Holdleder og assisterende holdledere:
Ingen lige p.t., da holdet er inaktivt – men tag fat i vores formand Nikolai Ellegaard Sørensen (telefonnummer: 30 48 93 91), hvis du vil spille dværg!

Kostume og våben:
Krav:
Som mandlig dværg er det påkrævet at man bærer en form for skæg.

Kostume:
Dværge bærer tit tøj i jordfarver, eller generelt i dæmpede farver. De er dygtige håndværkere og pryder sig gerne i fint, men ligeledes praktisk, tøj. Dværge går generelt ”meget op” i deres udseende og især udsmykning omkring hovedet; det kan f.eks. være opsat hår som fletninger, perler eller andet udsmykning. Nogle dværge er specielt glade for at bære halskæder med runer på. Derudover ser man ofte dværge med tatoveringer af runer, klantegn eller lignende.

Våben/udstyr:
Dværgene er et stolt folk af både krigere, håndværkere, præster, købmænd og meget andet. Som en del af deres opvækst bliver alle dværge trænet i kamp: det er ikke alle der efter denne værnepligt vælger vejen som kriger eller soldat, men alle dem som gør, har altså først tjent i hæren. Denne gennemsyrede militarisering af samfundet gør, at nærmest alle dværge til dagligt bærer både en eller form for våben og rustning.

Dværgene er berømte for at benytte sig af våben med vægt mod enden som f.eks. økser, hamre, stridskøller eller morgenstjerner, men kan bevæbne sig med alt, og dværge med skjolde, spyd eller sværd er langt fra uhørt. I håndværkerkasten bæres ikke altid store metalrustninger, men mange benytter sig dog af tykt læder eller et forklæde over deres hverdagstøj. Til gengæld har håndværkerne tit deres redskaber med sig i bæltet, dette inkluderer smedehammer, minehakke, mejsel, økser osv., og i det hele taget bærer dværgenes håndværkere ofte deres mesterværker på sig: derfor er det normalt at se dem gå med mange halskæder, ringe og flotte smykker.

Dværgene
Holdbeskrivelse:

Arbejdsomme, ”De Førstefødte”, Grådige, Håndværkere, Stolte, Stædige, Ærefulde
Dværge er et ældgammelt folk der er små og korte, men brede og solide, som er meget glade for at udsmykke sig selv og deres håndværk. De gror enorme skæg der ofte er flettede og udsmykkede. Skægget er et symbol på alder, visdom og erfaring. Udover udsmykning af en dværgs skæg, gør mange også noget ud af deres hår og ansigt med perler, fletninger og runer. Langt de fleste dværge bor under jorden, og som regel i underjordiske fæstninger. Dværge er fysisk stærke og utroligt arbejdsomme og flittige væsner, og ejer en skjult og ældgammel viden om al håndværkskunst, som de har modtaget igennem deres tilbedelse af deres skaber og guddom Morad-Duhn (Morken på menneskesprog).

Dværge ejer den tålmodighed som er nødvendig for et håndværkerfolk, men de har ofte en tendens til hidsighed og er generelt enormt stædige. Dværge kan være gnavne på hinanden i århundreder, og kan endda arve skænderier igennem flere generationer. Dværge er også grådige væsner, og vil ofte gerne have en lidt større bid af kagen, end andre synes er helt rimeligt. Nogle vil også mene at dværge er urimeligt stolte, men for en dværg er det bare sådan det er; de er lidt bedre end andre arter, synes de i hvert fald selv. Dværge kan berette i uendelig lang tid om deres håndværksbedrifter, hvilken familie dværgen er fra – og hvad familiens medlemmer har bedrevet igennem tiderne – og hvorfor andre ikke er helt lige så dygtige som dem selv. Dværge er dog samtidigt noble og ærefulde og med stolte klantraditioner. En lovlydig dværg, hvilket hovedvægten af dværge er, vil aldrig lyve (men dog gerne overdrive, og ikke mindst prale), stjæle, plyndre eller begå mord. Har de et fjendskab med en person vil de ikke forgifte dem eller hyre en lejemorder. De vil i stedet kontakte personen, forklare hvorfor der er fjendskab imellem dem, og som regel mødes ansigt til ansigt – enten med ord eller våben.

Dværgene holder sig meget for sig selv, men kan godt omgås og sommetider leve sammen med andre arter. Dværge handler primært med mennesker, men også halvlange er en typisk handelspartner. Dværge hader og afskyr gobliner og orker som pesten, og de har også haft en nærmest endeløs krig med dybelvere under jorden siden den første dag de mødte hinanden. Dværge har ligeledes en udpræget mistro, og til tider et decideret had, til alle slags elverfolk pga. krigen i Den 2. Tidsalder – en tid ingen af de nulevende elvere og dværge reelt kan huske, men som alligevel er grund til fjendskab, især fra elvernes side da dværgene ødelagde elvernes prægtige Soltræ. At der samtidigt hersker en religiøs uenighed om hvilken art der blev skabt først hjælper bestemt heller ikke på deres forhold, og selvom elverne har fået overbevist de fleste af Fauntasias arter om at de var De Førstefødte, er dværge ikke blege for at bruge den samme titel om dem selv. De nyankomne dværge i Sværddyb har også mødt et nyt folkefærd: Djinner. Dværgene ser disse magiske væsner, a la dem selv, som en guds håndværk. Af denne grund har de, for mange, en uforståelig respekt for de magiske folk. Dette har givet plads til mulig handel, alliance og udveksling af kultur. Nogle dværge er dog skeptiske over for djinnerne grundet deres nyfundne frihed, unaturlige skabning og magiske natur.

