Lorenzo Marini af Vegil

I den tidlige del af Imperiealderen, mens Camussusimperiet erobrer det meste af Fauntasia, leder General Lorenzo Marini sine mænd i krig. Lorenzo er en dygtig leder, en snedig strategiker og en vigtig brik i kampen mod Fontænemagten. Han har lige siden Camussusimperiets tidlige dage steget hurtigt i graderne, og skal nu til at lede Imperiets hær i et af dets vigtigste slag mod Fontæneordenen. Han er fastbesluttet på at udvide Imperiet i kampen mod Fontænen, da han går skæbnen i møde. På trods af at hans mænd er i stærkt undertal, betvivler han ikke sikkerheden i sin sejr. Camussusimperiet vil atter vokse sig større for foden af Lorenzo, og Fontænen vil falde.

Lorenzo samler sine mænd foran Fontænens største tempel, nemlig Gråklippefontænen. Her formår han gennem taler om Imperiet, Vegil og ære at inspirere sine mænd på trods af deres enorme udmattelse, og under kampen befaler Lorenzo sine mænd, at dele sig i tre og beordrer dertil hans egen deling til at tonse direkte ind i fjendens massive hær. Mændene adlyder uden tøven, på trods af den åbenlyse fare ved ordren. Lorenzo formår derved at dele fjendens hær i to, og de resterende delinger flankerer den nu opdelte hær, og vinder slaget, som i dag er kendt som ‘Slaget om Gråklippefontænen’.

Lorenzo stiger stødt i graderne og vinder mange slag for Camussusimperiet. Fontænen tvinges efterhånden i knæ. Men Lorenzo skal ikke selv smage sejrens sødme, for en dag, under kejserens tale til folket, ser han en gruppe oprørere i menneskemængden der pludseligt trækker armbrøste og skyder efter kejseren selv. Lorenzo kaster sig ind uden tøven foran kejseren og griber dermed pilene med sin krop. Han dør af sine sår kort efter.

Lorenzo er efterfølgende blevet hyldet som en af Vegils helgener, på grund af hans stålfaste loyalitet til hans herre samt hans mesterlige færdigheder inden for strategi og krigsførsel – ting som der stadig den dag i dag undervises i rundt omkring i Fauntasia. Således blev Lorenzo Marini af Vegil til en skikkelse mange generaler og krigsherrer beder til inden et stort slag skal stå.