Beliggenhed:
Gyldenhåb Hertugdømmet > Kløvermark Grevskabet > Halvvej Baroniet
Ligger sydvest for Sværddyb.
Beboere:
Ca. 1.500 vildelvere.
Hersker:
Tanuliah Artra’din.
Vigtige personer/grupper:
Tanuliah Artra’din – stammens nuværende høvding og dertil en mægtig shaman. Hun har været stammens høvding i 216 år, og er den længst siddende i stammens historie.
Riendir Eloduil – den første Månedanser og ham der grundlagde byen, efter at havde fundet søen i skoven, under den anden tidsalder.
Månekredsen – byens ledende organ der består af stammens ældste og mægtigste shamaner samt magikyndige.
Beskrivelse, udseende og særlige kendetegn:
Sylvalon er en lille og ældgammel by beliggende i den mægtige egeskov Syl’stahni, og opbygget omkring en lille sø i skoven. Byen er beboet af en dybt religiøs stamme af vildelvere kaldet Månedanserne. Månedanserne er territoriale, og er ikke bange for at ty til våben for at beskytte deres værdifulde by, og i forlængelse heraf søens magi, der har den helt fantastiske kraft, at den kan helbrede både sår og sygdom. Om natten skinner søen i en kølig hvid farve, hvorfra byen har fået dets navn Sylvalon, som betyder måneskin på elvisk. Dette lys skinner gradvist kraftigere indtil ved fuldmåne hvor det lyser stærkest. Månedanserne mener at søen blev formet ved, at et stykke af månen faldt fra himlen under den 2. tidsalder, og skabte det krater som vandet fra søen nu udfylder. Pga. byens historie går Månedanserne derfor oftest typisk i hvide eller generelt meget lyse farver, og mange af elverne bærer desuden en lille flaske med enkelte dråber fra søen.
Sylvalon blev grundlagt af elverkrigeren Riendir Eloduil under krigen mod orker og gobliner under den 2. tidsalder. Riendir flygtede såret fra kamp gennem skoven, og faldt så over den vidunderlige sø. Her forsøgte han forsøgte at rense sine sår med vandet fra søen, og opdagede hurtigt søens magiske kræfter. Som tak til Guderne for at lade ham finde denne magiske skat, svor han at beskytte den fra grådige væsner som ville udnytte dens kræfter, og samtidigt at lade alle værdigt trængende kunne benytte sig af dette mirakel. Riendir er som følge af legenden anerkendt som den første Månedanser og grundlægger af byen.
Månedanserne ledes af høvdingen som vælges internt af Månekredsen, den inderste ledende ring, bestående af byen ældste og mægtigste shamaner. Dette valg foregår hvert 50. år. Af tradition vælger Månekredsen typisk den ældst siddende elver inden for kredsen selv. Der har dog været få undtagelser til denne tradition, hvor umådeligt mægtige shamaner er valgt i stedet for den ældste. Månekredsen står udover valget af høvdingen for at klargøre stammens ritualer, men ikke udføre dem, og fungerer samtidigt som høvdingens rådgivere. Det er derfor høvdingens pligt, foruden de normale opgaver, at udføre stammens ritualer. Hvis stammens høvding mangler eller er ude af stand til at udføre stammens ritualer, afholdes de slet og ret ikke. Det skete engang at en høvding døde kort efter et valg, så stammen kunne ikke afholde dens ritualer indtil næste valg.
Den nuværende høvding, Tanuliah Artra’din, er den hidtil længst siddende høvding, og har været høvding i nu 216 år. Hun er over 1200 år gammel, en usædvanlig høj alder for en elver. Tanuliah Artra’din er mægtig indenfor helbredende magi, og derfor rygtes det, at hun benytter sig af livsforlængende magi for at forblive høvding. Dette har i nyere tid ført til en splittelse i stammen mellem de, der mener, at Tanuliah Artra’din er en bedrager, og så de som mener hun er den retmæssige høvding – om rygterne så er sande eller ej er for dem ligegyldigt, så længe hun udfører sit hverv godt. Indtil videre har Månekredsen ikke reageret på uenigheden – om det så er fordi de er tilfredse – eller bange for Tanuliah Artra’din, kan man kun gisne om.
Sylvalon er som følge af søens helbredende virkninger et vigtigt rejsemål for mange syge, som søger elvernes helbredende skat. Dette har fået byen til at afholde et ritual ved hver fuldmåne, hvor de syge bades i søen for at kurere dem fra deres skader og sygdomme. Dette ritual kaldes af lokale for Moderens Barmhjertige Kys, og udføres af Sylvalons høvding. De syge rejsende bliver kun nødigt budt velkommen, og uden tøven smidt ud igen, så snart den næste fuldmåne er passeret – men de bliver dog lukket uskadt ind af Månedanserne, hvilket er markant venligere end de fleste andre elverstammer må siges at være. Dette er da også udelukkende tilfældet fordi elverne i Sylvalon er dybt religiøse i deres tilbedelse af Rynthia, og heraf mere specifikt ved helgenen Ehngild, som de er overbeviste om kun lod dem finde søen, på en uskreven og usagt betingelse af, at de ikke afviste dem, der havde et reelt behov for dens helbredende kræfter. Ehngild siges at have været en nomade, der rejste Hatten rundt, for at helbrede de syge og svage – noget Månedanserne nu efterlever, bare i deres egen by. Pga. de mange tilrejsende er der også små altre til Dunetan både i udkanten af Sylvalon og rundt omkring i skoven Syl’stahni.
De sidste 500 – 700 år, har det dog kunne ses, at søen langsomt mister sin helbredende kraft. Dette har ledt Månekredsen til at indføre en ny del til ritualet, hvor de syge først skal bades og renses for urenheder. Dette gøres for ikke at skade søens helbredende evner, men lader umiddelbart ikke til at have nogen effekt. Der er de som mener, at dette er Rynthias straf for Tanuliahs formodede livsforlængende magi, men det er ikke noget man taler højt om.