Der er naturligvis mange slags elvere, men ét elverfolk er kendt af dem alle, og de går under navnet ”Det Fortabte Folk”, eller bare ”De Fortabte”. Dette er en legende der blandt andet bliver brugt til at skræmme de yngre skovelvere mod at vende sig fra Rynthia, en form for opdragelseshistorie om man vil, og den kan også høres under gudstjenester som en prædiken. Det er en årtusinder gammel historie, der er overleveret gennem flere generationer af skovelvere.
—
Det var engang et elverfolk mod nord, der boede i en skov nær vandet. De levede alene og i fred, og havde boet der i generationer, da der pludselig begyndte at dukke orker op i området. Antallet af elvere svandt hurtigt ind med det voksende antal orker som naboer, og elverne måtte flygte ud på en lille ø midt på vandet, og klare sig dér. Hvor længe de skulle tilbringe deres tid på øen, vidste de ikke, men de klarede sig dog sådan set fint, da de havde alt hvad de skulle bruge, og blev således igen et fredfyldt folk. Troede man…
For elvernes had mod orkerne steg, og deres ønske om at få deres gamle, smukke hjem tilbage forringede deres dømmekraft, og langsomt begyndte de at glemme hvad de stod for. Tharmior, en magtfuld magibruger, var især bitter over at måtte forlade det land, der i generationer havde været hans families. Ved et møde med de højtstående elvere, besluttede de at påkalde Balgoth – en dæmon skabt af vrede og hævn, der havde holdt øje med elverne pga. al den frustration og vrede der hærgede elverfolket.
Alle elvere blev lovet magiske kræfter og styrke de aldrig før havde hørt om, og glemte fuldstændig konsekvenserne ved påkaldelsen af en dæmon som hjælp. Balgoth hjalp elverne de næste mange år i deres kamp mod orkerne, og de vandt endelig deres smukke hjem tilbage. Man skulle hermed tro at alt var fryd og gammen, men Rynthia havde fulgt med i elvernes hævntørst, og havde grædt mange bitre tårer over at de kunne finde på at vende sig imod hende og i stedet søge hjælp fra de mørke kræfter. Til trods for at Rynthia er kærlighedens gudinde, tilgav Hun ikke elverfolket; da Balgoth forsvandt, straffede Hun sit folk ved at tage deres uendelige liv fra dem. Den største gave elverne havde, udover naturen, var deres uendelige liv, og dét, der oprindeligt gjorde dem til det rolige og tænksomme folk, uden bekymring for tid, blev altså taget fra dem.
Som Det Fortabte Folk lærte, så er mørkets kræfter er ikke noget man skal lege med, ligemeget hvor meget man kunne have brug for det. Det siges at der stadig findes elverfolk som er nedstammet fra De Fortabte, og kun lever omkring de 500 år – en meget lav alder for elvere.