Ravnshede Hertugdømmet

Ravnshede er Kongemagtens næststørste hertugdømme, beliggende i den sydøstlige ende af riget og grænsende op ad både Regni i nord og Adelstern mod syd.

Ravnshede herskes af Ravenskjold-slægten, hvis nuværende overhoved er Hans Ravenskjold. Der er traditionelt set et godt forhold mellem Gyldenhåbs Løvenborg-familie og Ravnshedes Ravenskjold-familie, da de to familier sammen har holdt det enorme hertugdømme Regni i tjek, og på den måde overtaget store dele af kontrollen i De Fire Riger. Derudover er den nuværende dronning, Lydia Fie, søster til hertugen Hans Ravenskjold af Ravnshede, hvilket kun yderligere har styrket de to familiers forhold.

Ravnshedes største by og hovedstad, Sortfugl-Rede, ligger i den nordvestlige del af Ravnshede, og er hjem til Ravenskjold-familiens borg af samme navn. Ravenskjold-slægten besidder en magisk ravneham, som gør det muligt for slægtens overhoved at forvandle sig til en ravn, og derfor er det i hele hertugdømmet forbudt at skyde ravne, da dette potentielt kunne være hertugen selv.

Beskrivelse:
Ravnshedes sydvestlige grænse består af Stålfloden, hvor tre separate broer løber henover et par småøer og forbinder Ravnshede til Adelstern. Den sydøstlige del af grænsen består af udkanten af den utæmmede, tætvoksende og mildest talt gigantiske elverskov, Dybskov, hvor intet normalt tænkende menneske nogensinde tør nærme sig – og med god grund. Det forekommer dog, at der af og til udsendes militære ekspeditioner til Dybskov fra nabohertugdømmet Adelstern, hvis tropper består af lige dele frygtløshed og fanatisme til Vegil – ingen af disse er dog nogensinde vendt tilbage fra skoven. Ravnshede grænser derudover op til Regni i nord, hvor grænsen særligt kendetegnes ved Stenrosebjergene, som er præget af grænsekonflikter mellem de to hertugdømmer, her især vedrørende ejerskabet af Varkilias højeste bjerg, Vegils Trone. Ligeledes er Krystalsøen i øst et stridspunkt, dog i mindre skala. Mod syd ser det derimod anderledes ud, da relationerne til Adelstern overordnet er gode, og der er meget handels- og vandringstrafik mellem de to hertugdømmer – det selvom kulturen i de to riger næsten ikke kunne være mere diametralt modsat.

Ravnshede består overvejende af dybe tætte skove, enorme heder og store golde sletter. Landet er fladt, men ujævnt, og Ravnshede plages af hårde vinde og mægtige storme hele året igennem, men ser sjældent meget regn. Plantelivet er hårdført og groft, så træ fra Ravnshede giver solidt og godt tømmer, som der i stor stil eksporteres til Adelstern og Regni, men jorden er svær at beplante.

De store skove er hjemsted for mange slags vilde dyr og flere forskellige stammer af elvere. Ravnshedes elvere er meget territoriale og skovene er farlige steder at færdes, selv på de få brolagte stier der er. Elverne behænger træerne med ulækre trofæer til skræk og advarsel og at rejse i skovene efter mørkets frembrud er der få der tør. Enkelte steder, ved brolagte veje, er der stillet mindre kroer op, hvor rejsende kan overnatte og samle styrke til at rejse videre. Disse kroer bliver dog jævnligt overfaldet, hvor alle fordrives eller ligefrem dræbes og kroen bliver skilt ad og resterne forsvinder sporløst, som elverne gør det – ud i de dunkle skove.

Kultur:
Hertugdømmet Ravnshede er et hårdt og barskt land som afføder hårde og barske mennesker. Beboerne i Ravnshede værdsætter fysisk styrke og handling frem for ord, da alle må arbejde hårdt for deres tilværelse. Borgerne viser sjældent deres følelser, og kan derfor virke kolde og kyniske i øjnene hos de andre hertugdømmers borgere, og humoren er både underspillet og generelt sarkastisk, hvilket kan være svært at gennemskue for udefrakommende. Medfødt autoritet, og dertil afkrævet respekt, er generelt ringeagtet i Ravnshede, men så snart man har bevist sit værd, kan Ravnshedes befolkning være blandt de mest loyale. Der er en stor sans for lighed og samhørighed blandt Ravnshedes borgerskab, da alle yder sit for overlevelsen, og alle hjælper hinanden hvor de kan. Begreber som ære og omdømme tillægges dog ikke megen værdi blandt folkene fra Ravnshede, hvilket i bedste tilfælde afføder mange lejesoldater, og i værste tilfælde banditter og andre slags kriminelle.

Spiritualitet:
Beboerne i Ravnshede tilbeder oftere Jazbur og Sifentia end de tilbeder Vegil, i modsætning til resten af De Fire Riger. Naturligvis har Kongemagten sin plads, og Vegilhuset deraf sine mange templer, men disse er ikke nær så velbesøgte som Sifentias mindre overfyldte templer eller Jazburs klostre, da mange i hertugdømmet er jægere eller hårdt kæmpende bønder. Tilbedelsen af Morken er imidlertid også udbredt blandt hertugdømmets borgere, da der ligeledes er mange skovhuggere og tømrere.

Berømte steder:
Sortfugl-Rede – Refererer typisk til Ravnshedes hovedstad, men er egentlig navnet på hertugfamilien Ravenskjolds familieborg, som hovedstaden er bygget rundt om. Denne enorme borg er udarbejdet i sort sten og mørkt stål, og menes at være den sikreste fæstning i hele De Fire Riger. Efter sigende skulle borgen kunne modstå selve Hattens Fald. Øverst i Sortfugl-Redes mange borgtårne bor utallige ravne og krager, som larmer dag og nat, men deres tilstedeværelse er tradition, og lades derfor være i fred.

