Beliggenhed:
Gyldenhåb Hertugdømmet, men den præcise lokation er ukendt.
Beboere:
Dybelvere, ca. 2.000 af slagsen.
Hersker:
Dronning Vizia Il’reaz.
Vigtige personer/grupper:
Dronningen, Vizia Il’reaz.
Dronningens 1. livvagt, Edza Maqux.
Ærkepræstinde af Zesstra, Sil Izun.
Højmagibruger, Strat’qil Sul.
Den Grå Elites Koordinator Af Taktiske Infiltrerings- Og Snigmordsaktioner, Z’harkan Sab’ats.
Den Grå Elite – en organisation der specialiserer sig i snigmord og infiltreringsmissioner.
Beskrivelse, udseende og særlige kendetegn:
Vlos Niar’haanin er en underjordisk by, beboet af dybelvere, beliggende i Gyldenhåb Hertugdømmet. Dens præcise beliggenhed er ukendt, men man ved, at der er op til flere indgange/udgange i hertugdømmet – bl.a. i Sværddyb. Byen og dens ca. 2000 indbyggere styres med hård hånd af Dronning Vizia; hun har ubegrænset magt, og hele byen er, på fod med dybelvernes kultur, matriarkalsk ud i alle dens afkroge. Alligevel er der i størstedelen af byen så godt som autonomi, da det forventes af den enkelte dybelver kan se efter sig selv, og derfor er det kun ved særlige forbrydelser, som f.eks. forræderi og fjendtlige handlinger mod dronningens nærmeste, at hun aktivt skrider ind.
Byen er bygget op af tre lag, så de dybelvere der er mest værd, bor øverst.
1/8 af befolkningen lever i det første lag; Dronningens Royale Kvarterer.
5/8 af befolkningen lever i det andet lag; Handelsbydelen.
2/8 af befolkningen lever i det tredje lag; Pøblens Distrikt.
Dronningens Royale Kvarterer:
I dette lag, der simpelthen er navngivet til ære for dronningen (dog uden navn, da dronninger skifter over tid), bor de mest betydningsfulde personer, opdelt i kvarterer alt efter deres status. Én ting er sikker, og det er at hierarkiet stadig er synligt; der er betydelig forskel på Dronningens Hus og det sted hvor hendes livvagter holder til, også selvom begge er i samme kvarter, og ligeledes bor f.eks. Den Grå Elite langt finere end De Magibeherskende.
1. kvarter – Dronningen, dronningens personlige slaver, dronningens livvagter og livvagternes slaver.
2. kvarter – De Adelige og Den Grå Elite.
3. kvarter – Zesstras Præstinder og Præstindernes tjenere/slaver.
4. kvarter – De Magibeherskende.
5. kvarter – Præstindernes mænd og Budbringerne.
Hele laget er rigt dekoreret med alverdens kunst, billeder, malerier, stensøjler, antikke genstande, våben, og andre forskellige redskaber. Der er også en kæmpe arena, hvori slaver slås mod hinanden. Det er oftest kampe til døden, så dronningen og resten af publikum bliver godt underholdt. De mange forskellige objekter, som er blevet stjålet fra erobringer og diverse slag, er også gemt her.
De Adelige er inddelt i forskellige huse, som dagligt kæmper for at forhøje deres magt. Den Grå Elite har et hovedkvarter her, og ligeledes har både Præstinderne og De Magibeherskende et magtcentrum i deres respektive kvarter. Præstinderne kan sove både i deres eget kvarter eller sammen med deres mænd, hvorimod præstindernes mænd ikke har tilladelse til at være i præstindernes hjem, undtagen på specielle begivenheder, som f.eks. dybelvernes højtider. Generelt lever præstinderne dog side om side med deres mænd. Informationer, ordrer og invitationer bliver taget vare af Budbringerne, der samtidigt fungerer som diplomater for dronningen.
Torturredskaber, som af dybelverne anses for kunst, har et helt kvarter for sig selv, og dybelverne har i mange år fundet interesse i at udvikle de grummeste torturredskaber. De personer der straffes med døden trækkes igennem hele Dronningens Royale Kvarterer, inden de bliver tortureret til døde. Dette er en ældgammel tradition indført af en af de tidligere dronninger, hvor tanken har været af den pågældende dybelver i sine sidste timer bittert kan fortryde, at han eller hun dér kunne have fået en plads som beboer, havde man handlet anderledes. Det er i samme omgang ikke tilladt at færdes i Dronningens Royale Kvarterer, undtaget hvis man bor der, personligt inviteres af dronningen (eller af andre, hvor dronningen har givet tilladelse).
