Inpersona – Københavns Rollespilsteater

Kongerigets egentlige navn er De Fire Riger, men kaldes oftest blot for Varkilia, selvom kontinentet består af andet end kun kongeriget. Meget af Varkilia findes faktisk uden for De Fire Riger, men dette er ubeboeligt eller uopdaget land såsom Morkens Hjem, Tuvanes eller Dybskov, og er grunden til, at kontinentet Varkilia oftest associeres direkte med De Fire Riger. Kongeriget består, som navnet antyder, af fire riger – dette er hertugdømmerne Adelstern, Gyldenhåb, Ravnshede og Regni. Hvert af disse riger regeres af en hertug, og hvert hertugdømme har under sig et antal grevskaber og baronier, samt en række riddere. Over hertugdømmerne er kun Kongen, Hans Majestæt Florentin Løvenborg VII der regerer fra kongerigets hovedsæde i Gyldenstad. Hertugdømmerne hører alle officielt under dette ene kongerige, også som helhed kaldet Kongemagten, men er i praksis uafhængige i nærmest alle anliggender.

De Fire Riger blev grundlagt af Tommasino Gyldenskjold I, efter Camussusimperiets fald, hvor mindre lokale herredømmer, ordener og forskellige mægtige familier kæmpede om magten. Fontæneordenen formåede også at regere i dele af Varkilia, men blev væltet af Tommasino I, i samarbejde med Vegils Hus, som endeligt oprettede den nuværende Kongemagt, der fik navnet De Fire Riger. Hvornår dette præcist sker i den 5. tidsalder, er i dag gået tabt til tidens tand – der føres dog stadig kalender, så selvom man ikke ved hvornår De Fire Riger opstår, ved man til gengæld nøjagtigt hvornår den 6. tidsalder begynder: det sker ved slægtsskiftet, da Tommasino 17. dør uden børn, og dermed ingen arving til tronen.

Dette medførte ikke overraskende interne magtkampe, hvor nogle af de adelsfamilier, der var tættest beslægtede med Kongen, gjorde krav på tronen. Heraf var én af disse Lysander af Løvenborg-slægten, som Vegils Hus endte med at udpege som værende den retmæssige Konge af De Fire Riger – en klar støtte til hans kamp om magten. Med Vegils Hus i ryggen vandt han hastigt tronen og blev dermed Lysander Løvenborg I, der samtidigt markerede starten på den 6. tidsalder. En af de første handlinger den nye Konge foretog sig, var at kaste sig helhjertet ind i genopbygningen af Fontænen, der over de næste 400 år igen blev en fornyet stormagt – dette lige indtil Kong Florentin Løvenborg VII gik i krig med Fontænen, og ordenen endnu engang forsvandt.

Kongefamilien:
Hans Majestæt Florentin VII Vegilan Sebastian Duclér Kronemur Løvenborg er den nuværende Konge af De Fire Riger. Tronfølgeren navngives altid skiftevis Florentin eller Lysander, og derefter tilføjes flere forskellige navne. Det første navn udvælges af Vegils Hus’ overhoved, Vegils Tunge, i en lang ceremoni, og var i den nuværende Konges tilfælde Vegilan, efter den kendte Vegilmunk, og er typisk navnet på helgener, munke eller tidligere Vegils Tunger. Navnet Sebastian indgår altid i Kongens navn, og er et nik tilbage til Tommasino I, hvis far havde navnet Sebastian – således er hele historien om De Fire Riger sikret kontinuitet. Det næste navn vælges af Kongens forældre: i dette tilfælde Duclér, en tidligere hertug af Gyldenhåb og en af Kongens slægtninge. Kronemur er et symbolsk navn, der påtages af ordensherren af den kongelige ridderorden, og refererer til Varkilmuren, der beskytter kongeriget, som regenten og dennes riddere også selv har pligt til at gøre.

Dronning Lydia Fie Ravenskjold er Kongens ægtefælle, dronning af De Fire Riger og søster til hertug Hans Ravenskjold af Ravnshede. Kronprins Lysander Løvenborg er Kongens eneste søn og tronfølger af De Fire Riger. Dertil er der Prins Kaspian Løvenborg, Kongens lillebror, Rigsmarsk af De Fire Riger, samt hertug af Gyldenhåb.

Kongsrådet:
Kongsrådet er De Fire Rigers lovgivende magt og Kongens vejledende organ, og består af følgende: Kongen, den Kongelige Rådgiver, Rigsmarsken, “Den Blå Næve” (general og øverstbefalende i Den Blå Garde), “Kongens Skjold” (øverstbefalende i Kongens Egne og Kongens personlige livvagt), rigets fire hertuger, “Vegils Tunge” (Vegils Hus’ overhoved) samt “Vegils Arm” (overdommeren).

