Holdleder og assisterende holdledere:
Lucas Moreira – Holdleder /// tlf: 60 21 15 76 / mail: lucohlmor@gmail.com
Ruben Rexen – Assisterende holdleder /// tlf: 28 87 38 88
Sne Kvint Agger – Assisterende holdleder /// tlf: 53 84 12 30
Kostume og våben:
Krav:
Der er ingen deciderede krav til at spille menneske.
Kostume:
Middelalder- og vikingetøj, skjorter, kofter, posebukser og strudshætter i ligegodt alle slags farver – der er mange ting der kan være passende til et menneske, selvfølgelig afhængigt af rollens oprindelse. F.eks. kan turban og snabelsko sagtens fungere hvis det er passende for karakteren. Det er også fint at have helt almindelige sko på, men forsøg så vidt muligt at undgå meget selvlysende eller skrigende sko. Moderne tøjvalg og beklædning som f.eks. kasketter er ikke godkendte.
Udstyr/våben:
Mennesker er meget individuelle, og vælger selv hvordan de er klædt og bevæbnet – det kan være alt fra læderrustning til en pladerustning, og alt fra store økser, spyd og knive til skjold og sværd.
Holdbeskrivelse:
De Sidstfødte, Autoritetsprægede, Lærenemme, Strukturerede
Menneskerne i Fauntasia er langt det største folk, og de er samtidigt også den sidste art der blev skabt. Det gør dem i andres øjne lidt til “den nye dreng i klassen”, men menneskerne lærer hurtigt og forstår at arbejde effektivt sammen med og mod alle de andre arter. Da mennesker er lærenemme har de formået at bosætte sig stort set alle kendte steder på Hatten, men det har til gengæld mere end ofte været til stor gene eller ligefrem skade for andre folk der har boet der tidligere – noget de andre arter i Fauntasia ikke har glemt med tiden. Derfor kan et menneske i dag have meget svært ved at overbevise andre personer om deres fredelige intentioner.
Mennesker lever i strukturerede samfund, og er overordnet set meget autoritetsprægede. Om det så er overfor deres familie, lærer, arbejdsgiver, general eller konge, vil mennesker forsøge at indrette sig under en autoritet eller struktur. Selv tyvene og snigmorderne formår at holde sig sammen i et slags broderskab med en tilknyttet leder, omend det uden tvivl er primært af praktiske årsager og ikke pga. loyalitet.
Omend menneskerne er lærenemme har de ingen medfødte magiske gaver fra guderne og heller ingen skjulte, mystiske egenskaber. Menneskene findes derfor i lige godt alle slags afskygninger, og vil vælge deres levevej, venskaber og interesser ud fra deres egne karaktertræk. Modsat de andre arter, der er blevet skabt mere eller mindre med ét eller få bestemte formål, er menneskerne kulminationen af alle karaktertræk ved hver enkelt art – nu samlet i én.
Hvorfor er menneskerne i Sværddyb?
Menneskerne ankom til Sværddyb for mange år siden. Dengang var Kongemagten stadig ung, og den daværende konge ønskede at ekspandere så meget som hurtigt, og så hurtigt som muligt – faktisk ekspanderede menneskerne så hurtigt, at de i mange tilfælde slet ikke havde styrke nok til reelt at underlægge sig det pågældende område. Sværddyb var ét af de steder, og man valgte i stedet at forhandle med den dengang store Tordenelverstamme – det var en succes, i og med at menneskerne fik lov at bebo sig på og omkring den store bakke, hvor Sværddyb By i dag er rejst. Menneskernes grænse gik dog dengang kun ned til søen, hvor situationen i dag er at menneskerne langsomt, men sikkert, har udvidet, og nærmest kun anser Birkelunden for elvernes område, og om alt andet ikke som deres egen jord, men derimod Kongens – og dermed retmæssigt menneskernes.
I dag står menneskerne som det stærkeste folk i Sværddyb, og mange af deres ledere har gennem tiden forsøgt at “få styr” på området ved at bekrige eller tvinge de andre arter til at f.eks. betale skat eller opgive deres jord. Det er aldrig lykkedes helt, og i dag har man fra Kongemagtens side efterhånden stiltiende accepteret at Sværddyb nok aldrig bliver det ”rene” menneskeland man håbede på – der sker simpelthen for mange mærkværdige og kaotiske ting i Sværddyb til, at det kan lade sig gøre. Når det er sagt er konflikter og grænsekrige mellem menneskerne og de andre arter (halvlange og dværge oftest undtaget) stadig langt fra en sjældenhed.
Menneskernes kultur
Menneskernes samfund:
Adlen og Borgerne i De Fire Riger:
De Fire Riger har overordnet set to samfundsklasser i form af Adlen og borgerne, og riget fungerer som et monarki med en konge i toppen, og ligeledes med en statsreligion tilknyttet til samfundet.
Adlen:
Adlen repræsenterer den ene del af menneskernes samfund i De Fire Riger.
Adlen, og deraf de adelige, er i riget kendetegnet ved titlen ”Kongemagten”, som består af Kongen af De Fire Riger, en Rigsmarsk, fire hertuger, og dernæst et væld af grever, baroner og riddere. Som adelig er du født til en eller anden form for magt, og heraf kontrol over borgerne. Hvor end der i De Fire Riger bor mennesker, er det lovmæssigt altid Adlen der regerer over dem. Ethvert menneske i De Fire Riger er underlagt Kongeloven, såvel som diverse love der findes i de enkelte grevskaber, baronier, osv., medmindre personen altså gør oprør mod den eller lever iblandt andre arter. I begge tilfælde vil personen blive erklæret en fjende af Kongemagten. Der er dog enkelte undtagelser som f.eks. når mennesker studerer på Fontænen (selvom dette ikke længere har nogen gyldighed med Fontænens fald).
Borgerne:
Borgerne repræsenterer den anden del af menneskernes samfund i De Fire Riger.
Borgerne, og deraf de ikke-adelige, er i De Fire Riger kendetegnet ved de almindelige borgere, som består af f.eks. bønder, bagere, soldater og læger. Som borger er du ikke født til noget bestemt, og livet for de fleste er fysisk hårdt og gentagende, men det er i det mindste bedre end at blive overfaldet af orker og andet farligt. Fælles for alle borgere er, at de skal betale skat og rette sig efter Loven, og deraf de adelige, men udover den gældende lovgivning for de forskellige samfund, som alle borgere er underlagt, hersker der også et slags internt hierarki: f.eks. vil en soldat som regel blive behandlet bedre end en bonde. En borger kan godt blive adlet, men det kan kun foregå af en der i forvejen tilhører Adlen.
Religion:
De mest udbredte guder menneskene tilbeder er Vegil og Hatto. I De Fire Riger er statsreligionen tilknyttet guden Vegil, men Hatto tilbedes også i et stort omfang, og er på linje med næsten samtlige af guderne lovlige at tilbede, også i det offentlige rum, selvom det anses for værende mest normalt at foretage privat.
Spise- og drikkevaner:
Menneskers spise- og drikkevaner afspejler sig direkte i deres hierarki. De rige og magtfulde i Adlen har adgang til en bred vifte af fødevarer, der både inkluderer kød og fisk såvel som krydderier og andet importeret fra alverdens fremmede lande. Bønderne og det lavere borgerskab på den anden side må arbejde for tilværelsen, hvilket for de fleste betyder hårdt arbejde i markerne. For dem der ikke dyrker deres egne afgrøder, må man besøge den lokale kro og betale sig til et måltid, typisk bestående af en tynd suppe lavet på rodfrugter, og en skive mørkt rugbrød – med pålæg hvis man er heldig.
Kunst:
Kunst er kun for det finere borgerskab i Varkilia, som oftest vælger at portrættere dem selv for at udvise magt og status. Den eneste kunst de almindelige borgere i riget har adgang til, er den der hænger i de lokale Vegilhuse, og her ses kun grusomme afbildninger af Vegils hårde retfærdighed og uendelige magt med henblik på at afskrække borgerne.
Ritualer/fester:
Selvom tilværelsen for de almene mennesker kan være hård, så er der én dag om året hvor glæde alligevel kan skinne igennem hos selv de mest udsatte af folk, nemlig Høstfesten, som er den årlige fejring af en succesfuld høst, der går i laden – og altså ikke til grunde som er en ganske reel risiko. Her fejrer alle mennesker sammen, at de kan overleve endnu en vinter, og de adelige, at de nu får muligheden for (fortsat) at beskatte deres undersåtter.