Regni Hertugdømmet

Regni er med længder det største af hertugdømmerne i De Fire Riger, og grænser op til alle de tre andre riger: Gyldenhåb mod sydvest, Adelstern stik syd og Ravnshede i sydøst.

Regni herskes af Abicus-Løvenborg-familien, hvis nuværende overhoved er Harald Abicus-Løvenborg. Abicus-Løvenborg er en forening mellem den tidligere Abicus-slægt, som regerede store dele af Regni helt tilbage fra Imperiealderen, og den nuværende kongefamilie, Løvenborg fra Gyldenhåb. Denne forening mellem disse to magtfulde slægter skete officielt for at etablere gode relationer mellem de to riger, efter mange årtiers stridigheder og magtkampe, men var i virkeligheden nok en måde for kongefamilien bedre at kunne overvåge dette notorisk rebelske rige. Samtidig blev massevis af godt eller historisk vigtigt land i Regni praktisk talt foræret væk til adelsfamilier fra de andre tre riger, her især Gyldenhåb og Ravnshede – noget hverken borgerne eller hertugfamilien i Regni har glemt.

Regnis hovedsæde er dens største by, Prima, den engang storslåede hovedstad i Camussusimperiet og i dag hjemsted til mange historiske vidundere, da byen i Imperiets tid fungerede som et centralt samlingspunkt for næsten hele Fauntasia.

Beskrivelse:
Regni er afgrænset af den kæmpemæssige bjergkæde Morkens Hjem i nord, den prægtige Varkilmuren i øst – og med de endeløse Tuvanes-ørkener på den anden side. Forholdet til både Gyldenhåb i vest og Adelstern i syd er fredelige, men hvor førstnævnte er af et mere anstrengt forhold, er sidstnævnte mestendels neutral; der har aldrig været den store dialog de to hertugdømmer imellem, selvom der er rigelig handel på kryds og tværs.

Regni er overvejende tomt og fladt, med undtagelse for Morkens Hjem selvfølgelig, og består primært af enorme græsklædte sletter og rullende bakkelandskaber med få træer og skove. De træer der nu engang er i riget, er tørre og bløde, og er dermed elendigt tømmer. Derfor importerer Regni dette i stor stil fra Ravnshede eller Gyldenhåb. Regnis overvejende eksport er salt, metaller og sten, her især marmor og jern, og der er derfor mange stenhuggere, billedskærere, sværdmagere og ædelsmede i Regni.

Kultur:
Kulturen i Regni er stadig meget præget af Camussusimperiet, som herskede i det meste af Varkilia, og havde hovedsæde i Regnis egen hovedstad, Prima. Derfor er Regnis borgere typisk meget stolte og arrogante, og ikke mindst snobbede, især overfor borgere fra de andre hertugdømmer. Regnis borgere har en stærk overbevisning om, at det er deres skæbne, at lede De Fire Riger – og de føler sig derfor snydt, da De Fire Rigers hovedstad blev placeret i Gyldenstad og meget af Regnis eget land foræret væk til andre adelshuse.

Et andet sted, hvor Camussusimperiets indflydelse har holdt ved i Regni, er deres tradition for, at alle borgere, høj som lav og rig som fattig bærer sværd – derfor er Regni i dag det eneste af rigerne, hvor det er lovligt at bære sværd uden våbentilladelse. “Hellere et rustent, hærget sværd ved din side end intet sværd” er den gængse holdning, da det ses som en skamplet og en degradering af ens egen ære, ikke at bære sværd. Derfor ses det også, at fattigere borgere bærer et falsk sværd, som kun består af et greb og skede, men uden en faktisk klinge. Sværdet er overvejende en prydsgenstand, men er også praktisk, at have ved hånden i tilfælde af en æresduel, hvilket sker oftere end man måske skulle tro.

Spiritualitet:
Beboerne i Regnis spiritualitet er, ligesom deres kultur, stærkt præget af det totalitære regime, der tidligere regerede i landet. Under Imperiealderen blev stort set alle templer ødelagt, og diverse trossamfund forfulgte. Sidenhen har Kongemagten forsøgt at (gen)etablere flere templer i Regni, men dette har været en langvarig proces. I stedet for at benytte sig af templer, har borgerne i Regni tyet til en mere beskeden form for praktisering af deres tro, nemlig ved små hus- og vejaltre, hvor borgerne kan tilbede guderne egenhændigt. Af de ti guder er Hatto og Dunetan klart de mest tilbedte af guderne blandt menneskene i Regni. Dette skyldes blandt andet, at trossamfundene indenfor især disse to guder, har haft tradition for netop at benytte sig af mindre hus- og vejaltre til tilbedelse af deres domæner.

Berømte steder:
Prima – Regnis hovedstad og tidligere hovedsæde i Camussusimperiet. Selvom tidens tand ikke har været køn mod Prima og århundreder med krig i tide og utide har hærget byen og dens folk, er det tydeligt at se, at den engang har været verdens centrum. Byens gader og bygninger er prydet med marmorstatuer og mosaikker, der vidner om dens storslåede historie. Man er slet ikke i tvivl om, at byen har været et fantastisk syn under dens storhedstid.

