Om næste gang med Rollespilsskolen, 7. december

Ovenpå aflysningen i mandags, den 30. november, har vi besluttet at holde store rollespil nu på mandag, den 7. december. Dvs. at vi spiller til kl. 20, som vi ellers ville gøre den sidste mandag i måneden.
Vi vil desuden gerne gøre det jule-agtigt, så husk derfor at medbringe en nissehue – mon ikke julemanden (Anders) kommer forbi igen 🙂

Nu begynder det også for alvor at blive koldt, så husk at tage ordentligt tøj på – handsker, hue og lignende – og ligeledes er vand en god idé.
Elverører, dværgeskæg, etc. skal selvfølgelig også med!