Holdleder og assisterende holdledere:
Johannes Madsen, holdleder, tlf: 50 14 32 14 – mail: johannes7609@gmail.com
Asbjørn Ejsing, assisterende holdleder, tlf: 28 15 83 63

Kostume og våben:
Krav:
Som mandlig dværg er det påkrævet at man bærer en form for skæg. Og fordi Findurs Arv har et stærkt socialt rangsystem, skal man tydeligt bære sit Rangbånd.

Kostume:
Dværge bærer tit tøj i jordfarver, eller generelt i dæmpede farver. De er dygtige håndværkere og pryder sig gerne i fint, men ligeledes praktisk, tøj. Dværge går generelt ”meget op” i deres udseende og især udsmykning omkring hovedet; det kan f.eks. være opsat hår som fletninger, perler eller andet udsmykning. Nogle dværge er specielt glade for at bære halskæder med runer på. Derudover ser man ofte dværge med tatoveringer af runer, klantegn eller lignende.

Våben/udstyr:
Dværgene er et stolt folk af både krigere, håndværkere, præster, købmænd og meget andet. Som en del af deres opvækst bliver alle dværge trænet i kamp: det er ikke alle der efter denne værnepligt vælger vejen som kriger eller soldat, men alle dem som gør, har altså først tjent i hæren. Denne gennemsyrede militarisering af samfundet gør, at nærmest alle dværge til dagligt bærer både en eller form for våben og rustning.

Dværgene er berømte for at benytte sig af våben med vægt mod enden som f.eks. økser, hamre, stridskøller eller morgenstjerner, men kan bevæbne sig med alt, og dværge med skjolde, spyd eller sværd er langt fra uhørt. I håndværkerkasten bæres ikke altid store metalrustninger, men mange benytter sig dog af tykt læder eller et forklæde over deres hverdagstøj. Til gengæld har håndværkerne tit deres redskaber med sig i bæltet, dette inkluderer smedehammer, minehakke, mejsel, økser osv., og i det hele taget bærer dværgenes håndværkere ofte deres mesterværker på sig: derfor er det normalt at se dem gå med mange halskæder, ringe og flotte smykker.

Dværgene
Holdbeskrivelse:

Arbejdsomme, ”De Førstefødte”, Grådige, Håndværkere, Stolte, Stædige, Ærefulde
Dværge er et ældgammelt folk der er små og korte, men brede og solide, som er meget glade for at udsmykke sig selv og deres håndværk. De gror enorme skæg der ofte er flettede og udsmykkede. Skægget er et symbol på alder, visdom og erfaring. Udover udsmykning af en dværgs skæg, gør mange også noget ud af deres hår og ansigt med perler, fletninger og runer. Langt de fleste dværge bor under jorden, og som regel i underjordiske fæstninger. Dværge er fysisk stærke og utroligt arbejdsomme og flittige væsner, og ejer en skjult og ældgammel viden om al håndværkskunst, som de har modtaget igennem deres tilbedelse af deres skaber og guddom Morad-Duhn (Morken på menneskesprog).

Dværge ejer den tålmodighed som er nødvendig for et håndværkerfolk, men de har ofte en tendens til hidsighed og er generelt enormt stædige. Dværge kan være gnavne på hinanden i århundreder, og kan endda arve skænderier igennem flere generationer. Dværge er også grådige væsner, og vil ofte gerne have en lidt større bid af kagen, end andre synes er helt rimeligt. Nogle vil også mene at dværge er urimeligt stolte, men for en dværg er det bare sådan det er; de er lidt bedre end andre arter, synes de i hvert fald selv. Dværge kan berette i uendelig lang tid om deres håndværksbedrifter, hvilken familie dværgen er fra – og hvad familiens medlemmer har bedrevet igennem tiderne – og hvorfor andre ikke er helt lige så dygtige som dem selv. Dværge er dog samtidigt noble og ærefulde og med stolte klantraditioner. En lovlydig dværg, hvilket hovedvægten af dværge er, vil aldrig lyve (men dog gerne overdrive, og ikke mindst prale), stjæle, plyndre eller begå mord. Har de et fjendskab med en person vil de ikke forgifte dem eller hyre en lejemorder. De vil i stedet kontakte personen, forklare hvorfor der er fjendskab imellem dem, og som regel mødes ansigt til ansigt – enten med ord eller våben.

