— Tekst + musik: Ole Peinow —
Denne sang, som navnet lægger op til, luftes ved festlige lejligheder som f.eks. fødselsdage, en forfremmelse, eller generelt lystige tider på kroer og lignende.
Nu er det vår, hjerterne slår
Festen er lige begyndt, og jeg vil
Synge og spil’
Natten er lang
Kom og vær glad, nu er der mad
Festen er lige begyndt, her er vin
Fyldig og fin
Bordet er fyldt
Omkvæd:
Kom så karle og piger fra Gyldenstad
Hele byen har fest
Kom så dværge og halvlange og godtfolk
Sammen har vi det bedst
Kriger og svend, kæmpe og dreng
Festen er lige begyndt, og dit sværd
Er til besvær
Læg det kun bort
Frøk’ner og fru’r, dans nu en tur
Festen er lige begyndt, og I kan
Skænke hver mand
Glæde og lyst
Omkvæd
Kom her min tøs, nu går det løs
Festen er lige begyndt, og vi skal
Danse på bal
Livet er skønt
Nu skal vi le, alting kan ske
Festen er lige begyndt, og du må
Synge og slå
Vin i din hals
Omkvæd
Skjaldenes kunst, skal nyde gunst
Festen er lige begyndt, og jeg har
Gjort hvad jeg skal
Giv nu en mønt
Omkvæd x2