Den Grå Elite:
I Dronningens Royale Kvarterer findes der en vigtig gruppe i form af Den Grå Elite. Dette er en organisation som specialiserer sig i snigmord og infiltreringsmissioner. Den er ledet af Z’harkan Sab’ats, som dannede organisationen på den nuværende dronnings bud, og den er derfor ganske ung. At blive medlem kræver uhyrligt mange prøver, og der er ingen fastsat tid før man bliver en del af Den Grå Elite, da det er noget lederen bestemmer. Eleverne bliver behandlet som skadedyr, men ingen elever bliver dog bevidst dræbt på skolen, hverken af andre elever eller eksisterende medlemmer, da dette er forbudt. Dødsfald kan dog svært undgås, da langt de fleste dør igennem deres oplæring pga. de mange prøver, samt den benhårde fysiske og mentale træning. Derfor er der ikke særligt mange medlemmer af Den Grå Elite, og er du først blevet medlem bliver der dannet et nærmest familiært forhold til de andre medlemmer i Den Grå Elite. Der er ingen højere end andre, udover Den Grå Elites udnævnte leder, og Den Grå Elite er i vid udstrækning kendt for at behandle dens medlemmer helt usædvanligt godt. Dertil er interne magtkampe nærmest aldrig set (i hvert fald offentligt).
Handelsbydelen:
I denne del af byen mødes alle indbyggere og respektable dybelvere for at købe, bytte og sælge. Dette lag er også udsmykket, men naturligvis ikke i nærheden af hvor smukt der er i Dronningens Royale Kvarterer. Dette lag er det største, og der er masser af plads imellem husene, samt et område med alskens kunst.
Dette lag er for alle almindelige indbyggere, dvs. soldater, spejdere, bryggere, urtekyndige, læger, slavemestre, bødler og torturmestre, samt snigmordere og tyve i dronningens tjeneste. Her findes også de mindre betydningsfulde personer indenfor hæren som generaler, løjtnanter, osv. Der er mærkbar forskel på hvor og hvordan man bor i dette lag, og det afgøres som altid af hvor høj rang man besidder.
De Identitetsløses Hus:
Det laveste lag af byen, og navngivet som en hån mod indbyggernes mangel på identitet: her bor alle som ikke udfylder et hverv der betragtes som værdigt. Det kan være personer som er født med fysiske handicap, personer der har trukket sig tidligt tilbage fra tjeneste, fx pga. krigsskader, ulydelige mænd, slaver, osv. Kvinder vil imidlertid aldrig blive tvunget til at bo her, og det også selvom de ikke yder noget til samfundet.
Dette lag, som er ét stort kvarter, er usselt. Selvom dybelvere er vant til at bo langt fra solens lys, er selv dette for meget: der er dunkelt overalt, bortset fra nogle små, primitive lygter som lyser op, men da de er meget langt fra hinanden, og alligevel sjældent tændes, er det en tom gestus til de laveste i samfundet. Ingen får lov at forlade dette lag før de har fået tilladelse, og hvis nogen alligevel skulle forsøge, bliver de slået ihjel af de mange vagter som er stationeret ved de få udgange. Husene er faldefærdige og på grænsen til at brase sammen, og de er klamme og fyldt med svamp og rotter. Lig flyder i gaderne da sygdomme spredes lynhurtigt.
De personer der bor her udfører det hårdeste arbejde i Vlos Niar’haanin: minearbejde. De sendes også regelmæssigt op til overfladen for at hugge brænde eller hente vand – ikke fordi der er brug for det, men blot for ”morskabens” skyld. Dette er farlige opgaver, og mange dybelvere og slaver mister livet for absolut ingenting. Der findes dog også de slaver som har været en del af samfundet i flere generationer, og disse har vænnet sig til at have dybelverne som deres herskere, og at adlyde deres mindste vink. De bliver behandlet så godt som slaver nu kan, får et bedre sted at leve, mere mad og bliver generelt ikke straffet så meget som de andre. Prisen for dette er, at de loyale slaver bliver mistænkeliggjort af de slaver der stadig længes efter friheden, og sommetider sker det, at loyale slaver bliver overfaldet. Samtidigt bliver de stadig talt ned til, og en dybelver ville aldrig kunne se en slave som ligeværdige med dem.
I kvarteret findes der også en brønd, hvor der heri er spande der kan hejses ned til den giftige sø der løber under byen. En kendt udfordring går ud på at fylde en spand helt op med det ætsende vand, og derefter hejse den op inden spanden ætses væk. Skulle denne nært umulige udfordring mod al sandsynlighed lykkedes, får personen lov til at tjene samfundet i Handelsbydelen. Fejler man derimod, bliver personen smidt i den ætsende sø. Denne udfordring gælder naturligvis kun for dybelvere, da ingen andre arter, foruden allierede, nogensinde ville få lov at opholde sig i de ”rigtige” dele af byen. Et særligt kendetegn ved Vlos Niar’haanin er, at vandstanden årligt hæver sig til lidt over det laveste kvarters boliger. Derved dør mange af dem der er mindst værd, medmindre de er hurtige nok til at komme i sikkerhed. Dybelverne ser dette som en naturlig udskilning af de svage.