Hvorfor er dværgene i Sværddyb?
Hvor der er rigdomme i jorden er dværge at finde, og sådan er det også i Sværddyb. Da de første dværge ankom mødte de Tordenelverne, men da dværgene kun var interesseret i undergrunden lod de to arter hinanden være. Ikke længe efter oprettede de en post i Labyrinten, men det varede ganske kort, da de oprindelige beboere i form af dybelvere og gobliner ikke brød sig om at blive forstyrret. Dværgene fandt derefter frem til det som i dag kaldes for Sværddyb Mine, og begyndte at udvinde ressourcer herfra. Her kom ingen og generede dem, og da først mineralerne blev opdaget spredtes rygtet om områdets rigdomme hurtigt, og det varede ikke længe inden mange dværge drog mod Sværddyb. De kunne naturligvis ikke alle sammen være i Sværddyb Mine, så nødvendigheden gjorde at fæstningen Khâz’drainbûr blev bygget. I lang tid trivedes dværgene godt i Sværddyb, og en gruppe halvlange fik endda lov at bosætte sig i Khâz’drainbûr hvor de både drev handel og åbnede en kro. Selv da menneskerne ankom til Sværddyb var det blot en ny handelspartner for dværgene, og til tider en allieret mod både orker, gobliner og dybelvere som var de reelle problemer i området.

Men de gode tider varer ikke evigt, og udvindingen fra Sværddyb Mine blev mindre og mindre, indtil udbyttet var så ubetydeligt at de fleste dværge valgte at forlade området. Khâz’drainbûr blev forladt og gik i forfald. De halvlange åbnede en ny kro i Rosenhaven tæt på Tordenelverne, og de få dværge der blev tilbage kunne ikke holde stand mod deres fjender alene, og valgte derfor at bosætte sig i Sværddyb By.

Dværgenes kultur

Dværgenes samfund:
Dværgene bor i deres kæmpe mine- og smedehaller. Disse byer ligger hyppigst under Fauntasias bjergkæder og kaldes ”fæstninger”, bl.a. fordi de er opbygget som fæstningsværker. Hver fæstning fungerer som en individuel bystat, men mange af dem deler ældgamle love og traditioner. Disse fæstninger består af store smukke haller og et ofte avanceret gangsystem, samt tunneller til minedrift. De ledes som regel af en konge der bakkes op af de mest magtfulde dværgeklaner.

Religion:
Morad-Duhn (Morken på menneskesprog) er dværgenes skaber og primære guddom. Hver dag synges der i fælleskor sang til Morad-Duhn inden arbejdet begynder, og der synges også gerne under arbejdet.

Spise- og drikkevaner:
Dværge spiser og drikker godt. De er hårdføre, tætpakkede væsner og skal bruge en masse energi på grund af deres ofte hårdt fysiske arbejde; derfor er kød og øl en fast del af en dværgs diæt.

Kunst:
Dværgene er et håndværkerfolk og udsmykker næsten alt hvis de kan slippe afsted med det. Kunst er at finde hvor som helst, bare ikke i det uforarbejdede – en dværg kan finde skønhed i en klump råt metal, men det bliver ikke kunst før dværgen har haft det i sin smedje. Dværge har derfor udpræget en tro på at alting kan være en kunstform. Krig, for eksempel, kræver bestemte redskaber, ekspertviden, erfaring og mentalitet, og det samme gælder for alt andet. Som sådan er det forventet at enhver dværg hengiver tid og tålmodighed til at mestre deres givne fag og finder glæde og stolthed i deres arbejde.

Ritualer/fester:
Sejrsgildet:
Denne fest varer ti dage og ti nætter og afholdes hvert tiende år. Dværgene fejrer den legendariske helt Trækløver Alfebane der gik på en episk selvmordsmission under Den Første Krig i Den 2. Tidsalder og dødeligt sårede elvernes Soltræ. Dagene går med godhjertede og lystige hyldestfester, og nætterne med vemodige og sorgfulde mindefester.

Kvandur/”manddomsprøve”/dværgfirmation:
Når en ung dværg når den voksne alder skal de igennem en prøvelse som vil teste deres evner og i sidste ende definere deres fremtid ved dværgens valg af kaste. De starter om mandagen og har indtil fredag (dermed de 5 arbejdsdage). I disse dage skal dværgen gøre sig parat til at smede sit eget personlige våben og deres fremtid med ressourcer som de selv skal finde. Dette inkluderer metal, træ, læder og et runealfabet til at inskribere runer i våbenet. Under de fem dage må dværgen kun træde ind i fortet for at få fat i et runealfabet fra en runesmed eller til at smede selve våbenet.

Prøven ender med at dværgen tager til en smedje og konstruerer deres æresmærke (kaldt mærke i hverdagsbrug). Dette mærke har dværgens efternavn indgraveret i, såvel som deres udvalgte kastes rune. Når tiden er omme eller mærket er komplet vender dværgen hjem og en stor fest afholdes. Nu er dværgen voksen og skal begynde at arbejde i den valgte kaste. Denne ”manddomsprøve” har ikke nogle regler som sådan, udover de ovennævnte, og kan derfor udføres som den enkelte dværg finder bedst. Hvis den unge dværg skal oplæres af en mester inde for deres kaste, vil de ældre- og de højtrangerende dværge se afgørelsen af prøvelserne, og derefter kan de vælge at tage den pågældende dværg i lære.