De eneste personer, Kongen selv vælger til dette organ, er Kongens Skjold og den Kongelige Rådgiver. Den første vælges personligt af Kongen blandt Kongens Egne, og den sidste udvælges pr. tradition oftest blandt hofmestrene fra Den Blå Flammes Orden, men mere magiskeptiske konger har igennem tiden undladt at vælge sin rådgiver fra disse rækker. Rigsmarsken vil altid være en af Kongens nærmeste slægtninge, som regel dennes lillebror, hvis sådan forefindes, men er dette ikke tilfældet (fx hvis Kongen er enebarn, hvis den yngre søskende er for ung, eller hvis den pågældende person erklæres uegnet) udpeges Rigsmarsken af de fire hertuger, hvor der skal opnås enighed forud for valg. Både Den Blå Næve, Vegils Tunge og Vegils Arm vælges uafhængigt og internt, uden officiel indblanding af Kongen, og hertugtitlerne går, ligesom posten som Konge, i arv eller håndteres i tvivlstilfælde af det pågældende hertugdømme.

Selvom Kongen i teorien er enevældig hersker i De Fire Riger, ligger statsmagten i realiteten fordelt blandt flere af Kongsrådets medlemmer, her især hos hertugerne og hos Vegils Tunge.

Oversigt over Kongsrådets medlemmer:
Kongen, Florentin Løvenborg VII
Kongelig Rådgiver, Andreas Høegh-Winterfelt (hofmester i Ravnshede)
Rigsmarsk, Prins Kaspian Løvenborg
Den Blå Næve (general og øverstbefalende i Den Blå Garde), Otto Königswache
Kongens Skjold (øverstbefalende i Kongens Egne og Kongens personlige livvagt), Clement Blak Karstad

Hertug, Wilhelm von Adelstern (Adelstern)
Hertug, Kaspian Løvenborg (Gyldenhåb)
Hertug, Hans Ravenskjold (Ravnshede)
Hertug, Harald Abicus-Løvenborg (Regni)

Vegils Tunge (Vegils Hus’ overhoved), Kasper Fanton Lodbrökner
Vegils Arm (overdommer), Lorenzo Hannibal Kaltburg

Militære enheder:
Kongen har som sådan ingen stående hær til rådighed, men som regel har Adlen mindre militser / flåder under dem. Disse kan i krigstider, på Kongens ordre, tilkaldes og samles under Kongens egne hærførere. Derudover har Vegils Hus en række hellige krigere og lokale vagtværn, bl.a. Vegils Sønner, som til tider er blevet stillet til rådighed, hvis formålet blev dømt anerkendelsesværdigt af Vegils Tunge. Dette skete sidst for få år siden, da Kong Florentin VII Løvenborg førte krig mod Fontæneordenen.

Den Blå Garde:
Da Tommasino I i den 5. tidsalder påbegyndte sin magtovertagelse i Varkilia, var Den Blå Garde en af de mægtigste hære på hele kontinentet. Med Erland Hjelmkløver ved sin side, Den Blå Gardes første general, indtog Tommasino I store dele af Varkilia og etablerede den nuværende Kongemagt. Med tiden blev Den Blå Garde mindre, og overtog gradvist rollen som vagtværn rundt omkring i kongeriget, hvor de i dag minder mere om en politistyrke end en egentlig hær. Dog har Den Blå Garde bibeholdt enhedernes navne samt rang. Den Blå Næve er titlen på Den Blå Gardes general og øverstbefalende, og holdes i dag af Otto Königswache.

Kongens Egne:
Kongens Egne er Kongens livgarde og er den eneste faste militære enhed, der står til rådighed for Kongen. Kongens Egne består af de bedste krigere fra hele kongeriget, håndplukket af enhedens øverstbefalende, der bærer titlen Kongens Skjold og som i øjeblikket er Clement Blak Karstad. Der er ingen officielle procedurer eller regler for, hvem der kan eller må optages i Kongens Egne – dette bestemmes suverænt af enhedens øverstbefalende og altså ikke Kongen selv. Kongen har dog retten til, på vegne af andre, at anmode om deres optagelse i Kongens Egne, og ligeledes kan Kongen anmode om at fratage specifikke personer deres position i livgarden.

Det er ikke unormalt, at det første den nyvalgte øverstbefalende foretager sig, er at afskedige størstedelen af enhedens krigere – dette er der dog ingen skam forbundet med; tjeneste i Kongens Egne betragtes som noget af det fornemmeste en kongetro person kan opnå, uanset om man så har været en del af livgarden i årtier eller blot et par måneder. Denne kutyme betyder, at livgarden er ekstremt personificeret – den øverstbefalende tegner mere eller mindre alene hvordan Kongens Egne ser ud, hvem der gør tjeneste i den, og ikke mindst om forholdet til Kongen er baseret på gensidig respekt eller fjendskab. I tidernes løb har der været både usædvanlige konger og usædvanlige personager der besad titlen Kongens Skjold, og Kongens Egne har derfor set ud på mange forskellige måder; fra udelukkende menneskesoldater optaget fra Den Blå Garde, til en øverstbefalende med forkærlighed for gladiatorer og tilmed en konge, der insisterede på, at hans livgarde kun måtte bestå af halvlange på små heste samt nogle dusin Gonjaer.