Vegils Trone – Vegils Trone er det højeste bjerg i Stenrosebjergene, såvel som i hele Varkilia. Ifølge legenderne var det fra dette sæde, at Vegil i tidernes morgen kastede dom over alt levende. Derfor har dette bjerg stor religiøs og kulturel betydning for alle borgere i De Fire Riger, og er et populært pilgrimssted for mange Vegiltroende. Dette har også resulteret i en grænsekonflikt mellem Regni og Ravnshede, om hvor grænsen mellem Stenrosebjergene helt præcist befinder sig, og altså hvem der “ejer” Vegils Trone (så meget som man kan eje et bjerg) – dette selvom der blandt de andre hertugdømmer, er stor enighed om, at det er Ravnshede der er den retmæssige ejer.

Dybskov – Denne kæmpemæssige skov kendetegner Ravnshedes og De Fire Rigers sydøstlige grænse. Dybskov er en tæt- og vildtvoksende granskov, som kun få mennesker tør nærme sig. Hvis ikke man bliver gennemhullet af pile fra vildelvere, inden man overhovedet har nærmet sig skovens udkant, kan man være sikker på, at et af de mange monstre eller fabeldyr der lever i skoven gør det. Ingen ved helt præcist hvad der er inde i skoven, da intet menneske nogensinde har set skoven indefra og overlevet til at fortælle om det.

Krystalsøen – Ligesom slagsmålet om ejerskabet af Vegils Trone, er der også uenighed om Krystalsøen. Ikke så meget grænsedragningen vest for søen, da der her er mange grænseovergange mellem de to riger, og som udgangspunkt hersker der fred, men mere specifikt hvem der har adgang til og ikke mindst rettighederne til søens naturlige ressourcer.

Fyrrehøjsfontænen – Fyrrehøjsfontænen er den største fontæne i Ravnshede og fungerede som Fontænens administrative centrum i Ravnshede Hertugdømmet i starten af den 6. tidsalder og indtil Fontæneordenens fald – i hvert fald officielt. I realiteten var Fyrrehøjsfontænen dog hverken specielt aktiv eller synderligt velbesøgt, grundet dens placering så tæt på Dybskov.

Elverkløft Akademi – Den Blå Flammes Ordens magiske akademi i Ravnshede, ledet af hofmester Andreas Høegh-Winterfelt. Akademiet ligger i den enorme kløft af samme navn, som efter sigende skulle være blevet til i løbet af den 2. tidsalder, da to elvere brød ud i en magisk duel over en elverkvinde, de begge elskede.

Grevskaber:
Kragenshøj, Viktor Riberholt Kragsfeldt:
Kragenshøj er det mest vestliggende af grevskaberne, og omfavner både Stenrosebjergene, Vegils Trone og hovedstaden Sortfugl-Rede. Grevskabet har mange mindre fæstninger og forsvarsværker langs bjerggrænsen mod Regni, da hertugdømmet i mange årtier har lagt krav på Vegils Trone og den tilhørende bjergkæde. Kragsfeldt-familien har for relativt nyligt påbegyndt bebyggelsen af endnu en større borg, tæt ved Vegils Trone, for yderligere at forstærke familiens krav på landet.

Rågensmark, Eigil Rågekrone:
Rågensmark er det nordligste af grevskaberne og grænser op til Regni. Grevskabet består af både relativt fladt land, men har også både Krystalsøen og store skove inden for sit territorium. Rågensmark eksporterer i stor stil tømmer til Regni, som derfra transporteres videre til resten af kongeriget.

Skadensborg, Oskar Kruse Skadesøn:
Skadensborg herskes af Skadesøn-familien, den rigeste af grevefamilierne i Ravnshede, og er det største af grevskaberne, der både har Elverkløft Akademi og Fyrrehøjsfontænen indenfor sine grænser samt grænseovergang til Adelstern via Stålfloden. Familien har hovedsæde i det kæmpemæssige slot, Skadensborg Slot, og er bygget i samme stil og samtidigt med hertugfamiliens egen borg Sortfugl-Rede. Skadesøn-familien og Ravenskjold-slægten har traditionelt set gode relationer, og hertugens egen personlige rådgiver er typisk en Skadesøn.

Solsortsland, Leopold Piert Vinge:
Solsortsland ligger i den sydligste del af Ravnshede og grænser op til resten af Varkilia, med Dybskov som den naturlige skillelinje. Teknisk set begynder Dybskov allerede indenfor grevskabets grænser, men i praksis gør det hverken fra eller til: grevskabet er stort set ubeboet, da ingen mennesker ønsker at bo tæt på Dybskov, der vrimler med barbariske og yderst fjendtlige vildelvere – og ikke mindst andre ubehagelige væsner. De ulykkelige sjæle, der af og til slår sig ned for tæt på skoven, oplever jævnligt at blive overfaldet og plyndret af elverne, eller værre endnu. Grevefamilien har mange gange forgæves forsøgt at opsætte forsvarsværker for bedre at kunne forsvare sig mod vildelverne, men disse værker er sidenhen blevet efterladt, da det er noget nær umuligt at vinde over en fjende der har en hel skov som sit eget forsvarsværk. Heldigvis har elverne fra Dybskov tilsyneladende ingen interesse i selv at føre en erobringskrig, og derfor eksisterer grevskabet stadig til den dag i dag.