Dorundbûr

Beliggenhed:
Gyldenhåb Hertugdømmet > Sølverbugt Grevskabet > Nørrekrone Baroniet
Ligger nordøst og ca. en dagsrejse fra Gyldenstad.
Beboere:
Der er 893 faste indbyggere, alle dværge. I Dorundbûr er man glade for at holde styr på hvor mange der kommer og går fra deres by. Grundet passerende pilgrimme kan man dog kun holde et præcist antal på de faste beboere.
Hersker:
Donhir Dorund.
Vigtige personer/grupper:
Dohnori Dorund – lederen af Dorundbûrs Vejvogtere. Han er også borgfyrstens yngre broder og den mægtigste kriger i Dorundbûr.

Dorundbûrs Vejvogtere – en gruppe der har svoret at beskytte pilgrimme på deres rejse fra Dorundbûr til Gråklippefontænen.
De Stillegående – tavse dværge der har taget en ed, hvor de må først tale efter de har færdiggjort deres rejse til alle fontænerne i Varkilia, og dertil først må drage ud på denne rejse når de har været tavse i 30 år.

Beskrivelse, udseende og særlige kendetegn:
Dorundbûr ligger, ret usædvanligt for en dværgeby, ikke under jorden, men over og direkte bygget ind i landskabet. Oprindeligt lå den originale by bag tykke mure, hugget ind i selve hulevæggen, men sidenhen er der blevet bygget et ydre lag, og Dorundbûr er i dag tæt befæstet. Selve muren er hugget ud af bjergklippen, nu med en lille ydre palisade lavet af træ. I denne “ydre” by er der mange handelsboder og kroer, da det er et godt overnatningssted for pilgrimme fra Gyldenstad til Gråklippefontænen (der stadig er velbesøgt, selvom den nu er forladt), og palisaden skaber et godt bevogtet sted for både pilgrimme og andre udefrakommende, som dværgene ikke vil have inden for den store port. For selvom dværgene gerne vil hjælpe og handle med pilgrimmene, er beboerne også glade for at være solidt beskyttede. Indenfor porten er bygningerne intet mindre end udhugget ind i selve bjerget: dette gør at byen er meget effektiv med sin brug af plads. Der er store gader belagt med brosten og pladser ved næsten hvert hjørne man kommer om. Dette leder til stor handel og mange forskellige distrikter i selve byen, selvom dens størrelse ikke burde kunne rumme det. Dorundbûr er primært lavet af sten og har adgang til både undergrunden hvor de kan finde metaller, træer og åben plads. Dette er den originale grund til at byen blev grundlagt af Dorund-familien, og udover de naturlige ressourcer, ligger byen også tæt på både Nordhåb Akademi, Fedejord og ikke mindst Gyldenstad, hovedstaden i De Fire Riger, der helt naturligt giver masser af handel.

Dorund-familien har altid reageret Dorundbûr og grundlagde den for flere tusinde af år siden ved at hugge det første hus ind i klippen, som nu er blevet viderebygget til Vejvogternes store hal. Byen reageres i dag af Donhir Dorund og har været under hans ledelse i en god 60 års tid. Han har ledt Dorundbûr vel og holdt indbyggerne relativt sikre fra trusler i samarbejde med sin bror Dohnori Dorund, byens bedste kriger og den nuværende leder af Vejvogterne. Selvom Dohnori er den yngre broder har han aldrig været misundelig på sin storebror og de arbejder effektivt sammen for at vedligeholde lov og orden i byen. Og lov og orden er da også udgangspunktet i Dorundbûr – selv de mange tiggere, der lider godt af pilgrimmenes barmhjertighed, udgør ikke et problem, da dværgenes love og retssystem slår hårdt ned på al kriminalitet. Nej, det største problem er faktisk udefra, specifikt med de lokale og xenofobiske elvere fra Nibintarhar. Disse vilde og krigeriske elvere har det nemlig med at angribe både pilgrimme samt af og til selve Dorundbûrs befolkning, og derfor blev Vejvogterne i sin tid etableret.

Dorundbûrs Vejvogtere har svoret en hellig ed til Dunetan, der tilsiger, at de vil beskytte Hans veje, Hans hellige steder, og Hans vandrende pilgrimme med deres liv. Disse Vejvogtere har ikke mange præster iblandt dem: i stedet er de godt trænet i kampens kunst, sponsoreret af byen selv, da Dorundbûr ikke ville være noget særligt uden de mange pilgrimme. Vejvogterne sørger også for at holde øje med de lokale elvere, for at se om angreb er på vej, så de uskyldige kan komme i sikkerhed før blodet flyder. Dværge er som bekendt meget dygtige smede, skabt af guden af håndværk, Morken, selv, og derfor er deres udstyr topkvalitet – deres rustninger, der burde være enormt tunge, er i stedet lette og til ingen hinder for at kunne marchere langt, endda i alt slags vejr.

En anden gruppe i Dorundbûr er De Stillegående. Disse tavse dværge har taget en ed: de må først tale når de har færdiggjort deres rejse til alle fontænerne i Varkilia – og de må først tage på denne rejse når de har været tavse i 30 år. Denne ed tages kun af de yderst dedikerede og De Stillegående respekteres, selv i andre byer end Dorundbûr, om alt andet for deres viljestyrke. At dværgene ikke kun har været stille i minimum 30 år, men også har gennemført rejsen til alle Varkilias forskellige fontæner viser deres styrke og troværdighed, og det ses som en ære bare at være i familie med en Stillegående. De Stillegående er ikke i sig selv en stor organisation, ja det kan egentlig knap kaldes en reel organisation, men den er imidlertid centreret omkring Dorundbûr, og byen ses derfor som deres hovedkvarter, også selvom de aldrig har officielle møder eller lignende. Hvorfor De Stillestående overhovedet blev til i fordums dage er usikkert, men dværge er af natur konservative, og det er nu engang sådan tingene er i dag, så det er ikke noget mange stiller spørgsmålstegn ved.

Som følge af både Vejvogterne, de mange pilgrimme og den store handelsudveksling er der mange altre til Dunetan både i og i området omkring Dorundbûr. Dværgenes skaber, Morken, har naturligvis også flere templer rundt omkring i byen.