Beliggenhed:
Gyldenhåb Hertugdømmet > Kløvermark Grevskabet > Friborg Baroniet
Ligger nordøst og ca. tre dagsrejser fra Sværddyb.
Beboere:
Ca. 2.500 dværge.
Hersker:
Khorgrith Dozol IX af Dragetronen.
Vigtige personer/grupper:
Khorgrith Dozol – nuværende konge af Wirvelbûr.
Thodrok Dozol – den første konge af Wirvelbûr.
Rugrot Nokdrick – hævdede at have krav på Dragetronen.
Dorumir-familien – en smedefamilie som smeder Kongevåbenet.
Nokdrick-familien – efterkommere af Rugrot, som hævdede at have krav på tronen.
Beskrivelse, udseende og særlige kendetegn:
Wirvelbûr er en stor dværgeborg som ligger i Wirveldalen. Borgens mange dele er gravet ind i siden på klipperne i dalen. Kun to ringmure og deres porthuse, der omkranser porten ind til selve borgen, kan ses udefra. Inde bag byens mægtige porte kan findes enorme sale oprejst af hundredvis af bredde søjler, mesterligt udsmykket med de oprindelige dværge som indtog dalen, dengang for tusinde af år siden. Kilometer lange gange forbinder disse enorme sale, der er fyldt med både huse, markedspladser, smedjer, kamparenaer og meget andet. Dybere nede i jorden er de rige miner, der er skyld i Wirvelbûrs enorme rigdom.
Wirveldalen var for flere tusinde år siden hjemsted for den frygtindgydende drage Wiirath’dalax, som dalen er opkaldt efter. Her terroriserede dragen de omkringliggende byer, indtil en dag, hvor en gruppe modige dværge, som ønskede det rige stykke land for dem selv, gik sammen for at slå dragen ihjel en gang for alle. Dværgene aftalte, at den som besejrede dragen ville blive den nye konge, og hans søn efter ham. Dværgene forlod derefter deres midlertidige og kummerlige miner, i drømmen om et nyt og prægtigere hjem. Dværgen som dræbte Wiirath’dalax, og endte med at sidde på tronen var Thodrok Dozol. Thodrok dræbte dragen med hans tro daneøkse, som stadig kan findes i borgens skatkammer. Efter Thodrok indtog tronen beklagede en dværg ved navn Rugror Nokdrick sig: han hævdede nemlig, at han retmæssigt dræbte dragen, da han efter sigende skulle havde forgiftet et får, og fodret dragen det, aftenen inden den legendariske kamp fandt sted i dalen. De resterende dværge afviste Rugrots protest, og kronede Thodrok som den retmæssige konge af Dragedalen – noget Nokdrick-familien stadig er bitre over, og skaber konflikter om, i håbet om at indtage tronen.
Det omkringliggende landskab er stadig præget af slaget den dag i dag, da jorden er forgiftet af dragens sorte blod som flød i dalen for længe siden. Der er heller ingen træer i miles omkreds af dalen, da Wiirath’dalax brændte dem alle ned, som straf for et mislykkedes angreb fra en nu nedbrændt menneskeby, der lå tæt ved dalen. Derfor er dværgene nødt til at importere massevis af træ og ikke mindst afgrøder til byen. Til gengæld eksporterer Wirvelbûr masser af naturlige mineraler og metaller til omkringliggende byer såsom Bredebro, Rødeby og til dels Bakkeby. Men mest kendt er Wirvelbûr for deres mesterlige værker smedet af Dragestål, en særlig opskrift kun er kendt af dværgene indenfor borgen selv. Efter sigende skulle stålet være blevet smeltet af drageild, som konstant holdes i live i deres mange smedjer, og som blev indsamlet af dværgene fra det brændende landskab efter kampen. Våben og rustninger af dette materiale er meget sjældent og enormt eftertragtet, især da dværgene er meget selektive i hvem de smeder for.
En af de familier der har adgang til Dragestål er Dorumir-familien, en familieklan som er kendte for at have de bedste smede i hele Gyldenhåb. Familien har længe haft til opgave at smede Kongevåbnet, som er et våben, som udgangspunkt af dragestål, der foræres til en monark ved deres kroningsceremoni. Dette våben skabes ved en række magiske ritualer som udføres inden kroningen. Den nuværende konge, Khorgrith Dozol af Wirvelbûr, er den første konge nogensinde til at modtage et skjold som Kongevåben, og ikke et reelt våben.
Wirvelbûrs dværge er som så mange andre dværge store tilbedere af deres skaber, Morken, og bestræber sig efter at mestre deres evner indenfor et bestemt håndværk. De har tillige bygget enorme monumenter til Morken i dalen for at demonstrere deres mesterlige håndværk, og de lyver ikke: dygtige håndværkere er de i dén grad.