Navn: Fontæneordenen. I daglig tale Fontænen.
Gud: Fontænen tilbad Akashe.
Grundlagt: 3. tidsalder, ukendt årstal.
Grundlægger: Ukendt, men den mest accepterede teori er, at Det Knuste Iris skabte Fontænen.
Hovedkvarter:Den Drømmende Vægts Sal i Gråklippefontænen.
Størrelse: Ukendt.
Mål: At opretholde Balancen.
Motto: “Forstå indtil forståelsen er uforståelig”
Status: Officielt nedlagt (Fontænens reelle status kan dog ikke bekræftes).
Nøgleord:
Akashe, Balancen, Magi, Neutralitet, Viden, Mystik, Hemmelighedsfuld, Allestedsnærværende
Fontænens historie:
Fontænen siges, ifølge deres egne kilder, at være opstået nærmest samtidigt med det Magiske Mønsters skabelse. Fontæneordenen siges derudover at have haft en meget anden styreform og ledelse end den nåede frem til i sine senere tidsaldre – det var nemlig først ved Blodalderens konklusion at Fontæneordenen fik lagt fundamentet til enerådig kontrol over Hatten og dens magi. Ved Blodalderens afslutning var mennesker fuldt initieret i Fontæneordenen og de mange, magtfulde fontæner ved magiens knudepunker fuldførte, så da Nibin’alderon faldt og de store arters blev svækket, opstod et sidenhen uset magtvakuum på Hatten, en mulighed Fontænen ikke lod gå til spilde.
Fontænealderens start var en kaotisk tid for Hattens mange arter, men i løbet af de første årtusinder fik Fontænen sat sig et ubetinget mål: Balancens opretholdelse, noget som de snart begyndte at håndhæve med flamme, stål og magi. Inden Hattens civilisationer for alvor kunne organisere sig eller finde sit fodfæste efter Den Unævnelige Krig, fik Fontæneordenen skænket sig selv den absolutte magt over meget af Fauntasia, et styre som ville vare de næste tusinder af år. I løbet af Fontænealderen fik Fontænen opbygget stærke forbindelser, besejret fjender, nedskrevet alverdens viden, løst uløselige mysterier og opretholdt et forekommende urokkeligt demokrati for magibrugere, alt i Balancens navn. Balancen stemte dog ikke overens med borgerne, der levede i Fontæneordenens skygge, og hvisken om oprør og revolution spredte sig som en steppebrand nær Fontænealderens ende. Som modsvar på, hvad mange mente var et diktatur opstod Camussusimperiet, som gennem et grusomt og verdensrystende oprør, får væltet den ellers hidtil ubesejrede Fontæneorden.
Efter Fontæneordenens nederlag forsvandt den i årtusinder og planlagde, i al hemmelighed, sin tilbagevendelse til Hatten – planlægning som bærer frugt i Kronealderens magtvakuum efter Camussusimperiets blodige ende. Denne gang når Fontænen dog ikke at regere i lang tid, da den væltes af den sagnomspundne konge Tommasino Gyldenskjold I, som får ledt sine menneskehære mod dem og efterfølgende etableret De Fire Riger.
Mange generationer efter dens andet knusende nederlag, måtte Fontænen nøjes med at tilslutte sig Kongemagten som en slags semi-allieret marionetstat, en aftale bragt i stand af Kong Lysander Løvenborg I, kort tid efter indtrædelsen i den 6. tidsalder. Med deres kløgtige sind og diplomatiske magt fik Fontænen dog gradvis mere og mere magt i De Fire Riger, noget som endte med at få dem – tilsyneladende – fuldstændig udryddet af Kong Florentin Løvenborg VII, som senere blev kendt som Balancebane grundet hans fuldstændige sejr over den legendariske orden. Dagen i dag spekuleres det at Fontænen måske planlægger endnu en tilbagekomst, men da intet er set eller hørt fra officielle kilder, kan intet siges med sikkerhed.
