Elementernes skabelse:
Da Hatten var i skabelse, og var badet i solens og månens skær, så Hatto den tomme hat og skabte nu til alle guderne et lærred til at male og omskabe, og Han rakte sin hånd frem og fra Hans fingre sprang nu kilder som skulle blive verdens fundament. På Hattos lillefinger havde han fanget en dråbe af den evige regn, og fra den dråbe løb have og floder, som badede Hatten i en endeløs, blank flade. Men Hatto så på solen og månen, og så på Henshir. Han forstod balancens fred, og dermed tog han sin ringfinger og trak i Hattens strå, og med det, blev jord og sten rejst over de store flader af vand, og floder skabtes i den voldsomme ændring. Fra Hattos langefinger fangede han solens lys, og pressede det mod sin håndflade, som nu brød ud i en voldsom ildebrand. Han lod nu dråben flyde langs sin langefinger og sive ned på Hatten, som blev badet i varme, og ild blev skabt på Hatten. Hatto så nu Hatten dækket i mægtige elementer, men de væsner som skulle leve derpå, skulle kende til universets sande form, og han tog sin pegefinger ud i mørket og viklede intetheden om den, som han kastede om Hatten, og som et slør viklede det sig nu om den – heraf kom den mægtige vind.
Han-Der-Bærer-Verden mente dog, at de væsner der skulle bebo hans mesterværk ikke kun skulle kende universets form, men også forstå den. Heraf tog Hatto et af Universets Strå og knækkede det i tusindvis af stykker, som han dryssede over hatten i et kaotisk mønster. Nogen flader blev efterladt bare, og andre druknede i hvad der nu var magien givet en primal, fysisk form. Hatto havde dog overset potentialet i det femte element, magiens element, og han gik tilbage til sin fletning af Hatten i uvidenhed. Det oversete potentiale var i at skabe fra selveste skabelsen, og i dens reneste aspekt begyndte magiens element snart at tage form.
Elementalernes oprindelse:
Magiens element blev skabt fra Intelligens og var dermed sådan selv, og snart begyndte elementet at både samle og forvrænge sin form. Det formede sig selv til de første elementalvæsner, som hurtigt påbegyndte deres plan: de ønskede nemlig at alle de andre elementer skulle vækkes, og dermed blive til elementalvæsner. Magiens elementaler vandrede derfor langs Hatten og opsøgte de andre elementer, som stadig var i deres klodsede, uformede skikkelser. Nogle af magiens elementaler opgav og ofrede nu sig selv for at de andre elementer kunne opnå bevidsthed, og skabe sine egne elementale former. Disse elementalvæsner rejste sig, grundet magielementets indsats, i utallige skikkelser, ingen af dem ens, og alle ført af magiens ustabile kaos. Nu eksisterede elementalvæsner på Hatten, men snart ville væsnernes skabelse blive deres ende, for konflikten var hastigt på vej. Den kaotiske, uendelige intelligens, som magiens element bestod af, kunne ikke håndteres af de andre fire elementer, og snart brød krig ud mellem de fem elementale arter.
Stormens forsegling:
Krigen svøbte Hatten i en elemental storm, og kaos udbrød overalt. Ilden kastede sig mod vinden og da den voksede, indsvøbte den Hatten i flammevind. Jorden sprækkede og vred sig i smerte, store jordskælv rystede Hatten og havene rejste sig i kolossale bølger, som hurtigt slog tilbage mod ilden. Magien forseglede sig i en forbindelse af alle elementer, et vortex som kunne destruere alle andre elementer, og hærgede da på Hatten. Hatto indså sin fejl med hast, idet Hatten begyndte at ryste på hans hoved. Han så øjeblikkeligt kædereaktionen og gik efter slangens hoved: han greb ilden og dens elementaler og pressede den tilbage i solens centrum. I at ilden var borte, stoppede Hatten sin smertefulde rysten, og vandet faldt slapt på plads. Vindenes ild døde nu ud og Hatten hørte stilhed og mærkede fred endnu en gang.
Dog opdagede Hatto hurtigt det magiske vortex, som spredte ødelæggelse og destruktion hvor end det rejste. Han observerede denne kataklysme og besluttede sig for at tage kontakt til Akashe; og de gik straks til værks. De to guder tog nu magiens element og brugte elementerne til at sprede dem langs Hatten i et fascinerende værk. Ilden splittede magien fra de andre elementer, vinden kastede den ud over Hatten, vandet skabte de komplekse mønstre og jorden holdt det fast idet guderne arbejdede. Akashe så muligheden for at sætte endnu et skaberværk på Hatten, og i samarbejde med Hatto kom Magiens Mønster til – således kunne de dødelige nu skabe i en art imitation, som guderne kunne det, og magien blev ligeledes til. Med denne sidste handling blev elementalvæsnerne forseglet, og guderne kunne fortsætte deres skabelse på Hatten, som nu lå i balance atter engang.
Elementaler, deres fysiske form og varianter:
Elementalvæsner blev skabt simultant af både kaos og viden, og har dermed uendeligt mange former som de kan påtage sig. De består dog altid af deres grundelement, i dens reneste form. Eksempelvis kan et ildelemental måske vælge at tage formen af en kæmpe tyr, men denne tyr, og alle andre former det kan vælge, vil altid være skabt af ild og intet andet. Elementalvæsner kan også vælge at tage former som ikke nødvendigvis er levende skabninger. Disse mange former gør at elementalvæsner er utroligt fleksible og alsidige i både kamp og i at skjule sig. Dog er det yderst sjældent at se et elementalvæsen overhovedet. Dette skyldes, at de fleste blev bundet i deres elementale oprindelsesplaner, og kun ganske, ganske få undslap Hatto og Akashes forsegling. Dem der undslap, har sidenhen skjult sig i egnede steder til deres element, og nogle har endda blandet sig med hinanden, og dermed skabt helt nye elementalvæsner. Disse frie elementaler forholder sig ofte neutralt, og stræber kun efter elementernes balance, da deres kaotiske sind er harmonisk efter magielementets forsegling. De elementalvæsner som er forseglet i deres oprindelsesplaner er dog fanget, og forbliver i en permanent søvn, i en perfekt balance med deres eget element.
Magibrugere har gennem tiderne studeret disse mystiske væsner, og har konkluderet at det magiske element stadig delvist eksisterer i de fleste elementaler. Heraf kan meget magtfulde magibrugere både hidkalde de frie elementaler, eller sågar fremmane elementalvæsner fra de elementære oprindelsesplaner til sig, og derfra eventuelt slavebinde dem til at adlyde deres kommando. De frie elementaler er dog ofte svagere end deres forseglede søskende, siden de ikke nødvendigvis har direkte kontakt til deres element, hvor de ellers ville kunne absorbere megen styrke. Elementalvæsnerne, enten de forseglede eller frie, har dog generelt ingen interesse i at hverken tjene eller blot kommunikere med de fleste andre dødelige væsner, og de ses derfor som tidligere nævnt yderst sjældent.