Dværgene holder sig meget for sig selv, men kan godt omgås og sommetider leve sammen med andre arter. Dværge handler primært med mennesker, men også halvlange er en typisk handelspartner. Dværge hader og afskyr gobliner og orker som pesten, og de har også haft en nærmest endeløs krig med sortelvere under jorden siden den første dag de mødte hinanden. Dværge har ligeledes en udpræget mistro, og til tider et decideret had, til alle slags elverfolk pga. krigen i Den 2. Tidsalder – en tid ingen af de nulevende elvere og dværge reelt kan huske, men som alligevel er grund til fjendskab, især fra elvernes side da dværgene ødelagde elvernes prægtige Soltræ. At der samtidigt hersker en religiøs uenighed om hvilken art der blev skabt først hjælper bestemt heller ikke på deres forhold, og selvom elverne har fået overbevist de fleste af Fauntasias arter om at de var De Førstefødte, er dværge ikke blege for at bruge den samme titel om dem selv. De nyankomne dværge i Sværddyb har også mødt et nyt folkefærd: Djinner. Dværgene ser disse magiske væsner, a la dem selv, som en guds håndværk. Af denne grund har de, for mange, en uforståelig respekt for de magiske folk. Dette har givet plads til mulig handel, alliance og udveksling af kultur. Nogle dværge er dog skeptiske over for djinnerne grundet deres nyfundne frihed, unaturlige skabning og magiske natur.

Hvorfor er dværgene i Sværddyb?
Hvor der er rigdomme i jorden er dværge at finde, og sådan er det også i Sværddyb. Da de første dværge ankom mødte de Tordenelverne, men da dværgene kun var interesseret i undergrunden lod de to arter hinanden være. Ikke længe efter oprettede de en post i Labyrinten, men det varede ganske kort, da de oprindelige beboere i form af sortelvere og gobliner ikke brød sig om at blive forstyrret. Dværgene fandt derefter frem til det som i dag kaldes for Sværddyb Mine, og begyndte at udvinde ressourcer herfra. Her kom ingen og generede dem, og da først mineralerne blev opdaget spredtes rygtet om områdets rigdomme hurtigt, og det varede ikke længe inden mange dværge drog mod Sværddyb. De kunne naturligvis ikke alle sammen være i Sværddyb Mine, så nødvendigheden gjorde at fæstningen Khâz’drainbûr blev bygget. I lang tid trivedes dværgene godt i Sværddyb, og en gruppe halvlange fik endda lov at bosætte sig i Khâz’drainbûr hvor de både drev handel og åbnede en kro. Selv da menneskerne ankom til Sværddyb var det blot en ny handelspartner for dværgene, og til tider en allieret mod både orker, gobliner og sortelvere som var de reelle problemer i området.

Men de gode tider varer ikke evigt, og udvindingen fra Sværddyb Mine blev mindre og mindre, indtil udbyttet var så ubetydeligt at de fleste dværge valgte at forlade området. Khâz’drainbûr blev forladt og gik i forfald. De halvlange åbnede en ny kro i Rosenhaven tæt på Tordenelverne, og de få dværge der blev tilbage kunne ikke holde stand mod deres fjender alene, og valgte derfor at bosætte sig i Sværddyb By. Men nu er der vendt en ny gruppe af dværge tilbage til Sværddyb.

Findur var en dværg der levede igennem Khâz’drainbûrs storhedstid, der stod side om side med de dværge der dengang beboede fæstningen. Dog rejste han, ligesom så mange andre, da mineralerne var få. Men han efterlod derved mange af hans brødre og søstre til at tage sig af det skrantende samfund, og de dværge der blev tilbage løb langsomt tør for ressourcer til at holde den nu gamle fæstning ved lige. Disse valgte som tiden gik at gå imod deres forfædres advarsler om Fauntasias dybeste grotter, og hvad der holder til i dem, og de drog hver og én på ekspeditioner ned i mørkets dyb. De første underjordiske rejser gik uden stort besvær, og mange skatte blev endelig bragt til dagens lys. Men fra deres succes voksede en sult for mere rigdom og flere vidundere. Af denne grund vovede de Fauntasias dybder i søgen efter mere – men noget lurede i dybet, og en dag vendte de aldrig tilbage til overfladen.

