Kostume og våben:
Krav:
Sortelvere skal males sorte på alle synlige områder. Det er også et krav at man ifører sig et par sortelverører.

Kostume:
Sortelvere går primært klædt i kapper og læderkofter. Kapperne skal være sorte eller brune, eller en blanding af farverne. Sorte, eller generelt mørke bukser, er desuden et godt supplement.

Våben/udstyr:
Sortelvere bruger primært knive, sværd og mellemstore skjolde, og buer og spyd ses sommetider, men ikke i samme omfang som hos deres lyshudede artsfæller. Det er ikke usædvanligt at se sortelvere i metalrustninger, men det er ikke normen blandt krigerklassen.

Holdbeskrivelse:
Bedrageriske, Magtbegærlige, Manipulerende, Nådesløse, Udspekulerede, Utroværdige
Sortelverne er sorthudede elvere der bor under jorde. De hader sollys, forkaster svaghed og blide træk, nyder tortur og afstraffelse, og beundrer nådesløshed, men til trods for dette er de, af udseende, smukke væsner ligesom andre elvere.

Sortelvere lever i undertrykkende samfund der er domineret af og styret af kvinder. Livet er hårdt, især hvis man er mand, og derfor ved enhver sortelver at noget af tiden må man være lydig for at undgå straf, og andre gange må man være udspekuleret og lyve, manipulere, eller snyde sig vej op i det sociale hierarki. En sortelver lader sig derfor ikke stoppe af noget for at opnå mere magt, da magt er alt, og de bruger uden hensyntagen til nogen andre gerne alle deres evner og muligheder, som f.eks. smiger, frygt og tortur. Sortelverne mener tillige at alle andre arter i Fauntasia er under dem, og at de er Herskerarten. Omvendt, eller netop på grund af ovenstående, bliver de betragtet som bedrageriske, nådesløse og generelt utroværdige væsner af de andre arter – især dværgene og sortelverne har en historie fyldt med krig og konflikt. Et godt råd lyder at man aldrig skal stole på en sortelver, ligemeget hvad sortelveren så bilder en ind. Dette er der alligevel nogen der vælger at overhøre, og for dem går det sjældent som de havde håbet.

Sortelvernes kultur

Sortelvernes historie:
Sortelvere var engang ligesom andre elvere; lyse i huden og uden bitterhed i hjertet. L’Vharcan, der også kendes som Henshir, blev syg af misundelse på Sifentia (Yibin’ssindossa på sortelversprog), og Hendes smukke skabninger, og valgte i Sit brændende had at korrumpere nogle af elverne så de langsomt, men sikkert, ændrede karakter og blev bitre, misundelige og hadefulde væsner. Som tiden gik blev problemerne imellem elverne større og større, og til sidst valgte de at splitte i to grupper; den ene blev på overfladen, og den anden (sortelverne) valgte at bosætte sig under jorden. Senere hen har sortelverne spredt sig og bygget byer under jorden, og undervejs stødt ind i dværgene, som de nærmest har været i konflikt med lige siden.

Sortelvernes samfund i Underriget:
Disse er ledet af kvinder, og især som mand er det et hårdt og undertrykkende liv, for i Underriget er køn og adelig herkomst nemlig direkte oversat til hvilken position man besidder. Øverst i de forskellige byer sidder en dronning som er bakket op af diverse magtfulde familier (også kaldet Husene), og over dem alle er Kejserinden som ingen ved hvem er, hvor hun holder til, hvem der sørger for mad og beskyttelse, eller hvordan hun blev kejserinde – hun har altid været der, og giver sine befalinger til de enkelte dronninger når hun vil udstikke en generel kurs for sortelverne, men blander sig ellers kun ganske sjældent. Enkelte dronninger har i historiens løb ignoreret Kejserindens befalinger, hvorefter deres død altid har indfundet sig kort tid efter.

Den enkelte sortelver er altid underlagt de love der findes i den by man bor i, men lovene er dog vidt forskellige fra by til by, og alle sortelvere har som udgangspunkt ret til at rejse frit og evt. flytte til andre byer. Hvis en sortelver bliver forvist vil personen som regel søge mod overfladen, da de faktisk er mere i sikkerhed dér end i Underriget – det er nemlig populært at soldater jager udstødte sortelvere, da det er en hurtig måde at opnå respekt og anerkendelse.

Sortelversamfundet i Labyrinterne, Sværddyb:
Dette var et samfund af frie mænd der levede efter et anderledes hierarki. Grundlæggerne, Argoth Raah Raah, Zevlak Tazok Veldrin Nibissin (tidligere af Huset Nibissin) og sidstnævntes højre hånd, Nolzozz Arann, var inspireret af Fontæneloven og generel militær orden, og anså det som uretfærdigt at et samfund skulle ledes pga. køn og adelig herkomst, i stedet for den mest kompetente leder. Samtidig var der mange unødige drab i Underriget pga. ønsker om en højere plads i hierarkiet; dette ønskede de to grundlæggere at begrænse, og overordnet var dette samfund langt mere interesseret i at opnå stabilitet frem for at være en stor militær magt, da indbyggerne var få og svage sammenlignet med de andre arter i og omkring Sværddyb.

Sortelvere, der valgte at blive en del af dette samfund, var som regel blevet sendt i eksil eller bortvist pga. forbrydelser, men sommetider var det dog fordi den enkelte sortelver ikke ønskede at være en del af samfundet i Underriget længere. Selvom det her hurtigt blev forbudt at udbrede information om dette nye fristed, var der alligevel en del der nåede frem til Sværddyb, og derfor var samfundet i Labyrinterne beboet af alle mulige forskellige sortelvere, lige fra forbrydere til tidligere tjenestefolk, generaler og adelige – det var tilmed også set at personer fra andre arter fik muligheden for at bosætte sig, endog officielt som ligemænd, noget som på ingen måde kunne lade sig gøre i Underriget.