Varkilmuren – Denne enorme mur kendetegner grænsen mellem De Fire Riger og resten af Varkilia. Øst for muren findes områder såsom Den Evige Slette, der endda har sin begyndelse et godt stykke inde i det østlige Regni, og Tuvanes’ ørkener. Det er ikke helt sikkert hvornår muren blev opført, men den kan ihvertfald føres tilbage til engang i midten af Fontænealderen, og blev formentligt opført for at kunne forsvare sig mod Tuvanes’ mange ørkenorker.

Nålepasset – Dette smalle bjergpas er den eneste kendte måde at passere gennem den enorme bjergkæde kaldet Morkens Hjem i den nord- og nordøstlige del af Regni, og fungerer ligeledes som en naturlig grænse mellem hertugdømmet og resten af Varkilia. Dette bjergpas bliver dog sjældent benyttet af nogen former for rejsende, da det praktisk talt er ligeså farligt som blot at rejse gennem bjergene. Hvis ikke bjergenes hårde terræn slår dig ihjel på rejsen, kan man være sikker på, at de mange bjergtrolde eller andre monstre gør det.

Krystalsøen – Denne enorme sø i den østlige del af Regni, med sit krystalklare vand og besynderligt reflekterende overflade, fungerer som en naturlig grænse mellem De Fire Riger og resten af Varkilia i øst. Det siges, at der engang var store hvide krystaller på søens bund som var skyld i søens markant reflekterende natur, men dette er enten blot en myte, eller også er krystallerne blevet udvundet for længst. Ravnshede og Regni har af og til grænsekonflikter over søen, da de to hertugdømmer ikke kan blive enige om, hvis rige den hører til.

Vegils Trone – Ligesom fejden om ejerskabet af Krystalsøen, er der også stor uenighed mellem Regni og Ravnshede om, hvem der helt præcist ejer Varkilias højeste bjerg, Vegils Trone – dette selvom holdningen blandt størstedelen af hertugdømmerne er, at det er Ravnshede der står som den retmæssige ejer. Denne uenighed har ført til mange grænsekonflikter mellem de to riger.

Solspirruinerne – Engang var disse ruiner hjem til en af Fontæneordenens største og mest prægtige templer, nemlig Solspirfontænen. Det siges at dette tempel var bygget af det fineste marmor, at dens tårne nærmede sig skyerne selv – at tårnene var prydet af gyldne spir, og at hver eneste flade var dækket af mosaikker, der fortalte alt fra lignelser om Akashe til Fontænens egen historie. Dette storslåede tempel blev dog brændt til grunden under Camussusimperiets oprør, og markerede begyndelsen på Fontæneordenens fald. Fontænen forsøgte under Kronealderen at genopbygge dele af den tidligere Fontæne, men disse byggerier er sidenhen blevet forladt. Tilbage er i dag kun uigenkendelige ruiner.

Stålbredfontænen – En ny og væsentligt mindre fontæne, der blev bygget under Kronealderen, og skulle fungere som Fontænens administrative centrum i Regni Hertugdømmet, indtil Solspirfontænen engang ville blive funktionsdygtig igen. Dette skete dog aldrig, og Stålbredfontænen fungerede som den eneste fontæne i Regni indtil Fontæneordenens fald.

Tusindtårn Akademi – Den Blå Flammes Ordens magiske akademi i Regni har til huse i det ældgamle slot af samme navn, og ledes af greve og hofmester Lucius Octavius, også kaldet Octavius den Ældre. Slottet er kendt for sine mange ufatteligt høje tårne, som ved hjælp af magi gentagne gange sidder uden på hinanden. Tusindtårn er et af de ældste stadig stående bygningsværker i De Fire Riger, og holdes kun sammen af den stærke magi, der stadigt præger de mange tårne. Ingen ved helt præcist hvornår slottet blev opført, men det kan dateres tilbage til den tidlige del af Fontænealderen, og er formentlig konstrueret af højelvere – hvorfor det sidenhen blev efterladt, ved ingen.

Grevskaber:
Aesica, Edward Wulff von Scheel (fra Adelstern):
Aesica er det mest østliggende af Regnis grevskaber, og indeholder hele Varkilmuren – og dermed også en stor del af De Fire Rigers østlige grænse. Scheel-familien, som også regerer over Dunkelberg-grevskabet i Adelstern, fik dette område tildelt af Kongemagten, således at de tro Vegil-folk fra Adelstern kunne vogte over rigets grænser – en opgave som familien Scheel tager meget alvorligt.

Cranholt, Marcus Crassus:
Cranholt regeres officielt af greve og ærkemester Marcus Crassus, men drives egentligt af sin søsters mand, Hugo Ravenskjold, da Marcus selv mener, at han har for travlt med sin daglige drift som hofmester af Gyldenhåb. I virkeligheden bruger han nok det meste af sin tid tilbagetrukket på sin herregård, fordybet i bøger om magiens kunst – eller ved Solspirruinerne, der også er at finde i Cranholt-grevskabet.

