Hatto, Khraz-ang [Dværge], Dol’hedu [Elvere], Anulo’yah [Sortelvere]

Skaberværker: Verdenen (kaldes for Hatten af Hattos tilhængere), Universet, Solen, HattoHimlen, Elementerne og Elementvæsner, Mennesker
Domæner: Hjemmet, Verdenen, Universet, Solen, Himlen
Tilbedes typisk af: alle (til en vis grad, men især mennesker)
Symbol: en hat (typen af hat varierer fra område til område)
Titler: Menneskernes Skaber, Den Første, Hattenes Herre, Han-Der-Bærer-Verden/Verdensbæreren, Vogteren
Motto: ”Hatten er et. Hatten er alt”

Noter:
Hatto er den første gud, og Ham der skabte Verdenen, også kaldet Fauntasia af dødelige. Akashe placerede kort efter dens skabelse Magiens Mønster henover der gjorde det muligt for magi at eksistere og blive brugt i Verdenen (senere bliver Fontæner bygget ved dets kraftknudepunkter). Dette blev gjort i samarbejde mellem de to guder: da Akashe (ånd) og Hatto (materie) ubetinget er de to mægtigste kræfter i Fauntasia gav det nemlig god mening, at de forenede sig – Akashe og Hatto er således i dødelige termer gift, og med inspiration fra guderne er det, at indgå i ægteskab blevet et symbol på enighed og/eller samarbejde hos næsten samtlige arter i Fauntasia. De andre guder byggede senere videre på Verdenen, hvortil Hatto kun stillede ét krav til de nye tilføjelser: ingen af disse måtte ødelægge Verdenens naturlige balance. På den måde sikrede Hatto at Hans skaberværk blev gradvist større uden at blive ødelagt af de andre guders indblanding (dette med undtagelse af Jazbur og Hans skabelse af orkerne og goblinerne der skabte en midlertidig ubalance i Fauntasia). Det er i øvrigt i dag den almene opfattelse at Hatto stadig fletter på Hatten således, at Verdenen konstant vokser.

Hatto skabte menneskerne, men først langt senere efter Verdenens tilblivelse og efter menneskerne er ingen nye arter sidenhen blevet skabt i Fauntasia. Hattos mål var at sammenblande alle de eksisterende arters personligheder og unikke træk til én samlet art således, at denne havde mulighed for at tilegne sig alle færdigheder. Modsat de andre arter blev menneskerne derfor ikke skabt med klare styrker og svagheder, men til gengæld havde de muligheden for at dygtiggøre sig i snart sagt alt, skulle de vælge at bruge tiden på det.

Modsat følgere af de andre guder bærer Hattos præster altid deres symbol på sig, dvs. at ligemeget om de så sover, spiser, prædiker eller vandrer har de altid en hat på hovedet. Dette er for at vise respekt til Hatto der selv bærer Verdenen på sit hoved – for skulle hatten blive tabt ville Fauntasia ophøre med at eksistere. Symbolsk er denne handling ens for Hattos præster, der ved færdiggørelse af deres præsteoplæring modtager deres egen hat og derefter iklæder sig den for bestandigt, for ikke at ”ødelægge” Fauntasia. Skulle en Hattopræst tabe, ødelægge eller på anden vis miste sin hat, bliver personen ikke længere betragtet som i Hattos tjeneste og det er ikke uhørt, at Hattopræster igennem tiden har tyet til ulovligheder som f.eks. bestikkelse eller vold for at undgå dette.

Akashe, Illurn’oth [Dværge], Templa’kiirar [Elvere], Faerz’hren [Sortelvere]

Skaberværker: Magiens Mønster, Planerne (som f.eks. Drømmeplanet og Åndeplanet), Intelligens (fri vilje), Alkymi
Domæner: Magi, Planerne, Viden, Visdom og Videnskab, Alkymi
Tilbedes typisk af: alle magibrugere, Fontænen, videnskabsfolk, undervisere/skoleelever, rådgivere, filosoffer, alkymister
Symbol: intet.
Titler: Magiens Hersker, Planernes Herre, Intellektets Mester, Vidensgudinden, Visdommens Herskerinde, Blanderen, Fontænens Udspringer (bruges mest af Fontænen)
Motto: ”Magi er magt – brug magien vel”, ”Man skal vide, ikke tro”

Noter:
Akashe er tvekønnet, og det diskuteres tit og ofte hvilket køn guden har.