Opførsel og værdier:
Gennem Fontænens langvarige eksistens har den altid haft grundprincippet ved navn “Balancen”, en Akashe-præget filosofisk og religiøs overbevisning som opstod i den tidlige Fontænealder, som rettede Fontæneordenen på vej mod sit mytiske styre. Balancen er en overbevisning grundlagt i guden/gudinden Akashes vilje, som indebærer hvordan en perfekt verden altid opretholder denne Balance. Balancen er dog ikke endegyldigt forstået, og nedskrevne kilder varierer meget om dens endelige budskab, og det konkluderes derfor, at konceptet som en helhed opstod ved en direkte forbindelse til magien og guden/gudinden, deraf dens uforklarlighed. Det eneste der konkret og sikkert vides om Balancen er dens krav om neutralitet, altså en balance mellem “godt” og “ondt”, noget som er blevet vidt forskelligt fortolket af tusindvis af skribenter og filosoffer.
Bortset fra Balancen har Fontæneordenen generelt opretholdt Akashes domæner og udforsket Hans/Hendes skaberværker. Dette er blandt andet udtrykt i dens intense, detaljerede nedskrivning af alle opdagelser, de gjorde inden for magi, alkymi, videnskab, teologi, såvel som dens fænomenalt store magikyndighed i dens befolkning og respekten der kom deraf. Gennem deres logiske styre fik Fontænen også oprettet et stærkt, demokratisk samfund for alle magikyndige, hvor orden og ret var håndholdt med en jernnæve, og eksil, renegatstatus og dødsstraf ikke var unormale straffe for nutidens trivielle forbrydelser.
Fontænens organisation:
Fontænens organisation var, på den højdepunkt, inddelt i de følgende underordner og rang:
Det Drømmende Vægts Senat: Det Drømmende Vægts Senat, eller også blot kaldet Senatet, var et råd af 108 demokratisk valgte senatorer af vidt forskellige baggrunde og kompetencer. I kontrol ved politiske og andre kriser, men også de mindre hverdagsproblematikker, ledede de udadtil Fontænen i de fleste anliggender. En stemmeberettiget borger, altså en magikyndig borger, kunne stemme på hvem end de havde lyst til ved valg til Senatet, en hændelse der skete hvert 10. år, et tal valgt grundet dets hellighed. Senatet havde næsten altid kriser og problemer at se til, og det var en kendt skik at indkalde eksperter til at argumentere for sin sag og mening i Den Drømmende Vægts Sal. Hvis senatorer selv var eksperter inden for bestemte områder, kunne de udvælges som ministre inden for det gældende område af borgerne, noget som gav den pågældende senator yderligere politisk magt og respekt.
Drømmens Konsul: Lederen af Det Drømmende Vægts Senat, Drømmens Konsul, valgtes først af borgerne og blev dernæst godkendt af henholdsvis Senatet og Det Knuste Iris, et system som sikrede alle parters tilfredshed. Drømmens Konsul var mest en æresstilling, da personen mest fungerede som en diplomatisk kransekagefigur for Fontænen. Dog kom titlen med Det Knuste Iris’ velsignelse, en velsignelse som oprettede en permanent mental forbindelse mellem Det Knuste Iris’ medlemmer og Drømmens Konsul.
Det Knuste Iris: En hemmelighedsfuld og mytisk samling af Hattens mægtigste magibrugere. Det Knuste Iris var en mystisk orden som fungerede som Fontænens usynlige hjerte, deres medlemmer ét med magien og, ifølge myten, uden nogen fysisk form, et offer givet for en sand forståelse af Balancens evige gåde. Denne orden havde, gennem tidsaldrene, altid det sidste ord i alle af Fontænens sager og velsignede personligt Drømmens Konsul og Pendulets Hånd, de eneste dødelige der så Det Knuste Iris og fik personlige beskeder fra dets medlemmer. Det siges at Det Knuste Iris havde et bestemt antal medlemmer og et indvielsesritual gammelt som Hatten selv, men selv ikke Fontæneordenen eller dens befolkning vovede at observere, og da slet ikke nedskrive, sådanne ting.
