Udseende og evner:
Dæmoner er væsner uden reel form, der bebor det Dæmoniske Plan. De kaotiske og nederdrægtige skabelser har ingen guder, men overbeviser derimod ofte dødelige om, at de er én for at opnå deres mål. Selvom dæmonerne ikke nødvendigvis har en fast form, knytter de ofte sig selv til et element eller koncept af en art, fx. er der set både vanddæmoner, haddæmoner, sindsdæmoner, osv. De varierer altså meget i deres udvalgte “værktøjer”. Disse værktøjer bruges ikke kun til at manipulere, besætte og evt. dræbe dødelige, men også hinanden, således det kan lade sig gøre: dæmonernes hjemplan har nemlig et næsten ubrydeligt hierarki kaldet Flodens Orden, hvor de dæmoner, som deltager i Flodens Orden, er skænket immunitet over for alderdom, og hvor alderdom skal forstås således, at der sker en gradvis forringelse af den enkelte dæmons magiske evner.
Denne “Orden” skyldes et magisk sted kaldet Blodfloden, som løber gennem hele det Dæmoniske Plan. Dæmoner besidder, grundet denne flod, utrolige og næsten overnaturlige evner inden for magi og manipulation af den fysiske verden; de kan fx besætte dødelige og dermed overtage deres kroppe uden at risikere deres egen død. Dette, og deres andre vederstyggelige handlinger, gøres alt sammen for at bevare Blodfloden, som flyder med uskyldigt blod – det siges, at skulle den tørre ud, vil alle dæmoner dø. Dette er dog den eneste sikre måde dæmoner reelt kan dø på, da de blot bliver genfødt i Blodfloden skulle de blive besejret i deres eget eller et fremmed plan, og af denne grund bliver dæmoner gerne forseglet under jorden, i magiske artefakter eller lignende. Det er altså ikke så lige til igen at få dræbt en dæmon, da man reelt må gøre det modsatte, for på den måde at få dem sat ud af spillet permanent.
Oprindelse og reproduktion:
Dæmonernes oprindelse er mytesopspunden, men legenden går, at da Akashe skabte det Dæmoniske Plan blev Blodfloden skabt med det. Enkelte teologer og planeologer mistænker, at den kan være skabt af Akashes blod, men denne teori er endnu ikke hverken be- eller afkræftet. Man mener, at der lige siden Blodflodens skabelse begyndte at skylle skikkelser op på dens brede, og at disse var de første dæmoner. Dette er en proces der aldrig er stoppet, og det er også sådan, at de formløse dæmoner “reproducerer”. Dæmonerne blev i deres egen forståelse altså ikke (direkte) skabt af en gud, og ser derfor ikke sig selv som forpligtede til at yde dem nogen påskønnelse eller loyalitet, men har i stedet deres første og eneste prioritet i ren og skær selvbevarelse over alt andet.
Tilværelse og opførsel:
Dæmonerne er underlagt Flodens Orden i Det Dæmoniske Plan, som indebærer et strengt hierarki. Denne ordning består af følgende: De Fem Sanser, som fungerer som fem overherrer, dernæst De Ni Legemer, som fungerer som ni grupper af officerer, dernæst er de Syv-Hundrede Fingre, som fungerer som legioner, og nederst er Kætterne, en gruppe af dæmoner som har brudt fri fra Flodens Orden. Flodens Orden og dens grundsætninger kontrollerer alle dæmoner, med undtagelsen af Kætterne, og lyder som følger:
1. Du skal altid, i dit hvert eneste levende øjeblik, fodre Blodfloden og opfylde dens bredde med uskyldigt blod, da den er din magt, din appetit og din overlevelse.
2. Modsig magt med handling, ikke med klynk eller besvær.
3. Stræb efter tortur, død og destruktion, da de forstærker vor skaber og vor hjemplan deraf.
4. Tilbed ej guder, da de ej har skabt os, og da de ej har skænket os gaver.
5. Vær kun barmhjertig, hvis resultatet er blod i tifold.
Når de forskellige dæmoner fra Flodens Orden tænker at besøge andre planer, som fx Det Materielle Plan, aflægger de en blodgæld til Blodfloden. De rejser da til det andet plan og forventes først at tilbagevende når deres blodgæld er betalt, medmindre de selv vil betale den – dæmoner kan som nævnt ikke dø i gængs forstand, så dette er skam muligt uden at den enkelte dæmons eksistens er truet, men til gengæld er det en ubeskrivelig smertefuld handling, og derfor noget alle dæmoner for alt i verden gerne vil undgå. Blodfloden er til gengæld omvendt ligeglad med hvor blodet kommer fra: der er kun selvbevaringsdriften at tage hensyn til.