Kronemurens Orden:
Kronemurens Orden er den kongelige ridderorden og den fornemmeste ære en ridder kan bestræbe sig efter. Ridderordenens medlemmer udpeges direkte af Kongen selv, og tildeles riddere af De Fire Riger, som udmærker sig på særlig vis, primært ved at udvise ekstraordinær militær tapperhed. Ved optagelse i ordenen aflægger ridderen troskabsed til Kongen, og skal nu til enhver tid stå til rådighed for Kongen, såfremt tilkaldt. Der er tre grader af ridderstatus inden for ordenen, hvoraf den første orden er den højeste.

Vegils Hus:
Vegils Hus, også kendt som Vegilhuset, blev under Kronealderen den største menighed i Varkilia. Ved Camussusimperiets fald allierede Vegilhuset sig med Tommasino I i kampen om magten i Varkilia, og var dermed en del af den nye samfundsorden allerede ved etableringen af De Fire Riger. I dag varetager Vegils Hus flere opgaver indenfor kongeriget og vedrørende Kongens egen person, men de primære opgaver er, og har altid været, den religiøse “opdragelse” af borgerne i De Fire Riger og varetagelsen af rigets domstole.

Vegils Sønner:
Vegils Sønner er Vegils Hus’ egen ridderorden, der er en religiøs elitestyrke og både teoretisk og i praksis uafhængig af Kongemagten. Ordenen består af hænder af Vegil og ledes af Vegils Tunge, som på nuværende tidspunkt er Kasper Fanton Lodbrökner.

Retfærdens Vogtere:
Retfærdens Vogtere er en orden under Vegils Hus og fungerer som kongerigets dømmende magt. Det er denne orden, der i samarbejde med Kongsrådet, udarbejder Kongeloven – der er gældende i hele riget – såvel som dem der afgør små lokale stridigheder som fx en fejde over landjord mellem bønder. Alle ordenens medlemmer uddannes gennem en lang årrække i Vegils Hus’ Overhus i Gyldenstad, og sendes efterfølgende ud i hele riget for at håndhæve Kongeloven. Dette foregår i tæt samarbejde med Den Blå Garde, der kan betegnes som en del af kongerigets udøvende magt. Vegils Arm, Lorenzo Hannibal Kaltburg, er den øverste myndighed hos Retfærdens Vogtere, og har dermed også den afgørende stemme, når det kommer til at tolke loven – hans ord er i bogstaveligste forstand lov.

Den Blå Flammes Orden:
Den Blå Flammes Orden er Kongemagtens magiorden, der består af uddannede magibrugere fra de fem akademier rundt omkring i De Fire Riger, samt hofmestrene der bestyrer disse.
Læs mere her og her

Oversigt over grevskaber og grever indenfor Adelstern Hertugdømmet:
Brechen, Frank von Brechen
Dunkelberg, Alex von Scheel
Kaltburg, Pfennig Kaltburg
Muellengras, Stock Stokhus
Silbensee, Simon Gors

Oversigt over grevskaber og grever indenfor for Gyldenhåb Hertugdømmet:
Kløvermark, Erik Hjelmkløver
Licar, (Fyrst) Sito Svenning Licar (æresgrevskab)
Rosfeldt, Eckhard Rosfeldt (vasalgrevskab)
Sølverbugt, Sebastian Königswache

Oversigt over baronier og baroner indenfor for Gyldenhåb Hertugdømmet:
Friborg, Elias Varmhal (hører under Kløvermark)
Godsland, Emil Godmand (hører under Kløvermark)
Gyldenbjerg, Piert Gyldenlanse (hører under Kløvermark)
Halvvej, Thorfel Halvvej (hører under Kløvermark)
Nordbred, Jens-Leif Klejst (hører under Kløvermark)

Elano, Richard Elan (hører under Rosfeldt)
Sværdmark, Martin Barfoed (hører under Rosfeldt)

Gyldenport, Jarl Königswache (hører under Sølverbugt)
Nørrekrone, Thorkild Vogter-Ved-Nord (hører under Sølverbugt)
Sønderkrone, Gabriel Sønderskjold (hører under Sølverbugt)

Oversigt over grevskaber og grever indenfor Ravnshede Hertugdømmet:
Kragenshøj, Viktor Riberholt Kragsfeldt
Rågensmark, Eigil Rågekrone
Skadensborg, Oskar Kruse Skadesøn
Solsortsland, Leopold Piert Vinge

Oversigt over grevskaber og grever indenfor Regni Hertugdømmet:
Aesica, Edward Wulff von Scheel (fra Adelstern)
Cranholt, Marcus Crassus
Euculum, Lucius Octavius
Monsalum, Cornelius Marcellus
Quintum, Felix Quintus (vasalgrevskab)
Regnum, Herman Løvenborg (fra Gyldenhåb)
Silvaestria, Rikardt Skadesøn (fra Ravnshede)
Victorium, August Cadmus Marini