Pendulets Vilje: En elitestyrke af max. et par hundrede magibrugere trænet til ufattelig perfektion i deres styrke, både fysisk og mentalt. Fuldstændig uafhængige af både Senatet, Drømmens Konsul, såvel som både Fontænemestre og Fontænegarden, Pendulets Vilje tjente kun Det Knuste Iris. Når Pendulets Vilje ikke løste omfattende kriser eller besejrede eksistentielle trusler, fungerede det som Det Knuste Iris’ øjne og ører, og dets agenter var ofte i dække som spioner og infiltratorer.
Pendulets Hånd: Den enevældige leder af Pendulets Vilje, at besidde titlen Pendulets Hånd var et tungt ansvar og en nådesløs post, da det ofte var selve Balancen som var på spil – og skulle man fejle, ville der være pinefulde, hvis ikke sommetider dødelige, konsekvenser fra Det Knuste Iris’ side.
Fontænemester: Lederen af en fontæne. Fontænemestre fungerede mere eller mindre som en baron af De Fire Riger, da de regerede over et mindre område nogenlunde selvstændigt, med deres egen afdeling af Fontænegarden til at holde orden i folket og afværge eventuelle trusler.
Fontænegarden: Den almene garde i Fontænen, der havde som mission at beskytte folket og Balancen i hverdagens mylder. Fontænegarden var officielt under en Fontænemesters kontrol, dog uden særpræget loyalitet til denne mester, da de tjente Balancen først og fremmest. Fontænegarden var altid iklædt magisk beklædning, der gjorde, at de ikke kunne hverken påvirkes eller skades af magi. Gennem deres logiske styre fik Fontænen også oprettet et stærkt, demokratisk samfund for alle magikyndige, hvor orden og ret var håndholdt med en jernnæve, og eksil, renegatstatus og dødsstraf ikke var unormale straffe for nutidens trivielle forbrydelser.
Fontænens borgerstatusser:
Fontænens borgere kunne placeres i én af de følgende kategorier:
Ukyndige: Det som udgjorde størstedelen af Fontænens befolkning var de Ukyndige, dem som var ude af stand til, eller simpelthen ikke gad, at lære magiens kunst. De Ukyndige var altså arbejderne, men da de ikke kunne magi, måtte de hverken lede virksomheder/organisationer eller stemme på senatorer.
Kyndige: De kyndige i magiens kunst, disse magibrugere studerede i årevis på fontænerne, både hos Akashepræster, vise folk og magimestre. Disse var inddelt i tre kategorier:
1. grad af magi – Discipel: Som en discipel blev man belært om filosofi og visdom som første trin i sin magitræning, da det var essentielt at man først kendte til Balancens vigtighed før man opnåede nogen magt som potentielt kunne tippe den. Disciple blev ofte belært mange af gangen uden megen respekt fra deres undervisere, noget som filtrede mange af de mindre dedikerede elever fra. Som discipel havde man dog stemmeret og ved beståelse af 1. grad af magi fik man adgang til at søge en post i Fontænegarden.
2 – 3. grad af magi – Mager: Dem som ønskede yderligere visdom og læring blev Magere. Her var undervisningen ofte under en enkelt mester og derfor mere finjusteret til den enkelte elev. I magitræningen var der et stort fokus på praksis, kontinuerlig øvelse og udvidelse af ens intellekt. Dem som bestod 3. grad af magi fik adgang til mindre officielle poster, fx som leder af en virksomhed/organisation eller som kaptajn af Fontænegarden.
3 – 6. grad af magi – Ekvilibrist: For de få som ønskede at i sandhed mestre magiens væsen og Akashes gaver var vejen lang og svær. Studiet som Ekvilibrist krævede en dyb forståelse for Balancen og et talent i alt magisk, både i teori og praksis – og før man overhovedet kunne studere som Ekvilibrist, skulle man først fuldføre en af de opgaver, som Det Drømmende Vægts Senat udleverede til eleverne. Skulle man fejle, blev man skænket en renegatstatus afgjort ud fra konsekvenserne af éns fiasko. Men skulle man imidlertid lykkes, kom man i lære som Ekvilibrist, og skulle man så gennemføre denne langvarige og opslidende proces, var døren – endelig – åben til de store officielle poster som fx senator, Fontænemester eller general i Fontænegarden.
Fontænens symbol:
