Du kan også læse mere uddybende om enten Tordenelverne eller Stormelverne, der også er vildelverstammer.
—
De Tåredruknede
De Tåredruknede er bitre elvere, fortæret af sorg og skam, hvis eneste mål, er at udrydde dværge – ikke kun som folkeslag, men som hel art. Hver og en. Elverne i denne stamme har kun ét ønske og ét mål: hævn over dværgene, for at havde pålagt dem den største smerte af alle, ved at fælde Soltræet i fordums tid. De lever i dag i den dybeste sorg over Soltræets fald, og denne sorg er kanaliseret over til vrede, og af vildelvere er De Tåredruknede blandt de mest krigeriske, utilgivende og mistroiske stammer – også overfor andre elvere. Af gode grunde er De Tåredruknede derfor en meget mobil stamme, der i princippet kan mødes overalt i Fauntasia, og heraf også i Varkilia, som regel tæt på bjergene, for således mest sandsynligt at kunne finde dværge. Selvom disse elvere kan være både dybt mistroiske og komplet nådesløse, har de for det meste ingen som helst interesse i andet end deres mission, og derfor er det ikke uhørt at slippe uskadt fra et møde med dem (undtagelsen naturligvis værende, hvis man skulle være så uheldig at være en dværg), simpelthen fordi de slet og ret ikke ser hverken halvlange, mennesker eller sågar andre elvere for betydningsfulde: der er udelukkende dværgene, der skal udryddes – resten er ligegyldigt. Misforstå dog ikke dette som hverken godhed eller omsorg: De Tåredruknede dræber gerne enhver ikke-elver for et godt ord, måske fordi de lige stod i vejen, måske fordi de tilfældigvis var bosat dér, hvor de havde tænkt at slå sig ned. Disse elvere kan lige så godt skyde en pil gennem hovedet på en uheldig forbipasserende, som de kan lade én se dem med vilje, og så vandre videre.
Ifølge De Tåredruknede har Hatten været besudlet og helt grundlæggende forkert, fra det øjeblik at Soltræet blev såret, og vil være det indtil samtlige dværge er udryddet. Disse elvere er overbeviste om, at ved at dræbe alle dværge, mænd som kvinder, børn som ældre, vil Hatten atter indtage sin korrekte orden. De ser dværgenes eksistens som en hån mod ikke blot elverne, men alt der er godt og rigtigt. Stammens vigtigste fortælling er den om Soltræets Fald, da de betragter alt hændt efter, som irrelevant, ligegyldigt og ikke værd at berette om. Disse elvere har derfor ingen tidsregning og ingen nedskrevne historier eller fortællinger, ikke engang hvad angår deres egen religion – det er simpelthen ikke værd at bruge tid på. De Tåredruknede bærer udelukkende sort tøj, da disse grådkvalte elvere betragter dem selv, som værende i konstant, uforbederlig sorg.
Eärcala (Havlyset)
Disse elvere er blandt de få søfarende elverstammer i Fauntasia, og hører traditionelt set til ved Knivkysten og Sølverrevet, men er blevet spottet ud fra alskens kystlinjer mange steder i Varkilia. Denne elverstamme er vidt omrejsende, og er berygtede for deres plyndringer i selv de største havnebyer – ingen kan vide sig sikre på at gå fri, og selv Gyldenstad blev ifølge overleverede fortællinger i fordums dage udsat for et mindre plyndringstogt, inden det lykkedes at få jaget elverne bort. Det siges også om Havlyset, at hvis nogen ser dem sejle ind til kysten, vil man kun yderst sjældent se dem sejle væk igen.
Elverne iklæder sig typisk tyndt flagrende tøj i alle slags farver, og bærer mange snoede bælter omkring dem. Disse elvere benytter sig sjældent af metal, da det nemt ruster på grund af det meget salte havvand, og slås derfor som udgangspunkt med buer eller andre former for mindre kastevåben, samt kortsværd og daggerter.
Harad al-Haran (Fribørn)
Fribørnene er den største og mest velkendte af Tuvanes’ elverstammer. Fribørnene er en semi-nomadisk elverstamme, der rejser rundt i alle Tuvanes’ syv ørkener, men især er at finde i Dharmulørkenen, som de betragter som deres hjem. Elverne bor i små skjulte oasebyer, som holdes hemmelige for alle andre end dem selv. Fribørnene er ekstremt territorielle, og er aldrig blevet set udenfor Tuvanes’ ørkener. Hvad det helt præcist er, at disse elvere beskytter ude i ørkenen, eller bare hvordan de får adgang til basale fornødenheder som mad og drikke, vides ikke – men én ting er sikkert, møder man et fribarn, lever man ikke til at fortælle om det. Grundet de utilgivende omgivelser, har fribørnene udviklet sig til at være yderst praktiske og mindst lige så utilgivende: hvis et fribarn ikke gør sin del af arbejdsbyrden, er de praktisk talt spild af dyrebare ressourcer, og sendes da i eksil af stammen.
Fribørnene bærer som regel løstsiddende tøj og tørklæder for at beskytte dem selv fra Tuvanes’ dræbende sol. Fribørnene ridder oftest på kamelryg, og slås med buer, gyldne spyd eller krumsabler. De taler som udgangspunkt ikke varkilsk, men benytter sig, i de sjældne tilfælde det er nødvendigt, af tolke – som oftest er deres shamaner.