Euculum, Lucius Octavius:
Euculum herskes af greve og hofmester Lucius Octavius, der også går under navnet Octavius den Ældre, hvor rigets hovedstad Prima er beliggende. Her “regerer” han med hård, men inkonsistent hånd, da Octavius efter alt at dømme har mere travlt med at nyde sin tilværelse på diverse enorme palæer rundt omkring i grevskabet, frem for at bestyre sit grevskab eller for den sags skyld sit akademi. Greven sidder nemlig på et af kongerigets absolutte største formuer, og lader ikke til at have ét gram af beskedenhed i sjælen, da han jævnligt holder enorme fester for rigets finere borgerskab, med masser af udsøgt vin og mad.

Monsalum, Cornelius Marcellus:
Monsalum ligger i den nordligste del af Regni, hvoraf størstedelen af grevskabet består af bjergkæden Morkens Hjem, her inklusiv Nålepasset. Herfra eksporteres tonsvis af marmor, jern og salt, som riget er kendt for. Som resultat af dette, er grevskabet blevet et samlingspunkt for diverse håndværkere, smede og billedhuggere, der producerer varer af allerhøjeste kvalitet, sammenligneligt med dværgene selv.

Quintum, Felix Quintus (vasalgrevskab):
Quintum er Regnis mindste og nyeste grevskab, og består kun af en mellemstor ø midt i floden “Løvehale”, som løber langs Euculum-grevskabet. Denne ubetydelige ø blev efter sigende vundet i et væddemål af Felix Quintus, mellem ham og greve Octavius.

Regnum, Herman Løvenborg (fra Gyldenhåb):
Regnum er det ubetinget største af grevskaberne i Regni, og herskes af Herman Løvenborg, en af Kongens fjerne slægtninge. Området blev efterladt uden nogen betydelige magthavere efter Caecilius “Spydbringer” dræbte størstedelen af Reginato-slægten – den daværende mest magtfulde familie – under oprøret mod Camussusimperiet, hvilket gjorde det muligt for familien Abicus at indtage området og nedlægge oprøret. Da Kongemagten senere blev etableret, blev familien Abicus gjort til hertuger over hele Regni, og deres gamle len Regnum delt i tre nye grevskaber: Euculum, Regnum og Silvaestria. Prima kom altså nu til at ligge i Euculum, og det nu mindre grevskab, Regnum, blev overdraget først til et andet adelshus fra Regni og senere hen til Løvenborg-slægten fra Gyldenhåb efter forenelsen af de to familier, hvilket der stadig er stor utilfredshed over blandt Regnis folk. Ligeledes endte Tusindtårn Akademiet også med at ligge i Regnum-grevskabet – så uagtet at akademiet i realiteten fungerer totalt uafhængigt af det grevskab det ligger i, opfattes det, til den dag i dag, stadig som en klar fornærmelse, at hertugdømmets eget magiske akademi ikke engang ligger i et grevskab, der herskes af en adelsfamilie fra Regni. At Stålbredfontænen også endte med at ligge i Regnum, var der derimod kun ganske svage protester imod.

Lidt specielt for dette grevskab er også, at det både indeholder Regnis eneste grænseovergang til Gyldenhåb Hertugdømmet og Adelstern Hertugdømmet. Førstnævnte grænseovergang består imidlertid af den enorme kombinerede bro og by, Bredebro, hvor den vestlige del af byen tilhører en adelsfamilie fra Gyldenhåb, og den østlige side en adelsfamilie fra Regni. Bredebro, eller dvs. den østlige side af Bredebro, er derfor teknisk set ikke en del af Regnum-grevskabet, men en art selvstændigt territorium, der bestyres af Regni-loyale folk.

Silvaestria, Rikardt Skadesøn (fra Ravnshede):
Silvaestria er et af de stykker land, som blev foræret væk til adelsfamilier fra de andre hertugdømmer efter Camussusimperiets fald. Silvaestria regeres af Rikardt Skadesøn fra Ravnshede, en slægtning af Skadesøn-familien, der også regerer Skadensborg-grevskabet i Ravnshede. Silvaestria er det eneste af Regnis grevskaber der indeholder en betydelig mængde skov, hvilket har gjort det til et af de mere velhavende grevskaber, da resten af riget ellers er meget begrænset med skovområder.

Victorium, August Cadmus Marini:
Victorium er hersket af adelsfamilien Marini – en af de få overlevende royale familier fra Imperiealderen. Marini-slægten har formået at overleve både de mange tumulte og magtskiftende tider riget har været igennem, og samtidigt beholde store dele af deres land, der i dag inkluderer en del af Stenrosebjergene og Krystalsøen. Det er også alene Victorium-grevskabet, der grænser op til Ravnshede. Denne imponerende bedrift skyldes i høj grad den enorme respekt og frygt Vegil-helgenen Lorenzo Marini tilegnede familien under Imperiealderen, hvilket har medført, at ingen har turde erklære familien Marini krig, i frygt for deres eget omdømme.