Garons Sandvandrere er på alle måder nogle besynderlige væsner. Det siges at Tidens Herre har skabt disse fra de værste sjæles essens af dem, som når til hans rige. Disse skabninger er usynlige i det fysiske plan og kan ikke kommunikere gennem andet end vindens hvisken og ved at skrive i sand på diverse overflader – deraf navnet. Sandvandrerne er i lang tid blevet tolket som Garon selv der har bragt bud til Hatten, men studier af disse væsner har vist, at de i andre planer (såsom Drømme- eller Åndeplanet) kan ses som skikkelser som snubler og falder fremad, dækket i det selvsamme sand de skriver med. Det siges at de kvæles i dette sand indtil deres straf er ovre – denne straf værende at bringe ligeså mange bud i forhold til de år de har levet. Dette sand er blevet studeret sammen med Sandvandrerne og sandet viser sig at være et mærkeligt organisk materiale. Det er blevet spekuleret at disse sanddækkede gudebørn skriver med hvad der svarer til deres eget kød og blod i en meget smertefuld process, imens de kvæles i sand indtil de helt stopper med at eksistere. Om de herefter sendes tilbage til Garon i dødens rige, hvor de nu kan tilbringe resten af al tid, eller om de endelig får den evige fred, er begge valide hypoteser, men dog rene spekulationer.
Sandvandrerne har, af hvad man kan forstå, til opgave at aflevere vigtige beskeder og varsler til store områder ad gangen. Sommetider leverer de også private beskeder til præster, shamaner og andre religiøse folk hvis tiden er kritisk. Disse beskeder forsvinder altid med tiden – hvordan ved man ikke, men skriften eller mærkerne varer kun præcist syv dage fra nedfældet, hvorefter de forsvinder uden et enkelt spor efterladt. Tilsyneladende urelateret til Sandvandrernes primære opgave som budbringere, hænder det også, at sandet kan spottes når Garons præster skal begraves: i disse situationer ser man ofte Garons symbol markeret med sort, mørkt og yderst farligt sand (skulle man røre ved sandet bliver man tilsyneladende smittet med dødelige sygdomme som straf for at forstyrre de dødes hvile). Der er stadig meget man ikke ved om disse gudebørn, men ny information dukker af og til op, og enkelte videnskabsfolk har sågar helliget sig den opgave, at en dag kunne opklare mysteriet helt.