Bemærkelsesværdige dæmoner:
Kætterkongen Zezin’Gazoth: Zezin’Gazoth var en ild-dæmonsk officer blandt De Ni Legemer, og regerede en legion af de Syv-Hundrede Fingre. Gennem en påstået spirituel åbenbaring og profeti, fik han overbevist hele sin legion at Flodens Orden var fejlagtig. De forlod Det Dæmoniske Plan et ukendt tidspunkt i Blodalderen og tog på krigstogt i Det Materielle Plan, hvor de brændte byer, slagtede uskyldige og ødelagde alt, de kom i kontakt med. Kætterkongen ledte denne legion, nu kaldet Klingens Profeter. Det berettes at Kætterkongen blev besejret af en dværgehær, ved at han og hans hær blev magisk forseglet et sted i en af Hattens dybe grotter, hvor de ifølge myten stadig befinder sig dagen i dag, ude af stand til at bryde ud, nu dømt til en evig tilværelse i det mørke intethed.
Gudespotteren Baarut’ar: Gudespotteren Baarut’ar er en døds-dæmon, en fæl og fortrængt krigsherre, en af De Fem Sanser og en fænomenal kriger, som engang i Imperiealderen kom til Hatten med en stor gæld at betale til Blodfloden. Han startede med at belære sig selv i dødemaneri, hvorefter han tog rundt på Hatten og skar hele landsbyer fra hinanden med sin økse. Disse afskårne lemmer genoplivede han nu med dødemaning, og blev derfor kendt som Gudespotteren, da han nu ledte en hær af amputerede lemmer. Arme, ben, hoveder, organer, slebne knogler frigjort fra deres kød og alt andet i de gudsskabte skabningers kroppe drog i kamp. Landsbyer blev druknet i råddent kød og den udøde tidevandsbølge blev større og større, indtil den en dag kollapsede – blodgælden var betalt, og Baarut’ar rejste hjem til dæmonplanet, nu en figur og et navn der for evigt ville anerkendes og ikke mindst huskes.
Rish’Kvatir Hjertesbane: Rish’Kvatir Hjertesbane er enild-dæmonsk kriger i den Anden Fingers Legion, mægtigere end nogen anden før sin tid, og som gennem tiden har taget på mangen blodtogter til Hatten og Det Materielle Plan. Hun ville drage på disse togter for at dræbe kætter-dæmoner, udrydde mægtige mennesker, og skabe kaos overalt hvor hun gik. Ifølge folkemyter har hendes ofre, alle som én, haft manglende hjerter, så man kan svært være i tvivl om noget har været hendes gøren og laden. Historierne beretter at hun kæmpede med alle slags våben, og blev gerne set med et nyt et for hvert blodtogt hun tog på. Rish’Kvatir er blevet set overalt på Hatten, og på alle tidspunkter gennem tidsaldrene, inklusiv den nuværende som en mægtig jæger, der rammer sit mål, ligegyldigt hvor lang tid det tager. Gamle elverfortællinger påstår at Rish’Kvatir blot er en inkarnation eller demigud af Glam’hoth’atar, altså Jazbur, Ødelæggeren.
Ar’zignir den Drømmende: Ar’zignir den Drømmende var en sindsdæmon og en simpel soldat i den Trehundredeogfemte Fingers legion som rejste til Drømmeplanet i Blodalderen for at observere og forstå de dødelige. Her forblev Ar’zignir og terroriserede folks drømme i årtusinder, indtil Fontænealderen indtrådte. Derefter drog dæmonen til Det Materielle Plan, hvor den tog for sig af de dødelige og deres skrøbelige sind. Men som tiden gik voksede Fontænen sig uhyggeligt stærk, og kunne ikke holde sig skjult for evigt. I det område, der i dag er navngivet Elano-baroniet, drog Ærkemesteren Ustinia “Vingsbane” Smagoeire til Sværddybs Fontæne med et dusin af andre magibrugere og formåede at besejre Ar’zignirs kult af sindsbundne slaver og dernæst selve dæmonen selv. Dæmonen kunne dog ikke dræbes, for i så fald ville den blot blive genfødt, og blev derfor forseglet dybt under jorden, hvor den stadig hviler og drømmer – eller sådan siger myterne i hvert fald.
Suusthaturi: Suusthaturi er en vanddæmon og tidligere højtrespekteret løjtnant blandt De Ni Legemer, og leder af den Trehundrede-otteogtyvende Fingers legion. Suusthaturi startede sin rejse gennem Flodens Orden, som soldat under de Syv-Hundrede Fingres legioner og kæmpede sig derefter hurtigt op gennem graderne, ved at udvise imponerende viljestyrke og tiltro til Flodens Orden gennem ren og skær massakre af et utælleligt antal uskyldige. Men en dag, efter endnu en succesfuld togt gennem Det Materielle Plan, rev dæmonen sig løs fra Flodens Orden og tilsluttede sig dermed et liv som Kætter. Grunden til dette er endnu uvist, men meget tyder på, at Suusthaturi på en eller anden vis er blevet omvendt fra dæmonernes typiske tankemønstre. Det sidste man kender til dæmonens gerninger, er at den eftersigende skulle have hjulpet Fontæneordenen og andre magibrugere, i kampen mod Kongemagten og stadig skulle befinde sig i Det Materielle Plan i den nuværende tidsalder – i live.