Udseende og karakteristik:
Kæmper er en art som fysisk er mest lignende mennesker i udseende, men dog med den store forskel, at kæmper som regel bliver omkring 6-8 meter høje og deraf er yderst farlige, foruden at være generelt dumme og langsomme i optrækket. For at kunne bevæge og vedligeholde deres gigantiske kroppe er kæmper også meget bredskuldrede og muskuløse. Kæmper har grimme, grove ansigtstræk, og de har desuden en tyk hud som er svær at penetrere. Denne hud er dog relativt ren siden, at de har det med at vaske sig i store floder og vandfald, skulle de opdage et. Observationer af kæmper er blevet eksponentielt mere sjældne, og det spekuleres, at de langsomt er ved at uddø grundet imperiernes og kongerigernes udbredelse – både Fontænen og diverse menneskeriger har (efter bedste kvalificerede gæt) været skyld i faldet af antallet af kæmper.
Kultur og vaner:
Kæmpernes noterede kultur er tilsyneladende ikke meget andet end improviserede ritualer og impulsive tilbedelser af hidtil ukendte kræfter. Disse kræfter forbliver sådan grundet, at man ikke har registreret noget unikt sprog, men at det sprog de benytter synes tillært fra andre arter. Kæmper virker heller ikke til at “høre til et bestemt sted”, men kan finde på at slå sig ned lige godt alle steder, som regel i lejre bestående af 1-4 kæmper. Disse lejre forbliver ofte kun beboede i max. en uges tid, og de er rent praktisk sat op siden, at de sjældent bruges til andet end at sove i og ellers reparere deres gigantiske udstyr, tøj, våben osv. Det er dog svært at samle brugbar viden, da kæmper ikke er glade for uinviterede gæster, hvad end de er professorer eller blot forbipasserende.
Opførsel og varsler:
Kæmperne er ikke fjendtligt indstillet over for andre arter, i hvert fald ikke med egen vilje, dog er de yderst defensive og territoriale skulle man nærme sig. Problemet opstår i at kæmper er næsten umulige at kommunikere med, og derfor kan de opleves invasive, også selvom de i deres egen forståelse ikke er det – de mangler måske blot mad eller ly, og nu var det så lige dér de slog sig ned. Det generelle råd til bønder, og andre der skulle komme i indirekte klammeri med kæmper, er faktisk at de blot skal lade kæmperne trampe deres gårde itu og spise deres dyr. Dette kan virke intuitivt forkert og opgivende, men sandheden er at kæmper ikke let lader sig skræmme væk, og der skal gerne 10-20 mand til at nedlægge blot en enkelt af slagsen. Omvendt virker kæmper uvidende om koncepter som fx en bondegård, og ser det blot som nogle svage dyr, som lader sig blive spist – dvs. de ikke forstår, at der kan komme flere dyr når de første er spist, og derfor bliver de sjældent blivende i det samme område, når først de har hærget. Den bedste måde at udholde kæmper, medmindre man tilfældigvis skulle have en mindre kampstyrke til rådighed, er derfor at acceptere tabet og håbe de hurtigt forlader området – hvilket også er tilfældet næsten hver gang. Observatører har desuden fundet lange passager bestående af væltede træer og en lav rysten værende til stede i nærområdet, en dag eller to før kæmperne ankommer, så det er sågar muligt at undgå andet end potentielt materielle ødelæggelser, såfremt man skynder sig at handle.