Rødeby

Beliggenhed:
Gyldenhåb Hertugdømmet > Kløvermark Grevskabet > Friborg Baroniet
Ligger nordøst og et par dagsrejser fra Sværddyb.
Beboere:
Mellem 8.000 og 10.000. Primært mennesker, mens resten består af dværge og halvlange.
Hersker:
Veno Turmsen, borgmester af byen.
Vigtige personer/grupper:
Sven Rødbjerg – en velkendt smed der stammer fra en familie af simple minearbejdere, men nu ses som en mester af sit arbejde og velsignet af Morken.

Blodgarden – byens lokale, semi-aggressive garde der maler plænerne omkring byen røde med deres fjenders blod.

Beskrivelse, udseende og særlige kendetegn:
Rødeby er en af Sværddybs nærmeste naboer, en mellemstor by beliggende belejligt nær ved Stålflodens bred. Dette betyder at Rødeby er et mindre handelscentrum, fyldt med alle slags folk fra nær og fjern. Byen er navngivet efter en episk fortælling om Kongens loyale soldater der besejrede deres fjende i byen Maribalds Havn (også kendt som kampen ved Blodhavnen). Ifølge legenderne stod byens vægge malet i fjendens blod og byen fik efterfølgende et nyt navn mens festen gik gennem byens gader. Dette store slag malede også de før grønne marker en blodig rød, der giver markerne deres vedvarende farve. Disse marker skræmmer mange fjender væk, og skulle man komme tæt på med slette hensigter, vil man snart møde Blodgarden, byens lokale militær. Rødeby ledes af den ukuelige borgmester Veno Turmsen og er desuden hjemsted for den utroligt dygtige smed Sven Rødbjerg.

Rødebys beboere er kendetegnet ved en stærk militant stolthed og en særlig variation af den normale bygarde. Byens omkringliggende område er marker og klipper nord fra byen, og så ligger både Stålfloden samt andre mindre floder ikke langt væk. Dette leder til små havne og lejre som supplerer byens nød for forskellige varer, hvis de altså ikke får det fra samhandel med Bakkeby eller Wirvelbûr. Markerne er som nævnt før i dag en markant type af rød. Man er ikke sikker på om farven nogensinde ville forsvinde, såfremt man bare lod stå til, men det er også et hypotetisk spørgsmål, for Blodgarden har i årtier holdt farven ved lige. Dette gøres ved hjælp af magisk fordampning, der udføres af Blodgardens magibrugere, som spreder blod i en form for sky. Dette holder farven på planterne og jorden blodrød. Disse tågeskyer kaldes for bloddis og ses ofte svævende langs og over markerne. De røde planter er nemlig eftersøgt til rød maling og andet farvemiddel, og afgrøderne fra markerne får ved bloddisen tilført en mere varieret smag. Det lyder måske makabert, men afgrøderne er i høj kvalitet og eftersøges ofte af kokke og højtstående familier til specielle måltider.

Rødebys beskyttelse håndteres af Blodgarden, en lokal orden, der med Kongens tilladelse har udskiftet den lokale garde med rollen som vagtværn. Denne orden er en styrke af soldater klædt i kongens symboler, men med blodrødt stof som tabard og mobil læder og brynje som rustning. Dette står i kontrast til den normale pladerustning hyppigt brugt i Den Blå Garde. Disse mobile soldater holder af kampteknikker med heste og lanser i fokus – dette lader dem bevæge sig hurtigt til de forskellige lejre langs flodernes bredder og besejre banditter og andet pak før de overhovedet når byens grænse. Og der er mange af dem, banditter altså, for Rødeby får mange besøgende, handlende og andet godtfolk. Blodgarden er dog også til stede inde i selve byen, hvor patruljer rider gennem gaderne med stolthed og våben parat til kriminelle som skulle finde på noget. Borgerne klager dog ikke: der findes nok ikke en anden by foruden Gyldenstad, der er så sikker som Rødeby. Som en regelmæssig påskønnelse er der derfor hvert år en fast tradition, hvor man minder det gamle slag mellem kongens soldater og fjenderne ved Maribalds Havn. Denne tradition fejres ved først at male byens vægge i en blodrød kulør, dernæst er der en lang parade, og til sidst en kæmpe fest for både folket og Blodgarden selv.

Udover Blodgarden er det også værd at nævne Sven Rødbjerg. Han stammede fra en familie af minearbejdere oppe nord for Rødeby, hvor klipperne og mineralerne ligger. Han havde et uhyre godt kendskab til en hel række forskellige metaller og måder at behandle dem på. Han blev derfor hurtigt smed og lavede, ved en ung alder, redskaber til mange i minen. Senere, da Blodgarden havde brug for våben og rustning, blev han sat til at arbejde som krigssmed. Herfra startede hans karriere for alvor og han blev rekrutteret som mestersmedens lærling i Rødeby. Igennem hans liv er han blevet anerkendt som en af Gyldenhåbs bedste smede, og selvom han på et tidspunkt blev beordret til Gyldenstad af de højere myndigheder, nægtede han af personlige, men dog uvisse, grunde og blev i Rødeby i stedet.

I Rødeby er de mest udbredte guder Hatto, der generelt tilbedes af de fleste som tak for et sikkert hjem, Sifentia, der ifølge bønderne og herbalisterne velsigner byens marker og planter, og så Vegil, da enhver ordentlig borger i Rødeby ønsker lov og orden. Lidt specielt står Jazbur også stærkt i Rødeby, der dog mest tilbedes af Blodgarden på baggrund af flere forskellige ting: for deres jagt, krigsheste, de blodrøde marker som trofæ og deres vilde, næsten ulveagtige, beskyttelse af deres lande.