Navn: Zyl’franzars Drømmevandrere. Også kendt som Drømmeherskerne.
Gud: Zyl’franzars Drømmevandrere tilbad ingen særlig gud.
Grundlagt: 3. tidsalder, ukendt årstal.
Grundlæggere: Dagor Temius, Erhun Tin’dracon, Gauryhn Obor, Felix Mitkond og Arborg du Luc.
Hovedkvarter: Drømmetårnet i Zyl’franzar.
Størrelse: Zyl’franzars Drømmevandrere bestod udelukkende af dets grundlæggere, der alle var mægtige ærkemestre.
Mål: Drømmevandrenes mål er til denne dag helt og aldeles ukendt. Blandt lærde folk har der været utallige teorier hvor den mest populære er, at de forskede i at ændre folks drømme for således at kunne sindskontrollere folk, men et klart og sikkert svar er aldrig blevet nået.
Motto: ”Verdenen er tosidet”
Status: Officielt udryddet (af Fontænen).
Zyl’franzars Drømmevandrere var en ”hemmelig” loge i den nu forsvundne by Zyl’franzar. Byen, såvel som Drømmevandrerne, opstod i den 3. tidsalder og blev senere udryddet af Fontænen. Da det er så lang tid siden, er det kun meget lidt man ved om Zyl’franzar og dens Drømmevandrere. Det eneste man reelt ”ved” er at Drømmevandrerne skulle have besiddet en helt utrolig magt i drømmeverdenen, og at det var den magt som Fontænen fandt farlig i forhold til Balancen.
Drømmevandrernes historie:
Hvordan og hvorfor Drømmevandrerne opstod, er ukendt, men man sagde at Drømmevandrerne i tidernes morgen gik blandt normale folk i Zyl’franzar, og at de på et tidspunkt isolerede sig i Drømmetårnet (også kendt som Drømmetinden) og aldrig blev set siden. Mange nysgerrige sjæle forsøgte at skaffe sig adgang til Drømmetårnet, men uden held. Rygterne svirrede dog alligevel, og det de fleste kunne blive enige om var, at Drømmevandrerne fra deres isolation og fremad udelukkende eksisterede i drømmenes verden, og at de derfor ikke længere fandtes på det fysiske plan. Det blev ligeledes sagt at Drømmevandrernes kroppe sad sammensunkne i fem stole omkring et rundt bord, og at de blev siddende således indtil Zyl’franzars ødelæggelse. Men hvad var deres mål og deres ønsker? Havde de en plan? Hvis de havde, var det ikke noget Zyl’franzars borgere kendte til. Som tiden gik, og der tilsyneladende ingen ændringer skete, blev Drømmetinden og Drømmevandrerne mere en historie man kunne mindes om end noget aktuelt man talte om i hverdagen. Ingen kunne komme ind i Drømmetårnet, og man hørte ikke mere fra de fem medlemmer.
Zyl’franzars historie:
Ingen ved helt med sikkerhed hvordan byen Zyl’franzar opstod, eller hvor den lå henne i Fauntasia. Tilsyneladende var det en magisk by hvor kun magibrugere boede, og man kunne udelukkende inviteres dertil – man kunne altså ikke selv finde frem til byen, i hvert fald ikke før man havde besøgt den mindst én gang. Ingen opdagelsesrejsende havde endnu fundet frem til byen, bortset fra den enkelte snydepels, der sommetider lavede sjov med det. Det har aldrig været muligt at placere den på et kort, og man kender ligeledes heller ikke til nogen skriftlige dokumenter, personer eller andet fra byen, der har overlevet – faktisk er det kun Fontænen der kan berette om Zyl’franzar.
Tilbage i den 3. tidsalder var Fontænen ved at vokse sig stadig større, og blev på et tidspunkt opmærksom på Zyl’franzar og dets Drømmevandrere, der intet ønskede at have med Fontænen at gøre. I første omgang forsøgte Fontænen at kue Zyl’franzar til at indordne sig, men da Zyl’franzars ledere vidste at Fontænen ikke kunne finde frem til dem uden hjælp indefra afslog de kort og kontant – for hvem ville dog smide sin frihed væk for den, på daværende tidspunkt, magtsyge og aggressive Fontæne? Men det skete altså en dag, at Fontænen fandt frem til Zyl’franzar, og et forfærdeligt slag blandt magibrugere fandt sted. Der var store tab på begge sider, men i sidste ende vandt Fontænen. De lagde byen øde, tog alle værdigenstande med sig og destruerede Drømmetårnet helt og holdent: selv ikke Fontænen formåede nemlig at skaffe sig adgang til det magiske tårn.
Fontænen begrundede senere deres handlinger med det primære argument at Zyl’franzar var farlig ikke at have under kontrol, ikke mindst i forhold til Drømmevandrerne og deres magt i drømmeverdenen, men mange så (og ser det stadig) blot som endnu et eksempel på at Fontænen blandede sig unødigt i andre folks sager. Der er også de få der mener, at Fontænen skjulte sandheden og aldrig fandt Zyl’franzar, eller at de faktisk slet ikke har ødelagt byen, men i stedet bosat sig i den enten med eller uden Drømmevandrerne og resten af befolkningen.
Symbol:
Ukendt.