Dette er en beretning om den nu forladte Polarfontæne.

Fauntasias nordligste Kraftpunkt ligger der, hvor det til evig tid vil sne og hvor temperaturen altid ligger mindst 20 grader under 0. Her er et fantastisk rigt dyreliv, af den magiske slags, såvel som normale polardyr og en uovertruffen natur at beskue. Her lever ikke mange intelligente væsner, hvilket jo er at forvente. Kun lidt over et hundrede hårdføre inuitfolk bor her, plus en lille stamme sneorker som trykker sig sammen i bjergene. Kraftpunktet er af anseelig størrelse, men som sagt bor der få folk her, så Polarfontænen er ret lille, da der ikke er en reel grund til at bygge den større. Det er hertil, eller rettere sagt 300 meter under isen, at Fontænen sender ting den ønsker gemt væk af den ene eller anden årsag. Dokumenter, balanceforskydende genstande, fanger, farlige dyr, etc. Så selvom der reelt set ikke er meget konkret for dem at lave, har Polarfontænen en betragtelig masse Fontænevagter, som har til opgave at passe på de ting der er taget i forvaring, selvom de aldrig har behøvet at skride til handling på nogen måde. På grund af den risiko det nu en gang er at have ca. 80 % af Fontænens hemmelige og/eller farlige ting samlet på ét sted, er Fontænemesteren her ikke blot en almindelig Fontænemester, om der så skulle findes sådan nogle.

Fenris Von Grumstygger er halv iskæmpe, og er derfor et enormt væsen på 4,5 meter i højden og ca. 3,5 gange så bred som en stor Fontænevagt. Som om det ikke var nok, er han også ærkemester af 10. grad, hvilket er den højeste grad man officielt kan opnå hos Fontænen. Fenris er dog et varmt og venligt væsen med en herlig form for humor, såvel som en latter der får bjergkæderne til at ryste. Han drikker gerne sin te af et krus på størrelse med en større malkespand. I øjeblikket har han kun to elever og meget lidt at lave, udover at læse og at udfylde den obligatoriske daglige logbog, samt lejlighedsvis at kigge på tingene i Grotten for at tjekke at alt er i orden. Ellers isfisker han gerne, fanger sæler, jager isbjørne og andre dyr, skriver digte, bygger kolossale snemænd og isskulpturer, spiller klaver, bestiger bjerge, brydes med de lokale sneorker (normalt er det 6 af dem mod ham) og meget andet.

Selve Fontænen er indrettet som en slags hyggelig og hjemlig bjælkehytte i kæmpe format. Der er bløde stole, masser af pejse, skind på gulvene og jagttrofæer på væggene. Her er sjældent særligt formelt, stresset eller farligt for nogen som helst, og folk tager lettere på arbejdet eftersom der jo ikke er så meget at lave. Det hænder ofte at langt de fleste vagter sidder indenfor i varmen med te og spiller spil, eftersom Grotten med de hemmelige sager er beskyttet med den stærkeste magi Fontænen overhovedet har til rådighed – og hvis der endelig skulle ske noget, er der jo både Fontænemesteren Fenris Von Grumstygger og Fontænegarden til at ordne problemerne.