Beliggenhed:
Gyldenhåb Hertugdømmet > Kløvermark Grevskabet > Friborg Baroniet
Ligger lige nord og ca. en dagsrejse fra Sværddyb.
Beboere:
Ca. 3.000, hvoraf størstedelen er mennesker. Der er dog også halvlange og dværge blandt beboerne.
Hersker:
Torkild Bryggedal.
Vigtige personer/grupper:
Torkild Bryggedal – hans familie har fungeret som byens borgmestre gennem mange generationer, og han har selv ledt byen i små 30 år.
Kamifar Ravlærke – en stor kok, anerkendt som en af de bedste i landet.

Asketræets Selskab – et kompagni der salmer træ og specialiserer sig i arbejde med asketræer.

Beskrivelse, udseende og særlige kendetegn:
Bakkeby er navngivet efter det meget bakkede landskab som byen er blevet grundlagt i. Bakkeby ligger i en skjult, lille dal mellem høje bakker, og er derfor naturligt beskyttet pga. bakkernes stejle sider. Af denne grund er der, i stedet for en voldgrav eller lignende, pigge gravet let ned i jorden, som kan hives op med reb hvis nødvendigt, til at spidde fjender og andre banditter. Disse har primært været et værn mod gobliner og sommetider orker fra bjergene mod vest, men har dog ikke været brugt i en længere periode efterhånden. Bag disse pigge ligger der simple, lave mure af sten med træbyggede skydeskår. Bakkeby i sig selv er relativt lille med meget overskydende plads og, for det meste ubelagte gader. Byens huse er ganske normale: med stråtag, stenvægge og gulv. Der er dog også større bygninger at spotte, med planker og træ brugt i konstruktionen, og en markedsplads ved byens rådhus.

Bakkeby er kendetegnet ved en hyggelig stemning af fællesskab og et sted hvor mange ældre mennesker rejser hen når pensionsalderen nærmer sig. Befolkningen er et ydmygt folk som ser smukheden i Sifentias gaver og det simple liv. En speciel tradition på egnen er deres begravelsesritual: her begraves deres døde i de omkringliggende bakker (med mindre de ønsker andet, men det er sjældent tilfældet), og fungerer altså lidt ligesom gravhøje. Disse begravelser velsignes både af Hatto, Sifentia og Garon, og de døde graves ned i den dybe jord, så de kan hjælpe afgrøderne, selv i døden. Denne hjælp siges at være livskraft som undgår Garon på grund af den stærke tro på Sifentia og de tilhørende ritualer som udføres under begravelserne. Begravelserne er i sig selv ikke de sørgelige begivenheder som de er andre steder, tværtimod er de mere festlige – glædelige begivenheder som fejrer alt det gode personen gjorde i livet, og alt de det gav til andre. Livskraften fra de døde siges at vandre markerne om natten, og pleje der hvor der er nød, for sådan at vedligeholde livet og holde sygdomme væk fra afgrøderne. Som følge af byens beskæftigelse som en landbrugs- og tømmerby, og ikke mindst begravelsesritualerne, bliver både Sifentia, Morken og Garon tilbedt livligt. Hatto og Vegil har, som mennesker er flest, naturligvis også en fast plads i beboernes bevidsthed.

Området omkring Bakkeby er rigt og forskelligartet, hvor man kan finde langt de fleste ressourcer, dog med undtagelse af metaller og malm. Landskabet består i de her dage både af bakket mark og askeskov med god landbrugsjord, savværker og store bondegårde. Disse brødføder byen med mad og sørger for handel med Rødeby ved den forholdsvist nære flod østpå, og ikke mindst Wirvelbûr, der altid har brug for afgrøder. Handlen med Rødeby, derimod, involverer primært tømmer, grundet Rødebys naturlige mangel på træer. Ting som malm og sten bliver så til gengæld handlet tilbage fra begge byer. Som følge af den stabile handel er Bakkeby generelt en veldrevet by uden meget fattigdom. Det hjælper dog også at byen er under beskyttelse af Den Blå Garde.

På grund af byens relativt lille størrelse er der ikke så mange velkendte grupper eller personer der har bosat sig i den, men både Asketræets Selskab, Torkild Bryggedal og Kamifar Ravlærke er nogle af undtagelserne. Asketræets Selskab er en gruppe af tømrere der hugger og sælger asketræer. Dette er alt fra håndtag til redskaber, bjælker, møbler og alt andet som asketræ kan bruges til. Deres medlemmer er både skovhuggere, tømrere, handelsmænd og designere, og denne blanding af gæve arbejdere resulterer i en effektiv handelsgruppe som køber og sælger i stor effekt. Selskabet indtjener en god formue og ledes dagen i dag af Fjoke Klirmand, hvis hovedkontor faktisk er i Gyldenstad, men grundlæggelsen skete altså i Bakkeby. Asketræets Selskab har som et kendetegn en usædvanlig tendens til at efterlade deres nedhuggede træers stammer i stolelignende former. Disse kaldes for festole, og det siges at feer kan bosætte sig inde i dem, eller efterlade bestemte magiske egenskaber til det fældede træ. Disse festole ses også andre steder, men Asketræets Selskab har for vane at efterlade en godt antal af dem, der hvor de har hugget skov ned, så ikke overraskende er der mange af dem omkring Bakkeby.

Kamifar Ravlærke er muligvis Bakkebys bedst kendte borger. Han er en kok fra Gyldenstad, der for år tilbage besluttede sig for at bosætte sig i Bakkeby i stedet. Her lever han et fredeligt liv med andre mennesker såsom ham selv. Han er anerkendt for sine simple, men utrolig velsmagende retter med ingredienser fra over hele Gyldenhåb. Han har lært fra elvere, dværge, halvlange og andre mere obskure arter, og dette kombineres i eksplosioner af smag og smukhed i form af maden han producerer. Hr. Ravlærke har bosat sig i Bakkeby, ikke kun på grund af byen selv, men også dens nærhed til Rødeby, hvor flere unikke ingredienser og afgrøder dyrkes.

Torkild Bryggedal er der ikke så meget at sige om, andet end at hans familie har fungeret som byens borgmestre gennem mange generationer. Han har selv ledt Bakkeby i omkring de 30 år, og gør det så glimrende, at der ikke har været behov for et borgmestervalg i lang tid.