Beliggenhed:
Gyldenhåb Hertugdømmet > Sølverbugt Grevskabet > Sønderkrone Baroniet
Ligger helt sydvestligt i Gyldenhåb, direkte syd fra Gyldenstad.
Beboere:
Gobliner, men antal er ukendt.
Hersker:

Ukendt, hvis nogen.
Vigtige personer/grupper:
De Ældstes Stamme – en goblinstamme befolket af gamle og mægtige shamaner.

Beskrivelse, udseende og særlige kendetegn:
I Gyldenhåbs ellers så ordentlige len, på den golde Enkemagerslette beliggende i den mest sydvestlige del af hertugdømmet, samt nord for orkfæstningen Rakzor, ligger, hvad der af de fleste på egnen er kendt som Åndeklippen. Ved nærmere eftersyn vil de fleste dog opdage at Åndeklippen ikke er én klippe. Faktisk ligner den mere en enorm bunke af alt lige fra småsten til kampesten. Bunken giver indtryk af at være på størrelse af et mindre bjerg, og ingen ved præcis hvor langt ned under jorden Åndeklippen strækker. Ser man endnu tættere på den monstrøse hævning vil man også opdage noget højst besynderligt: alle stenene lader til at være en dyb rød, der ikke ligner nogle andre sten fundet i nærheden, eller overhovedet i landet.

Ingen menneskesøn, der er ved sine fulde fem, kommer i nærheden af den røde stendynge. De få lykkeriddere der af og til kommer omkring egnen forsøger sågar at undgå at befinde sig i klippens skygge, da de frygter usagt ondskab i dens mørke spejling. Selv orkerne i området holder sig langt fra den blodige høj, for en opmærksom spejder ville lægge mærke til, at der er besynderligt få af de grønne barbarer på den del af Enkemagersletten. Men dem som tilbeder ånder, og det som skjuler sig i land og himmel ser på Åndeklippen med andre øjne. De lokale elvere fra både Sylvalon, Hortus Rynthia og sågar af og til Niln Allanar valfarter til klippens røde fod, da de kender den som en bro mellem den jordiske verden og åndernes. Elverne samles i hobetal omkring den røde hob ved højtider og ved særligt vigtige ceremonier, når de vil hidkalde deres forfædre eller søge råd fra naturen eller ånderne omkring dem. For elverne er Åndeklippen dog lige så stort et mysterium som for alle andre. Spørger du selv den ældste og viseste mysteriesøster, vil de ikke kunne fortælle dig hvor klippeformationen kommer fra, blot at den har været der for evigt. Søger man en forklaring på denne blodrøde mysteriets mastodont, må man udspørge dem som Åndeklippens virvar af tunneler og grotter huser: gobliner.

For snart syv århundreder siden lykkedes det magibrugeren Olakhan Vinspytter at få shamanen Valkrok ”Dværgegumler”, en vigtig figur i en fjerntliggende goblinstamme, i tale. Denne gamle grønhud fortalte med stolthed om det som hans folk kalder ”Ugh-Ugh Frum-Shakamub”; Ugh-ugh Åndeklippe. Shamanen berettede, at Åndeklippen er hjemsted for en goblinstamme hans folk kalder for ”De Ældstes Stamme”. Denne stamme skulle eftersigende være befolket af oldgamle og mægtige shamaner, vise på både denne verdens mysterier og de hemmeligheder der ligger vores egen verden hinsides. De Ældstes høvding siges at være så gammel, at han kan mindes fordums tider med selv de ældste elverfolk, og så mægtig en åndemaner, at det hinsides dæmpes når han taler.

Ifølge goblinlegender blev Åndeklippen skabt for flere tidsaldre siden, da Hatten stadig var ung, til en af Khangohrs vellidte Hinsides-høvdinge. Denne hinsides-høvding, en slags mægtig ånd, inspirerede Khangohr ved at knuse Sifentias yngste datter under sine fødder. Denne dyriske ugerning glædede Khangohr så meget, at han som belønning flåede tusinde af Sifentias døtre i stykker og lod deres forrevne kroppe dale ned på Hatten. Han døbte sin udsete Hinsides-høvding Barnekvaser og gav ham de tusinde døde døtre til bolig. Heraf kommer ”ugh ugh”-lydene i Åndeklippens ældgamle navn, da de gengiver lyden af skrigene fra Sifentias forpinte afkom.

Det er altså på dette sted goblinerne og De Ældstes Stamme bor, isoleret fra alt andet end de valfartende elvere og så de enkelte naive eventyrlystne mennesker der af og til vover sig forbi. Ikke engang orker, er normalt at finde, hvilket er højest usædvanligt siden de sjældent skilles fra deres mindre artsbrødre – men ved Åndeklippen er det goblinerne der bestemmer, og sådan har det været lige så længe alle kan huske.