Navn, alder og hold:
Jakob Lui Abramson, 20 år.
Birolle!

Uddannelse/arbejde:
Jeg går i 3. G på Gefion Gymnasium.

Rollespilserfaring og oplevelser:
Jeg startede med at spille bordrollespil i systemet D&D da jeg var omkring 6 år, og har sidenhen spillet mange forskellige systemer, samt systemløst. Da jeg var cirka 11 år startede jeg i Inpersona som spiller, hvortil jeg senere hen er blevet både holdleder, birolle, samt en del af diverse arbejdsgrupper. I øjeblikket sidder jeg i bestyrelsen, står for skribentgruppen, og underviser fast på menneskeholdet. Efter jeg blev en del af Inpersona har jeg været ude og spille flere gange i andre foreninger, her iblandt Crossroadlarp til deres scenarier Miami Vice og Reign of Saturn.

Hvad inspirerer dig ved Rollespilsskolen:
Rollespil har været en stor del af mit liv i mange år, og især Inpersona har fyldt utrolig meget. Menneskerne jeg har mødt og oplevelserne jeg har fået har givet mig en livskvalitet, jeg ikke tror jeg kunne have fået noget andet sted. Så, det at kunne give vores spillere den samme oplevelse, giver mig meget glæde. Der er ikke mange steder som Inpersona, og jeg kan ikke forestille mig at bruge, den tid jeg bruger her, noget andet sted.