og fungerer som kongerigets dømmende magt. Det er denne orden, der afgør alt fra større retlige konflikter mellem adelsmænd til små lokale stridigheder som f.eks. en fejde over landjord mellem bønder, såvel som dem, der i samarbejde med Kongsrådet, udarbejder Kongeloven, der er gældende i hele kongeriget. Alle ordenens medlemmer uddannes gennem en lang årrække i Vegils Hus’ Overhus i Gyldenstad, og sendes efterfølgende ud i hele riget for at håndhæve loven. Dette foregår i tæt samarbejde med Den Blå Garde, der kan betegnes som en del af kongerigets udøvende magt. Ordenen har inden for sine rækker to niveauer af uddannede poster: dommere, der opholder sig i kongerigets mindre landsbyer og afgør mindre fejder, og overdommere, der opholder sig i kongerigets storbyer og afgør større konflikter. Øverst er Vegils Arm, Lorenzo Hannibal Kaltburg, der fungerer som ordenens overhoved og højeste myndighed, og har dermed også den afgørende stemme, når det kommer til at tolke loven.
Vegils Sønner:
Vegils Sønner er Vegils Hus’ egen ridderorden, der er en religiøs elitestyrke og både teoretisk og i praksis uafhængig af Kongemagten. Ordenen består af hænder af Vegil og har tre grader af ridderstatus, hvoraf den første grad er den højeste. Vegils Sønner af tredje grad er den laveste rang, og tjener som menige soldater, som sendes rundt i hele kongeriget for at håndhæve Vegils bud. Vegils Sønner af anden grad fungerer som en slags lokale officerer, som råder over et bestemt antal soldater inden for deres provins. Vegils Sønner af første grad udgør ordenens øverste administrative ledelse med Vegils Sværd i spidsen, som på nuværende tidspunkt er Jannick Fritz Wagner, en dygtig kriger og tidligere officer i Sortstensgarden i Vegilshvile. Disse personer tjener også som Vegils Sværds’ personlige følge, og kaldes derfor også Sværdbrødre, og har hovedkvarter i Overhuset i Gyldenstad. Af og til rejser enkelte af disse Sværdbrødre dog også personligt ud til Vegils Sønner af anden grad, for at føre kontrol over, om deres tjeneste udføres i overensstemmelse med ledelsens befalinger.
Oversigt over grevskaber og grever indenfor Adelstern Hertugdømmet:
Brechen, Frank von Brechen
Dunkelberg, Alex von Scheel
Kaltburg, Pfennig Kaltburg
Muellengras, Stock Stokhus
Silbensee, Simon Gors
Oversigt over grevskaber og grever indenfor for Gyldenhåb Hertugdømmet:
Kløvermark, Erik Hjelmkløver
Licar, (Fyrst) Sito Svenning Licar (æresgrevskab)
Rosfeldt, Eckhard Rosfeldt (vasalgrevskab)
Sølverbugt, Sebastian Königswache
Oversigt over baronier og baroner indenfor for Gyldenhåb Hertugdømmet:
Friborg, Elias Varmhal (hører under Kløvermark)
Godsland, Emil Godmand (hører under Kløvermark)
Gyldenbjerg, Piert Gyldenlanse (hører under Kløvermark)
Halvvej, Thorfel Halvvej (hører under Kløvermark)
Nordbred, Jens-Leif Klejst (hører under Kløvermark)
Elano, Richard Elan (hører under Rosfeldt)
Sværdmark, Martin Barfoed (hører under Rosfeldt)
Gyldenport, Jarl Königswache (hører under Sølverbugt)
Nørrekrone, Thorkild Vogter-Ved-Nord (hører under Sølverbugt)
Sønderkrone, Gabriel Sønderskjold (hører under Sølverbugt)
Oversigt over grevskaber og grever indenfor Ravnshede Hertugdømmet:
Kragenshøj, Viktor Riberholt Kragsfeldt
Rågensmark, Eigil Rågekrone
Skadensborg, Oskar Kruse Skadesøn
Solsortsland, Leopold Piert Vinge
Oversigt over grevskaber og grever indenfor Regni Hertugdømmet:
Aesica, Edward Wulff von Scheel (fra Adelstern)
Cranholt, Marcus Crassus
Euculum, Lucius Octavius
Monsalum, Cornelius Marcellus
Quintum, Felix Quintus (vasalgrevskab)
Regnum, Herman Løvenborg (fra Gyldenhåb)
Silvaestria, Rikardt Skadesøn (fra Ravnshede)
Victorium, August Cadmus Marini