Efter Akashe i samarbejde med Hatto havde lagt Magiens Mønster over Fauntasia, skabte Akashe den frie vilje således, at alle intelligente skabninger (altså minus dyr og planter) kunne træffe egne beslutninger – dette betød, at guderne ikke var tvunget til konstant at skulle kontrollere alle væsner i Fauntasia. Akashe skabte herefter Planerne, hvoraf de bedst kendte foruden vores eget (Det Materielle Plan) er Drømmeplanet og Åndeplanet. Der er dog mange, mange forskellige Planer, men hvordan og hvorledes disse fungerer, er der endnu ingen der har det endegyldige svar på. Som en lille krone på værket skabte Akashe til sidst alkymi, der lader Fauntasias væsner blande ellers ublandelige ting sammen således, at Fauntasia ikke er en statisk størrelse, da nyt herfra kunne finde vej udenom gudernes direkte indblanding.

Selvom Akashes templer i Fauntasia primært har været de mange Fontæner, findes der nogle få selvstyrende templer der intet har med Fontænen at gøre. Disse ligger dog modsat Fontænerne ikke på magiens kraftknudepunkter og er som regel ret isolerede fra civilisationen. I Fauntasia findes der ligeledes uendeligt få Akashepræster (både før og efter Fontænen eksisterede) og til denne dag er det et mysterium hvorfor Akashe relativt til de andre guder kun udvælger så få.

Sifentia, Elph’Khaz [Dværge], Rynthia [Elvere], Yibin’ssindossa [Sortelvere]

Skaberværker: Naturen, Elvere, Dyr og Planter, Feer/Alfer/Skovnymfer, Kærlighed, SifentiaMedlidenhed og Sorg, Stjernerne, Frugtbarhed (alle arters evne til at formere sig)
Domæner
: Naturen, Kærlighed, Medlidenhed, Omsorg og Sorg, Frugtbarhed (både mht. børn, dyr, planter, marker o. lignende), Svaghed
Tilbedes typisk af: elvere, druider, forelskede, bønder, barnløse, fattige (som f.eks. tiggere, krøblinge og hjemløse) sindsforstyrrede (som regel bedes de for af andre)
Symbol
: en 7-takket stjerne i en blomst
Titler
: Elvernes Skaber, Moder Natur, Kærlighedens Moder, Den Medlidende, Omsorgens Gudinde, Sorgernes Gudinde, Den Frugtbare, De Svages Beskytter/De Svages Gudinde (en titel kun dværgene og sortelverne benytter sig af)
Motto: ”Kærligheden er verdens største styrke”, ”Sandheden skal høres fra de svage og glemte”

Noter:
Da Sifentia først så på Fauntasia så Hun, at der ikke var noget liv. Sifentia skabte derfor hvad vi i dag kalder naturen såvel som hundredvis af forskellige dyr, planter og intelligente væsner, heriblandt elverne der af den grund kendes som De Første. Der hersker dog blandt dødelige stadig tvivl om hvorvidt det var Sifentia eller Morken der skabte deres væsner først (henholdsvis elvere og dværge). Striden mellem de tilbedende hersker stadig såvel som i al almindelighed mellem elvere og dværge, der sjældent kommer godt ud af det med hinanden.

Før Garon satte sit præg på Verdenen med skaberværkerne Liv, Død og Tid var der ingen arter der formerede sig naturligt – der var simpelthen ingen grund til det, da det var noget guderne tog sig af skulle behovet opstå. Efter Garon dødeliggjorde alle arter skabte Sifentia, med tilladelse fra Hatto, imidlertid muligheden for, at alle væsner kunne formere sig således, at livet kunne gå videre.

Da de første elvere døde i kampen mod dværgene græd Sifentia og Hendes tårer blev til stjernerne på himlen. Dunetan skabte derefter i fællesskab med Sifentia ledestjerner for bedre at kunne lede rejsende på deres vej. Det siges også, at Sifentia stadig sørger over de elvere Henshir formørkede og dermed forvandlede til det folk der i dag kendes som sortelvere.