År senere har Findurs søn fået samlet en ekspedition for at tage tilbage til Sværddyb og genindtage Khâz’drainbûr – Findurs Arv. Denne ekspedition håber på at kunne finde deres forsvundne brødre og søstre, og hvis muligt gamle runetavler med viden fra Den 2. Tidsalder med detaljer om glemt håndværk og kunst, begravet dybt, dybt under Sværddybs jord, som legenderne fortæller om. Findurs Arv er en samling af både krigere og håndværkere såsom guldsmede, tømrere, minefolk og runesmede. Deres håb er at genindtage hvad retmæssigt er deres, Khâz’drainbûr og Sværddyb mine, samt at genoprette de gamle handelsruter.

Dværgenes kultur

Dværgenes samfund:
Dværgene bor i deres kæmpe mine- og smedehaller. Disse byer ligger hyppigst under Fauntasias bjergkæder og kaldes ”fæstninger”, bl.a. fordi de er opbygget som fæstningsværker. Hver fæstning fungerer som en individuel bystat, men mange af dem deler ældgamle love og traditioner. Disse fæstninger består af store smukke haller og et ofte avanceret gangsystem, samt tunneller til minedrift. De ledes som regel af en konge der bakkes op af de mest magtfulde dværgeklaner.

Findurs Arv – hierarki:
I Findurs Arv er der en meget fast hierarkisk opdeling blandt dværgene. Opdelingen skelner din position i det æresbundne dværgesamfund, så jo højere end rang du har, desto mere respekt opnår du fra dine brødre og søstre. Din rang er repræsenteret med et farvet stykke stof i dit bælte.
– Et blåt bånd: tegnet af Grumari (Ærebunden), dette er den mest normale rang
– Et grønt bånd: tegnet af Kra’sadur (Morad-Duhn’s ærede), og er en mere prestigefyldt position. Der må højest være 2 Kra’sadur dværge, pr. dværg af Tir-rangen.
– Et rødt bånd: tegnet af Tir (Stor/mægtig/bedste/noble/yperste/herre), resten af titlen er afgjort af din kaste – f.eks: Krigerkastens titel, Tir Haltur Muhn (Ypperste Slagsbror/Søster).
Der må altid maksimalt være 2 af rangen Tir, og aldrig flere. Hvis denne regel brydes så erklæres klanen lovløs, og deres overtrædelse noteres for alle dværge at se.

Hvis en dværg ønsker at overtage en andens rang, kan de til enhver tid udfordre deres ovenstående til en ærefuld udfordring (det er god skik at vælge en retfærdig udfordring hvor begge parter står en chance). Udfordringen er dog op til den højere stående, og kan være ting som en duel, smedningskonkurrence, kapløb, gådegætning eller noget helt andet. Man kan altid benægte en udfordring, men hvis man gør, svarer det til et æreløst tab, og ens rang falder da til udfordreren.

Findurs Arv – de forskellige kaster:
Alle dværge tilhører en bestemt kaste: kasten bestemmer hvilken profession dværgen udfører.
Når man laver sin karakter skal man vælge hvilken Kaste man hører til (medmindre ens karakter ikke har været igennem overgangsritualet!)

Der er flere forskellige kaster, men de største er:
Krigskasten – Dette er kasten for soldater og strateger, som planlægger og udfører kampe og krig.
Stenkasten – Dette er kasten for håndværkere (smede, tømrere, billedkunstnere, osv.), som udvinder og bearbejder metaller og andre materialer til handelsvarer og kunstværker.
Vandrekasten – Dette er kasten for handlende, poeter og samlere (jægere, fiskere, osv.), som rejser op fra dybet for at skaffe materialer eller inspiration samt for at handle.
Krystalkasten – Dette er kasten for præster, magibrugere og runesmede, som praktiserer Morad-Duhns arv i form af magi og runeristning.