Hvidstjerne
Denne stamme af vildelvere lever langt oppe mod nordens kolde og sneklædte bjerge, i og omkring Jormskyst og Alfhird. Her lever elverne et isoleret liv, langt væk fra de nærmeste menneskebyer, der hvor ingen andre vover at bosætte sig. Disse elvere er hårdføre og stolte, og er berygtede for deres togter overalt på Hatten. Hvidstjernestammen er af nødvendighed enormt kyndige søfarere, da deres togter foregår i store og solide skibe. Modsat Havlyset, der mestendels lever på havet og i deres fartøjer, lever og bor Hvidstjerneelverne relativt stabilt på det samme sted, og flytter sig som udgangspunkt kun pga. specielle omstændigheder – skulle klimaet fx ændre sig, eller mennesker bosætte sig for tæt på.
Elverne i Hvidstjernestammen er blandt de få elvere der bærer metalrustning – oftest ringbrynjer, da de er nemmest at bevæge sig i. Derudover iklæder disse elvere sig oftest i pels, læder og skind for bedre at kunne holde udholde den bidende kulde, og slås gerne med sværd, morgenstjerner og store skjolde.
Månedanserne
Månedanserne er en dybt religiøs vildelverstamme, der har hjemsted i elverbyen Sylvalon, beliggende i en af Gyldenhåbs mægtige egeskove. Månedansernes ene formål er at værne om byens magiske sø, der har helbredende egenskaber, og de er ikke bange for at ty til våben for at opnå dette, men samtidigt er de, som følge af deres religion, forpligtet til også at hjælpe de syge og svage af alle arter, og altså ikke kun elvere. Månedansernes religion er yderst kompliceret og traditionsbundet: elvernes forståelse om guderne er mere flydende, og Månedanserne tilbeder guderne som forskellige aspekter af naturen, og ser dem nærmest mere som skovånder.
Rødelvere
Rødelverne er en barbarisk vildelverstamme der holder til i Adelsterns golde klippeformationer, og er kendt for at være både uciviliserede og ekstremt aggressive, også overfor andre elvere. Stammen har fået deres navn, da de oftest er set omkring Den Røde Klippe, som de beskytter arrigt – hvorfor ved kun de indviede. Denne elverstamme er så berygtet, at karavaner og handelsmænd tager lange omveje omkring klipperne, blot for at undgå dem. Stammen er sågar så frygtet i lokalområdet, at de oftest omtales som Blodelvere i folkemunde, og frygtelige beretninger fortæller, at de slås som besatte og med lige godt alle slags våben – herunder armbrøste, køller, knive og selv økser, hvilket ellers er uhørt for andre elvere.
Solklingerne
Solklingerne er en nomadisk vildelverstamme, der primært rejser rundt i Den Evige Slette i Regni, som de også kalder Eldors Evige Slette. Disse elvere værdsætter kampens kunst over alt andet, og tilbeder derfor oftest Sanye’tura, eller Vegil på menneskesprog. Det er enhver af Solklingestammens folks pligt at mestre alle former for kamp, og derfor bruger disse elvere størstedelen af deres liv i lære, eller som rejsende i søgen efter værdige læremestre. Solklingeelverne mener ikke at våbenbrug nødvendigvis er kamp, men ser kampen i sig selv som en forlængelse af sindet og det spirituelle. Solklingeelverne mener, at når man har mestret alle kampformer, opnår man en form for ro og balance i sindet, som er enhver solklingeelvers pligt at stræbe sig efter. Derfor er Solklingerne blandt de bedste af alle elverkrigere, og betragtes stort set som ustoppelige.
Derudover betragtes Solklingerne også som nogle af de mest “civiliserede” vildelvere, fordi de ikke som udgangspunkt er fjendtligt indstillede over for andet end orker og lignende. En værdig læremester kan sagtens være andet end en elver, og derfor er Solklingerne også relativt imødekommende når det drejer sig om ikke-elvere, selvom de naturligvis har den samme stolthed (eller arrogance, alt efter hvem man spørger) som alle elvere besidder.
Thánequendi (Granelvere)
Den tætvoksende og utæmmede Dybskov, der bl.a. ligger i Ravnshede, har været hjem for Granelverne i længere tid end nogen kan huske – sådan lyder historien i hvert fald. For disse elvere er aldrig blevet spottet hverken i eller udenfor skoven, og det siges at Granelverne kun vil blive fundet, hvis de selv ønsker det – hvilket til dato endnu ikke er sket, i hvert fald ikke af noget væsen der har berettet om det. Disse elvere er både territorielle og traditionsbundne, men mest af alt komplet isolerede, og vil beskytte deres hjem for enhver pris. Granelverne er i de gamle historier og legender berygtede for deres kampevner, som de efter sigende skærper hele deres liv ved, at bekæmpe de monstre og fabeldyr, der skulle dele hjem med disse elvere.
Fra gamle beretninger nævnes det, at Granelverne typisk går i groftvævet tøj i brun- og grønlige nuancer. De bærer desuden rustning lavet af barken fra Dybskov, som efter sigende skulle være ligeså hårdt som stål, hvis ikke hårdere, og kæmper typisk med sværd, stridshammer, spyd eller buer.