En særlig bevægelse af Sifentias tilbedere er kendt som Ehngilds Følgere (Ehngild er en mytisk, helgenagtig figur indenfor Sifentias gejstlige). Dette er nomadelignende folk som rejser Fauntasia tyndt for at hjælpe de svage og glemte ved at påtage sig deres smerte og ulykke – det er dog ikke sådan, at de negligerer Sifentias andre domæner, de fokuserer blot primært på medlidenhed, sorg og svaghed. Alt efter hvor disse følgere rejser hen er deres modtagelse forskellig: nogle steder er lykkelige over besøgene mens andre mener, at de bare er i vejen og ikke overraskende er de ikke velkomne hos hverken dværgene eller sortelverne.
Morken

Morken, Morad-Duhn [Dværge], Kurwaerra [Elvere], Mortath’ilharn [Sortelvere]

Skaberværker: Dværge, Bjergene, Metaller og Mineraler
Domæner: Håndværk, Arbejde, Rigdom
Tilbedes typisk af: dværge, håndværkere (minearbejdere, fiskere, tømrere, osv.)
Symbol
: en minehakke og en smedehammer der krydser hinanden
Titler: Dværgenes Skaber, Håndværkets Mester, Arbejdernes Gud, Minemesteren, Smeden
Motto
: ”Arbejdet selv er sin egen betaling”, ”Man er sin egen lykkes smed/Du høster hvad du sår”

Noter:
Da sortelverne i sin tid flygtede fra overfladen søgte de mod undergrunden. Dværgene havde i lang tid været bosat i bjergene og havde udbygget omkring sig med både grotter og gange – det var derfor naturligt at sortelverne og dværgene en dag ville støde på hinanden, og det var da også præcist hvad der skete. Siden det var Morken der havde skabt bjergene mente Han naturligvis, at de tilhørte Hans eget skaberværk, dværgene – ikke overraskende havde Henshir en anden holdning. Forholdet mellem de to guder forværrede og er stadig dårligt i dag – ligesom forholdet mellem dværge og sortelvere er det.

Jamtain, Khaz’thrum [Dværge], Balhure [Elvere], Ssrigg’tul Jabbuk [Sortelvere]Jamtain

Skaberværker: Halvlange, Bergtusser, Djævle, Begær/Grådighed (al slags begær som inkluderer at ville eje noget man ikke har), Nydelse, Glæde, Fuldskab (alle arters evne til at blive berusede), Euforiske planter (har givet planterne euforiske kvaliteter)
Domæner
: Frihed, Begær/Grådighed, Nydelse, Glæde, Fuldskab, Fest, Humor (Sjov, Vittigheder, Ironi og Practical Jokes), Løgn (Snyd og Hemmeligheder)
Tilbedes typisk af: halvlange, folk der ønsker frihed i en eller anden udstrækning (det kan være alt fra kriminelle i fængsel til oprørere der kæmper mod Kongemagten til landevejsrøveren der ikke vil fanges), folk der begærer noget/nogen (kan være abstrakte ting som rigdom, magt, kærlighed, eller mere konkrete som et glas øl, en god seng – eller ”blot” frihed i en eller anden form), krofattere, bryggere, drankere/drukkenbolte, folk der afholder eller planlægger fødselsdage/fester, folk der forsøger at underholde (cirkusartister, hofharrer, osv.), folk der prøver at narre andre (både for sjov og i alvor)
Symbol
: et krus (eller lignende) med drikkelse, mad i enhver form
Titler
: Halvlangenes Skaber, Frihedens Gud, Begærets og Grådighedens Mester, Livsnyderen, Glædernes Herre, Den Fordrukne, Festens Fader, Spasmageren/Ballademageren, Narreguden
Motto
: ”Vigtigst af alt, er friheden”, ”Hvad du begærer bør retmæssigt være dit”, ”Nyd livet”, ”Skål!”, ”Der er intet der er så skidt, at det ikke er sjovt for nogen”

Noter:
Efter Sifentia havde skabt planterne tænkte Jamtain, at det kunne være sjovt at give dem euforiske kvaliteter – og således gjorde Han, hvilket Sifentia stadig bærer nag over.

Jazbur, Khangohr [Orker/Gobliner], Orc’Khaz [Dværge], Glamhoth’atar [Elvere], Silinrul’cretok [Sortelvere]Jazbur

Skaberværker: Orker, Gobliner, Aggression, Instinkt
Domæner: Aggression, Konflikt, Instinkt, Jagt
Tilbedes typisk af: orker og gobliner, jægere, barbarer, visse stammer af vildelvere
Symbol
: et kranie med en pil igennem
Titler
: Orkernes og Goblinernes Skaber, Høvdingen, Ødelæggeren, Den Store Jæger
Motto
: ”ØDELÆG ALT!!”, ”Livet er en jagt – lev den/Jagten er alt”