Når man når Tir-rangen, får man en titel svarende til ens kaste:
Krigskasten – Tir Haltur Muhn (Ypperste Slagsbror/Søster)
Stenkasten – Tir Morad Ikal (Bjergets Søn/Datter)
Vandrekasten – Tir Urlt Helt (Den Berejste)
Krystalkasten – Tir Norat Gevasog (Nobel Stenvæver)

De fire kaster lever fysisk opdelt når det gælder arbejde, men når det gælder fritid kan de blande sig lige så meget som deres hjerte begærer, om det så er i byens kro, ved fester, Kvandur, osv. De forskellige kaster har også gennem tiden oprettet såkaldte kastehaller: disse haller bliver brugt til interne forsamlinger hos de forskellige kaster, og til at fremvise trofæer fra de pågældende professioner. Skulle en dværg træde ind i en af kastehallerne, de ikke er del af, vil dennes handling blive stemplet som ekstremt æreløs, og personen vil dermed miste respekt fra sine meddværge. Hvis dværgen allerede har været regelbrydende i fortiden kan det evt. resultere i rangstab: en dværgs værste frygt.

Religion:
Morad-Duhn (Morken på menneskesprog) er dværgenes skaber og primære guddom. Hver dag synges der i fælleskor sang til Morad-Duhn inden arbejdet begynder, og der synges også gerne under arbejdet.

Spise- og drikkevaner:
Dværge spiser og drikker godt. De er hårdføre, tætpakkede væsner og skal bruge en masse energi på grund af deres ofte hårdt fysiske arbejde; derfor er kød og øl en fast del af en dværgs diæt.

Kunst:
Dværgene er et håndværkerfolk og udsmykker næsten alt hvis de kan slippe afsted med det. Kunst er at finde hvor som helst, bare ikke i det uforarbejdede – en dværg kan finde skønhed i en klump råt metal, men det bliver ikke kunst før dværgen har haft det i sin smedje. Dværge har derfor udpræget en tro på at alting kan være en kunstform. Krig, for eksempel, kræver bestemte redskaber, ekspertviden, erfaring og mentalitet, og det samme gælder for alt andet. Som sådan er det forventet at enhver dværg hengiver tid og tålmodighed til at mestre deres givne fag og finder glæde og stolthed i deres arbejde.

Ritualer/fester:
Sejrsgildet:
Denne fest varer ti dage og ti nætter og afholdes hvert tiende år. Dværgene fejrer den legendariske helt Trækløver Alfebane der gik på en episk selvmordsmission under Den Første Krig i Den 2. Tidsalder og dødeligt sårede elvernes Soltræ. Dagene går med godhjertede og lystige hyldestfester, og nætterne med vemodige og sorgfulde mindefester.

Kvandur/”manddomsprøve”/dværgfirmation:
Når en ung dværg når den voksne alder skal de igennem en prøvelse som vil teste deres evner og i sidste ende definere deres fremtid ved dværgens valg af kaste. De starter om mandagen og har indtil fredag (dermed de 5 arbejdsdage). I disse dage skal dværgen gøre sig parat til at smede sit eget personlige våben og deres fremtid med ressourcer som de selv skal finde. Dette inkluderer metal, træ, læder og et runealfabet til at inskribere runer i våbenet. Under de fem dage må dværgen kun træde ind i fortet for at få fat i et runealfabet fra en runesmed eller til at smede selve våbenet.

Prøven ender med at dværgen tager til en smedje og konstruerer deres æresmærke (kaldt mærke i hverdagsbrug). Dette mærke har dværgens efternavn indgraveret i, såvel som deres udvalgte kastes rune. Når tiden er omme eller mærket er komplet vender dværgen hjem og en stor fest afholdes. Nu er dværgen voksen og skal begynde at arbejde i den valgte kaste. Denne ”manddomsprøve” har ikke nogle regler som sådan, udover de ovennævnte, og kan derfor udføres som den enkelte dværg finder bedst. Hvis den unge dværg skal oplæres af en mester inde for deres kaste, vil de ældre- og de højtrangerende dværge se afgørelsen af prøvelserne, og derefter kan de vælge at tage den pågældende dværg i lære.