Udøde

Udøde kommer i flere former, inkluderende, men ikke begrænset til; forrådne lig, skeletter og de nyligt døde, rejst fra graven på magisk vis. Denne “genoplivning” er ofte udført af såkaldte dødemanere og andre magibrugere, der sjældent har gode intentioner med bedriften. Dog er udødes skabelse også set hos Garons præster, der fx bruger dem til hårdt og manuelt arbejde, eller blot til at kommunikere med de nyligt døde.

Udøde er essentielt kroppene af dem, hvis sjæle har forladt den nu tomme krop, og som er blevet tvunget tilbage i live. Disse “skaller” af de afdøde fungerer som sindsløse tjenere med ingen vilje, udover deres mesters, og derfor adlyder de enhver kommando, som de modtager fra denne mester, hvem end det skulle være. Den udøde beholder dog en vis del af sit sind (men ikke hukommelse) da de stadig besidder basale overlevelsesinstinkter, logik osv., selvom de ikke nødvendigvis kan handle direkte med disse. Denne effekt siges at skyldes at en varierende brøkdel af deres sjæl (størrelsen afgjort af formularens styrke) bliver tvunget tilbage i deres kroppe, hvorefter den bliver domineret og undertvunget af deres mester. Af flere grunde bliver udøde ofte set som et tabu, som noget forvrænget og forkert, da konceptet går direkte imod livets og dødens cyklus – det er velkendt at guderne ikke bryder sig om udøde, foruden naturligvis Garon, skaberen af disse. Synet af skeletter, forrådne lig, eller måske ens kære, fravristet livet fx blot nogle uger tidligere, er noget de fleste slet og ret ikke kan udholde. Sommetider ses udøde dog udnyttet af mindre funktionelle samfund eller evt. enkeltpersoner som fx arbejdskraft til usædvanligt slidende opgaver og projekter. Det er dog sjældent, da det er ulovligt at praktisere nogen former for “dødemagi” mange steder, Varkilia inklusiv.

Frie udøde er desuden blevet spottet på Hatten, og stammer fra enten magtfulde formularer, som varede længere end den, der kastede formularen, svage magibrugere, som mister kontrollen over deres udøde, eller i specielle omstændigheder, fx hvor døde i et større område får deres sjæle fravristet af Garon, men kroppene bliver tilbage, med en lille gnist af sjælen stadig intakt. I disse situationer adlyder de udøde enten deres sidste kommando, eller vandrer passivt og meningsløst langs Hattens mange landskaber, og uden reelle overlevelsesbehov eller blodtørst, lever de indtil magien ophører eller de slet og ret falder fra hinanden.