Noter:
Først indføres aggression som instinktivt af Jazbur, og derefter opstår konflikten naturligt. Dette sker ved, at Jazbur dræber sin far (som også var en gud): da hans blod rammer Fauntasia bliver alle arterne delvist omskabt i Jazburs billede hvilket medfører, at alle væsner nu indeholder følelsen aggression – og dermed er kimen til konflikt lagt. Samtidigt introducerer Jazbur også instinkt til Fauntasias arter. De bliver nu opmærksomme på, at de skal huske at spise og drikke såvel som at sove og formere sig (selvom de på dette tidspunkt ikke var dødelige og derfor ikke havde nogen grund til det). Instinkt fungerer samtidigt også sådan, at skulle en hvilken som helst skabning føle sig i fare vil instinkterne tage over indtil faren er væk. Da orkerne og goblinerne opstod af blodet på Verden besad de naturligvis mest af Jazburs essens – derfor er de af de andre arter kendt som værende både uintelligente, konfliktlystne, voldelige, ja faktisk generelt alskens dårligdomme. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Jazbur tiltrak sig meget negativ opmærksomhed fra de andre guder ved uforsætligt at introducere Fauntasia til sine skaberværker.

Jazbur har ikke nogen kendte templer eller tilholdssteder. Undtaget er samtlige ork- og goblinstammer der tilbeder guden samt enkelte stammer af barbarer og vildelvere. Der findes også jægersamfund og klostre dedikeret udelukkende til jagtaspektet af Jazbur.

Henshir, Durn-mok [Dværge], Deloth’palua [Elvere], L’Vharcan [Sortelvere]Henshir

Skaberværker: Sortelvere, Misundelse, Bitterhed, Vrede, Had, Månen, Smerte (originalt Jamtains skaberværk), Gifte (har givet eliksirer og planter giftige egenskaber)
Domæner: Misundelse, Bitterhed, Vrede, Had, Hævn, Lidelse, Gifte
Tilbedes typisk af: sortelvere, folk der er misundelige på andre/folk der har et udestående (generelt alle der ønsker andre personer det dårligt i en eller anden udstrækning), giftmagere
Symbol
: et øje der græder blod
Titler: Sortelvernes Skaber, Misundelsens Mester, Den Bitre, Vredens og Hadets Herre, Den Hævngerrige Hersker, Lidelsernes Gud/Smertebringeren, Giftmesteren
Motto
: ”Misundelse er den bedste motivation”, ”Den der aldrig hader, lever kun halvt”

Noter:
Henshir er den eneste gud der er ude af stand til at skabe noget originalt – derfor er alle Henshirs skaberværker reelt blot kopier af de andre guders værk. Da Henshir så på Fauntasia, og dermed opdagede Sin egen manglende evne til at skabe noget originalt, besluttede Han sig for at tage alle de andre følelser allerede tilstede i Fauntasias arter og omskabe dem i Sit eget billede. Således blev misundelse, bitterhed, vrede og had en ufrivillig del af alle Fauntasias skabninger, lidt på samme måde som Jazbur havde gjort det tidligere. Forskellen var bare, at det ikke var originale skaberværker. Dette er Henshir stadig uendeligt bitter over, ikke mindst fordi de andre guder ikke lægger skjul på det, snarere tværtimod. Senere hen forsøgte Henshir uden held at skabe flere forskellige skaberværker, altid fordi Han så de andre guders prægtige værker og blev misundelig. Således blev sortelverne til (da Henshir korrumperede Sifentias lyse elvere), derefter månen (en ringe kopi af Hattos sol) og til sidst smerte (som Henshir stjal fra Jamtain, der ikke bekymrede sig synderligt meget om hverken skaberværket eller det faktum, at Henshir stjal det). Da ingen af disse gik som planlagt valgte Henshir i stedet at inficere allerede skabte skaberværker ved at gøre nogle af Fauntasias eliksirer og planter giftige. Til den dag i dag forsøger Henshir stadig at udtænke blot ét originalt skaberværk.

Garon [alle arter]Garon

Skaberværker: Liv og Død, Tiden, Udøde
Domæner: Liv og Død, Tid, Udøde
Tilbedes typisk af: gravide, syge og døende (og familie til disse), folk der er i potentiel fare/folk der er i familie/venner med nogen der er i fare (f.eks. hvis nogen man kender er i krig, bor tæt på orker eller skal udføre en risikabel opgave)
Symbol: et timeglas (der symboliserer henholdsvis liv og død)
Titler
: Døden/Manden Med Leen/Knokkelmanden, Livbringeren, Den Neutrale, Tidens
Herre, Udødenes Mester
Motto: ”Intet Liv uden Død. Ingen Død uden Liv”, ”Tiden er knap”

Noter:
Efter de forskellige guder havde skabt arterne blandede Garon sig endelig ved at skabe Tiden. Tiden gjorde arterne dødelige så enhver ville leve, men i sidste ende også dø. I samme omgang gjorde Garon det også muligt for folk at blive til udøde. Man ved ikke om Garon gjorde dette med eller uden tilladelse fra de andre guder.