Grundlæggerne vidste helt fra begyndelsen at Underriget aldrig ville acceptere dette oprør. Derfor drog Zevlak, den første Jabal og leder af det nye samfund, mod det nærmeste tilholdssted for hjerneæderne; Hvv’Ssh. Her blev en aftale forhandlet på plads, der dikterede at hjerneæderne skulle holde alle sortelvere fra Underriget væk fra Sværddyb – til gengæld skulle sortelverne sørge for magiske genstande, urter, slaver og mad til hjerneæderne, og hjerneæderne ville så sommetider sende nogle udsendinge af sted, som ville overse at sortelverne overholdte deres del af aftalen. Senere drog den nye Jabal, E’Zi Maqux, til Hvv’Ssh for at genforhandle aftalen. Rammerne blev ændret, så der fra den dag af minimum ville komme én hjerneæder til Sværddyb ca. hver anden måned for at samle slaver, og sommetider urter, eliksirer og magiske genstande – til gengæld ville hjerneæderne stadig overholde deres del af aftalen, der for deres vedkommende fungerede som tidligere. Man skal ikke tage fejl af, at hvis det ikke var for hjerneædernes indflydelse ville oprørerne hurtigt være blevet knust.

Selvom dette samfund udadtil kunne virke meget anderledes end det i Underriget, var det stadig sortelvere der boede der; interne magtkampe var nærmest reglen frem for undtagelsen, ligesom at kulturen og tankegangen var den samme. Slaver var ligeledes stadig en central del af samfundet, og alliancer blev kun indgået af taktiske grunde, og var altid midlertidige. Jabalen styrede samfundet med hård hånd, og enhver måtte altid være på vagt og gribe mulighederne når de var der. I disse tider er samfundet så godt som forsvundet, da der i lang tid ikke har været nogle sortelvere at spotte i Sværddyb. Om Underriget endelig fik overtalt hjerneæderne til at bryde deres aftale, eller om samfundet gik i sig selv pga. interne magtkampe, vides ikke med sikkerhed. Måske fik de lokale Tordenelvere simpelthen bare nok, og jog deres sorthudede artsfæller helt tilbage i de dybere labyrinter. Indgangene til Labyrinterne er dog ikke blevet forseglet, så muligheden for at sortelverne en dag vender tilbage til området er, indtil videre, ikke blevet udelukket.

Religion:
Sortelverne tilbeder næsten ubetinget L’Vharcan, som af alle andre arter i Fauntasia primært kendes som en mand ved navn Henshir. Sortelverne selv, derimod, tilbeder L’Vharcan som en kvinde der kan oversættes til Zesstra på menneskesprog. Hos sortelverne er det ekstremt sjældent at man ikke primært tilbeder L’Vharcan, ikke mindst pga. at Kejserinden har dikteret dødsstraf for ikke at gøre dette. Alle sortelverbørn bliver derfor oplært i L’Vharcans religion, samt om de første sortelvere og om hvordan de brød med Yibin’ssindossa og lyset, og man tør ikke andet end at dedikere sit liv til L’Vharcan. Der går forfærdelige historier om de, som nægtede Hende deres lydighed, og den generelle opfattelse er at det kun er gale sortelvere der ikke tror på L’Vharcan. Slaver er udelukket fra at tilbede guden, da de ikke (ifølge sortelverne) er værdige til at modtage Hendes “gaver”.

L’Vharcans templer er spredt ud i de underjordiske komplekser, såvel som i sortelvernes byer, og guden bliver som regel tilbedt via simple bønner eller selvskade. En gudstjeneste involverer næsten altid smerte, enten via fysisk vold, eller ved at en/flere præstinder kaster formularer som f.eks. ”Smerte” på forsamlingen. Sortelvere benytter sig også af ofringer, og det er primært slaver og personer der er blevet taget til fange, men i særdeleshed krigsfanger. Nogle sortelvere er dog så fanatiske i deres tro at de villigt lader sig ofre til L’Vharcan, og dette foregår under meget smertefulde omstændigheder, da offeret bliver torteret så slemt at personen kun lige er i live inden nådestødet gives.

Spise- og drikkevaner:
Sortelvere menes at kunne spise alt; grøntsager, supper, frugt og kød, det værende både fra dyr og andre arter. Det betragtes dog som værende skamfuldt at spise andre sortelvere, selv hvis man er på dødens rand, og det samme gælder Rynthias Frugter, da sortelvere afskyr tanken om at skulle spise noget der er velsignet af Yibin’ssindossa, men ellers er der ingenting som de bevidst undlader at spise. Sortelvere kan drikke alt, og nyder især at drikke vin, da de har et utroligt godt immunforsvar; dette gælder f.eks. overfor gifte, da de er så vant til at omgås dem i dagligdagen.

Kunst:
Sortelvere er en af de arter som værdsætter kunst mest, og alle deres byer er rigt udsmykket og dekoreret med alskens kunst – faktisk kan de finde på at angribe eller røve steder og personer udelukkende for at finde værdigenstande. Det er derfor meget få ting som sortelvere ikke anerkender som kunst, og f.eks. anses torturinstrumenter som en decideret genre på linie med våben og arkitektur.

Ritualer/fester:
Mørkedag:
Denne dag afholdes i begyndelsen af efteråret, og markerer at dagene begynder at blive mørkere. Da sortelvere har det bedst i mørke fejres denne dag, da de derfor lettere kan bevæge sig på overfladen.