Garon har ikke nogen kendte templer eller tilholdssteder. Undtaget er de mange små tilholdssteder for de der søger fordybning i begrebet Tid, men det er mere et samlingssted end et helligt sted dedikeret til Garon. Der findes også små enklaver for dødemagere, men der er få af dem og de kendes som ofte kun af dødemagerne selv.

Vegil, Rehz-Khadur [Dværge], Sanye’tura [Elvere], Senger D’quarth [Sortelvere]Vegil

Skaberværker: Retfærd (Lov og Orden), Krigsførelse (Strategi og Taktik), Kongemagten
Domæner
: Lov og Orden, Krig og Krigsførsel, Ære, Sport
Tilbedes typisk af
: Adlen, mennesker underlagt Kongemagten, dommere, soldater/krigere/duellanter, sportsudøvere
Symbol
: en kongekrone, en lovbog (eller de to ting samlet med et sværd imellem dem)
Titler
: Adlens og Kongens Gud, Den Retfærdige, Lovenes og Ordenens Mester, Krigsherren, Duellanten, Den Ærefulde, Sportens Mester
Motto
: ”Med lov skal land bygges”, ”Før du kan lede, skal du kunne knæle”, ”Krig uden Orden er meningsløst”, ”Han der lever uden ære, lever ikke helt”

Noter:
Vegil så udover Fauntasia og så, at der var kaos. Derfor skabte Han Retfærden og deraf Lov og Orden. Herefter skabte Han tillige Krigsførelse i form af Strategi og Taktik da Jazbur, på trods af at have skabt aggression (og deraf uundgåeligt konflikt) ingen interesse havde i at føre reel krig – og således var en del af Jazburs kaos elimineret. Men Vegil så på nogle af menneskerne, og så at de ikke kunne klare sig alene – derfor blev skaberværket Kongemagten sat i Verdenen og menneskerne blomstrede som følge deraf.

På visse dele af Fauntasia har Vegils følgere opfundet figuren Norgil, fortalt som Vegils bror, skygge eller noget andet primitivt og farverigt. Han står for alt det omvendte af Vegil og ønsker ifølge præsteskabet kun, at alle Vegils værker falder – tag dig derfor i agt for Norgils fristelser! Reaktionen på dette har i nogle tilfælde været, at deciderede trosfællesskaber er sprunget op. Trosfællesskaber der dyrker idéen i Norgil som en gud eller i hvert fald som en modstandsfigur – fjender af Vegils følgere flokkes til disse med fare for at blive opdaget og straffet. Norgil er således blevet et symbol på ikke at rette sig efter Vegil og Hans værdier.

Dunetan, Kerz’hun [Dværge], Malle’randir [Elvere], L’noamuth [Sortelvere]Dunetan

Skaberværker: Havene, Navigation (Nord, Syd, Vest, Øst), Ledestjerner (f.eks. Nordstjernen)
Domæner
: Havene, Navigation (herunder Søfart), Handel, Held
Tilbedes typisk af: søfolk/sejlere, landsvejsriddere, rejsende/vandrende, handlende
Symbol
: et 8-kantet hjul med forskellige symboler ud fra midten (går fra venstre mod højre): en slidt støvle, et kompas, en stjerne, en landevej, et skib, en guldmønt, to hænder der giver hånd (symboliserer at en succesfuld handel/aftale er besluttet) og en hestesko (simplificeres ofte til en lille udgave af en af ovenstående ting, som f.eks. en støvle, en mønt, osv.)
Titler
: Havets Hersker, Vejens Konge, Den Rejsende/Vandrende, Den Handlende, Heldets Gud
Motto
: ”Far vel, far sikkert”, ”En handel er til begges fordele”, ”Held og lykke”

Noter:
Dunetan har ikke nogen kendte templer eller tilholdssteder. I stedet kan man på sine rejser oftest finde små alterer hvori Hans symbol er indskrevet – det betragtes som værende normalt og respektfuldt overfor guden, at man lægger en lille gave i disse. Dunetans egne følgere foretrækker selv at rejse Fauntasia rundt i stedet for at blive på ét sted.